Foto: Michael Vedel Nielsen

Reportage: Pokalmareridt i Parken


| Clovis Lukunku |

Aarhus har været klædt på til fest, da vi indtog Københavns gader. Der var spænding, optimisme, nervøsitet og mange tanker om pokalfinalen. Desværre endte det med noget, vi har set rigtig mange gange før. En skuffelse i en kamp, der betød så meget for fansene. Det afstedkom grædefærdige og frustrerede AGF-fans, der måtte forlade Parken og overlade festen til Silkeborg. 

Allerede fra morgenstunden sitrer det virkelig i mig. Det er dagen, hvor der er pokalfinale.

Nede ved banegården er en 7-Eleven butik fyldt med GF-fans, der skal have forsyninger med på turen over til Parken. Jeg tager bussen ned til Ceres Allé, og jeg mærker, at det er noget helt særligt, fordi det er finaledag.

Mange aarhusianere har ikke kunnet tænke på andet end pokalfinalen. Når det er så tidligt på dagen, så er der ikke så meget larm i bussen. Folk skal lige bruge morgenen og formiddagen til at blive klar, og så hjælper det på humøret, at vejret faktisk er fint. En blanding af sol og skyer.

Undervejs holder vi pauser på Strib på Fyn og ved Slagelse, og hver gang vi træder ud på rastepladserne dannes et hvidt hav af GF-fans. Alle er på vej – kom så De Hviie!

BilledeBillede

København forvandles til Aarhus!

Ved ankomst til Fælledparken skynder jeg og min ven os at tage metroen fra Trianglen til Marmorkirken for at for at indhente marchen igennem Københavns gader. Da vi så kommer ud af metroen sætter vi lige nogle smukke GF-stickers ved stationen. Vi går et lille stykke, inden vi kan høre larmende fans, og så er vi der!

Jeg bliver mødt af andre venner, som også er ellevilde i den her store begivenhed.

– Hey Clovis! Er du klar i dag, makker?

Jeg svarer: – Jeg er født klar i dag! Det er alle tilstedeværende vist!

Aarhus marcherer igennem København, og det er ubeskriveligt fantastisk. Den her summen af glæde, spænding og nervøsitet er dominerende i marchen i hovedstaden. Senere i marchen er der nogle SIF-fans, som er kommet galt i byen, og så får de sig en pæn hilsen:

– Hvem er det der ingen fisse får… Silkeborg! Silkebooooorg!

Der skydes kanonslag op i vejret, og der er overskud. Det er lige meget, om det er ens venner eller medfans, så går snakken lystigt. Det er jo det, vi kan lide ved fodbold – det kan virkelig samle folk. Jeg får øje på en god ven, som også har taget turen heroverover, og der synges:

– Vi står her endnu igen, tribunen det er vort hjem!

Det smukt, og der er en positiv stemning blandt fansene, som tror på en aarhusiansk magtdemonstration senere.

Et propfyldt Fælledparken med ellevilde GF-fans!

Efter den gode march,så kommer vi til Fælledparken, hvor der er sat boder op, folk køber mad, snacks og drikkevarer, og så er der sat op til musik, hvor fansene skal endnu mere op i gear og være endnu mere larmende end de er nu. AGF betyder så meget for både unge og gamle, og dem, der har været med i mange år. Hvilket kan høres på to af de mere erfarne herrer, Freddy og Keld fra Tossehjørnet:

Både Freddy og Keld lægger ikke skjul på, at det er ligegyldigt, hvordan trofæet kommer hjem. Det skal bare hjem til Aarhus er ordene.

Det er en speciel dag, fordi jeg har venner, som jeg ikke har set i lang tid, som jeg får hilst på. Humøret er godt, og vejret er okay, så der er ingen grund til brok.

Inden jeg selv smutter over til indgangen til B-tribunen skal jeg selvfølgelig have mig en stadionplatte, og i mellemtiden buldrer musikken derudad, så atmosfæren bygges op.

Aarhusiansk magtdemonstration i nationalarenaen – bare ikke på plænen

Jeg står sammen med flere tusinde fans, der sindssygt gerne vil ind på stadion. Nogle er lidt for utålmodig, så københavnere får en sviner med på vejen.

– De kan fandme ikke finde ud af at håndtere mange mennesker, de skide københavnere!

Jeg har nogle stickers, som jeg bruger til at sætte på sæderne, og jeg får delt nogle af dem ud til andre passionerede AGF-fans, som også vil vise FCK, at AGF er kommet til byen.

BilledeBillede

Inde på stadion er der et flot syn på de afsnit, hvor AGF-fansene står. Der er lagt blå og hvide flag, og så kan det kun blive flot og smuk. Jeg sidder sammen med min bror og en ven, og det strømmer ind med folk, så der er nogle ikke særlig meget plads til at bevæge sig rundt i. Alle mand er i hvidt, hvilket er den eneste farve, der kan noget uden det der fusionspladder.

Efter folk har indtaget deres pladser, så starter sang og stemning med at lyde i Parken!

– Pokalen skal hjem, hjem til Fredensvang!

Vi er her ikke kun fysisk, men vi er her også vokalt.

– Op med hænderne!, siger vores fremragende capo.

– Kæmp nu for hvid og blå!

Vi er fandme kommet for at vise, hvor det trofæ skal stå, og hvem der reagerer i Parken i dag. Det løfter stemningen, når spillerne løber ud til opvarmning, imens der spilles gode gamle Sweet Caroline.

Kort inden kampstart, så høres Malaga på smukkeste vis! Så sker det sgu.

Spillerne marcherer ind på banen til et udsyn, hvor der fra vores side er en tifo, som dækker hele B-nedre, og så spilles nationalsangen. Ved kampstart bedes alle om at komme op at stå og tage halstørklædet over hovedet for synge klubbens slagsang.

– I troede vi var døde og borte!

Jeg må sige, at det virker meget bedre, når der er et ordentligt stadion, hvor lyden ikke forsvinder, som den gør på Ceres Park. Det her er fantastisk!

Opbakning er i top, selvom vi ikke må hoppe, og den aarhusianske kampråb lyder vidt og bredt på stadion:

– Kom så De Hviie!

Selvom vi kommer bagud, så fortsætter den store opbakning, for vi giver ikke op.

Aarhusiansk fest aflyses

Kampen er i sin sidste fase, og folk er så desperate for et mål, og når jeg kigger mig rundt, så tager folk sig til hovederne, og nogle andre sender skældsord ind imod spillerne.

Forbandelsen ser ud til at gentage sig for os. Kampen fløjtes af, og der kommer intet trofæ til AGF, hvilket medfører de helt store negative følelser.

Mange folk græder, og nogle andre står og kan ikke fatte, hvad de har været vidne til.

Selv uden for Parken møder jeg venner, der er nærmest grædefærdige over det her.

– Det er fandme ikke i orden, når vi som fans har spenderet så meget tid i en hel dag!, lyder det.

Spillerne ramte ikke et acceptabelt niveau, og den her gør virkelig ondt.

Billede

Nu må vi tage den lange og tunge tur hjem til Aarhus uden noget som helst. Tung stemning, matte blikke, smerte.

Farvel Parken. Farvel trofæjagt. Farvel sæson 23/24.

Spredte skal vi styrte. Samlet skal vi stige.

© KSDH.dk. Alle rettigheder forbeholdes.