Statistisk gennemgang af efteråret: Poulsen skruer på de rigtige knapper

Superligaen er gået på juleferie, og det markerer, at de første 18 kampe af sæsonen 25/26 er et overstået kapitel. Vi ser frem mod et uhyre spændende forår – måske det mest spændende i flere årtier. Men hvad ligger til grund for de resultater, der er opnået indtil nu? Det kigger vi nærmere i denne artikel.

Superliga-halvåret behøver egentlig ingen yderligere uddybning for alle, som holder med Jakob Poulsens flyvende, hviie tropper. GF er efterårsmestre og har slået et hul på fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen. Holdet er samtidig hele 12(!) point foran de forsvarende mestre og den klart mest købestærke klub FC København.

‘Stop the count’ fristes aarhusianere nærmest til at råbe, men så udemokratisk fungerer Superligaen naturligvis ikke. Så når der er et grundspil, der skal spilles færdigt, inden et mesterskabsspil afgør skæbnen, er det værd at kigge på de ting, som har fungereret godt indtil videre. Det er formålet med denne artikel.

Det vigtigste spørgsmål først: Siger efteråret noget om, hvor trofæet ender?

Der er sikkert mange GF-fans, der lægger hovedet på puden om aftenen, og som det sidste funderer over spørgsmålet: Kan titlen som efterårsmester kan veksles til et mesterskab i maj? 

Der findes desværre ikke et entydigt svar, MEN de seneste 30 års Superliga-historie tegner et billede af, at muligheden er der.

Tilbage i 1995/1996-sæsonen vandt AGF  efterårsmesterskabet, og så behøver vi ikke dvæle ved, hvordan det gik i foråret. Men i et større billede kan den sæson godt bruges til noget. For i de tredive sæsoner, der er spillet siden da, er det samlet set sket 19 gange at holdet, som har været foran ved nytårsskiftet, også er blevet kåret som mester. 

Det hører med til historien, at Superliga-formatet som bekendt er blevet ændret til at blive delt i to efter det indledende grundspil med 22 kampe. Det betyder, at holdene i top seks på papiret får det sværere i den afsluttende del af sæsonen, hvilket teoretisk betyder et større skift i placeringerne. Her gemmer der sig en god nyhed for AGF.

For det er interessant at se, at i seks ud af ni sæsoner siden formatændringen i 2016-2017 er efterårsmesteren også blevet kåret som mester i maj. Det er da hvert to historiske statistikker, som taler til AGF’s fordel.

Forsvarsgeneralen faldt – defensiven holdt stand

Når AGF spillede bedst under tidligere træner Uwe Rösler, var fundamentet en utrolig stærk defensiv. I det første halve år under Jakob Poulsen er den tendens fortsat. Ført an af bundsolide og rutinerede Jesper Hansen har AGF lukket 18 mål ind i 18 kampe. 

Der gik et chok gennem AGF-fans, da Frederik Tingager udgik med en skade i kampen mod Silkeborg IF i 11. spillerunde. Den lange forsvarsspiller spillede noget af sit bedste fodbold i AGF-tiden og virkede usårlig inden da. Mens Tingager har været ukampdygtig, har GF-defensiven holdt nogenlunde stand i generalens fravær. I de syv kampe er der lukket otte mål ind – det er få decimaler over efterårs-snittet.

Sammenlignet med samme antal spillede kampe i seneste sæson er antallet af mål imod identisk. Spoler vi tiden længere tilbage, er de 18 indkasserede mål ikke langt fra at være det bedste, AGF har præsteret siden Superligaens start. Tilbage i sølvsæsonen 1995/96 havde AGF kun lukket 13 mål ind efter de første 18 spillerunder. Bedre er det ikke blevet gjort af et AGF-mandskab.

Unge profiler byder ind med mål

I den anden ende af banen foran modstanderens mål er der godt nyt. Med sine ti scoringer har talentfulde Tobias Bech ført an i et efterår, hvor AGF har scoret to mål pr. kamp i snit. De 36 scoringer efter 18 spillede kampe er kun overgået af 1995/1996 og 1996/1997-sæsonerne, hvor der blev scoret henholdsvis 38 og 45 gange efter samme antal spillede kampe.

