
Rösler og Mølgaard ser frem til slutspillet
AGF indleder slutspillet mandag aften mod Randers, og både cheftræneren og Tobias Mølgaard glæder sig til at indlede jagten på medaljer på hjemmebanen.
10 kampe venter i Mesterskabsslutspillet, og i morgen skal det første skridt tages mod top tre, når naboerne fra Randers kommer på besøg.
Seneste kamp bød på en 2-1 sejr på Cepheus Park, og Tobias Mølgaard håber, at holdet kan gentage bedriften og sikre yderligere tre point i morgen.
– Vi skal ud og angribe kampene i slutspillet, som vi har gjort tidligere i år. Vi skal tage fat og gøre det til vores kamp. Det lykkes vi godt med oppe i Randers, og det skal vi forsøge at gøre igen mandag. For nu skal vi ud og opnå noget fremfor at undgå noget – og det er en spændende opgave, som venter os allerede i den første kamp, fortæller han til agf.dk.
Mølgaard har spillet 22 kampe i denne sæson med en enkelt assist og tre gule kort til følge. Både han, Beijmo, Kahl og Tingager kan komme i karantæne mod Viborg, hvis de modtager en advarsel i kampen mod RFC.
Hver kamp har sit eget liv

AGF har sat et nyt mål om at jagte medaljer i slutspillet, og cheftræner, Uwe Rösler, glæder sig til at indlede den mission med et udvidet stemningsafsnit i ryggen:
– Hver kamp har sit eget liv, og nu venter der en ny mod Randers FC. Vores plan mod Randers, da vi spillede ude mod dem og mod OB hjemme var anderledes, og mandag har vi så en ny plan mod Randers FC. Det er anderledes at spille hjemme end ude, og det handler for os blandt andet om at udnytte, at vi er hjemme på vores eget stadion og vores egen gode bane, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Kampen spilles klokken 19 på Ceres Park i morgen. Du kan som altid blive klædt på til kampen med vores AGF – Randers FC optakt.
Flere AGF Nyheder
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF
-
Han blev i Aarhus for at kæmpe sig tilbage – nu er Gift Links på banen igen