I seneste sæson var der også gang i AGF’s offensiv med 34 scoringer efter 18 kampe, men her gik gassen af ballonen i det rædselsvækkende forår. I de resterende 14 kampe faldt snittet fra lige knap 1,9 scoringer pr. kamp til 1,5. Samtidigt raslede AGF fra en tredjeplads ned på en sjetteplads i tabellen.

Mens Tobias Bech har mål i støvlerne, ser det LIDT mindre farligt ud for kaptajn Mortensen. Den rutinerede angriber har ‘blot’ scoret syv mål i 18 kampe, men mere bemærkelsesværdigt er det, at ingen af de scoringer er kommet på straffespark. Det var et kæmpe samtaleemne, da den normalt så selvsikre skytte brændte hele tre gange fra pletten i to kampe streg Først mod Randers og i runden efter mod FC Midtjylland. Siden har Kristian Arnstad scoret på to straffespark, og den norske troldmand har fået nettet til at blafre seks gange i alt. Så mens kadencen er gået en smule af Patrick Mortensen, er det fordrende, at to andre offensive profiler byder ind med scoringer. 

Vi ser ind i en sæson, hvor tre spillere er på pace til at nå over ti sæsonscoringer, og sammen med en fortsat stærk defensiv, er det en faktor, der kan være med til at sparke AGF meget tæt på en guldmedalje.

Uden offensive esser klarer AGF sig flot på kuglen

Som nævnt tidligere var Uwe Röslers bedste AGF-perioder kendetegnet ved de fysiske egenskaber, og det var forventet, at Jakob Poulsen ville tage en mere boldbesiddende stil med sig fra Viborg til Aarhus. Det har den nye, succesfulde træner for så vidt også gjort, men det er interessant at se, at niveauet på nuværende tidspunkt faktisk ligger under niveauet på samme tidspunkt i seneste sæson.

Her havde Röslers tropper efter 18 runder kuglen 54,7 % af tiden i løbet af kampene, og det var kun FC Nordsjælland og Brøndby, som havde den mere. I denne sæson er boldbesiddelsen faldet en smule til 53,6 % – nu er det FC Nordsjælland og FC København, der har en højere procentdel. Sammenlignet med den fulde seneste sæson er pilen imidlertid opadgående igen. Efter 32 kampe var boldbesiddelsen faldet til 51,7 % – og en samlet femteplads i den kategori.

Jakob Poulsen skal have ros for rigtig mange ting i hans første tid som AGF-træner. Men det måske mest iøjnefaldende er, at han har fundet en løsning på at miste de to boldsikre profiler Mikael Andersson og Mads Emil Madsen, der begge skiftede i løbet af sommerens transfervindue. Poulsen har indtil videre vist en rolig hånd og lagt større ansvar over på skuldrene af Kristian Arnstad, som er vokset meget i en mere fri rolle, som har gjort ondt på mange modstandere. Derudover har bundrutinerede Nicolai Poulsen vist store evner på kuglen, og uheldige Kevin Yakob er kommet tilbage fra sit skadeshelvede og ligner i det store hele ikke en spiller, som har set til fra sidelinjen i mere end et år.

AGF tager hul på et uhyre spændende forår og den sidste del af Superligaens grundspil den 8. februar, når OB gæster Vejlby. Fynboerne pakker formentlig en stor portion revanchelyst med i bagagen efter søndagens dramatiske pokalkamp, som Felix Beijmo som bekendt afgjorde til GFs fordel dybt inde i overtiden. Jakob Poulsen, Beijmo og kompagni skal derfor være klar fra allerførste fløjt, når de begynder på en halvsæson, der – man tør næsten ikke skrive det – kan gå hen at blive historisk.

Statistikker i artiklen er hentet fra SuperStats.dk