Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Reportage: Den hvide invasion af Brügge



Fest og farver i Brügges gader og på Jan Breydel Stadion blev desværre ikke fulgt op af en fest på grønsværen. Men minder for livet blev alligevel skabt i selskab med 1500 AGF-fans den 27. juli 2023.

Valdemarsgade er allerede klædt i hvidt, da jeg møder op onsdag aften for at entrere fanbusserne, der skal bringe os ned til det største europæiske eventyr, jeg kan huske.

Luften er tyk af spænding og glæde. Hold da op, hvor er det tiltrængt, som AGF’er at skulle på en awaytur til udlandet. Og selvom det rent sportsligt ser svært ud, så er forhåbningen, at vi alligevel kan drille Club Brügge, som vi møder på Jan Breydel Stadium dagen efter.

– Hvis vi lige kan snige en 0-0’er eller et smalt 1-0-nederlag med hjem, så skal Mortensen jo bare have et straffespark på Ceres Park og wupti – så er vi videre!

Ja, snakken går lystigt blandt mine mange medfans, mens de første dåsebajere bliver knappet op, og vi indtager vores bussæder.

Vi triller afsted mod Europa, og der går ikke længe før ”KOM SÅ DE HVIIE, KOM SÅ DE HVIIE!” bliver brølet i bussen. Hen ad vejen standser vi ved en kiosk i Padborg, en kiosk ved grænsen imellem Tyskland og Holland, og så et sidste hold i Belgien inden Brügge. Folk har mulighed for at købe mad, gå på toilettet eller strække benene, og hver gang falder man i snak med nye fans, der også lige skal lette trykket, inden eventyret kan fortsætte. Kom så De Hviie – lad os erobre Belgien!

Aarhusiansk magtdemonstration i Brügges gader

Vi ankommer til Brügge ved 12-tiden og vandrer med det samme ind til Grote Markt, hvor andre AGF-fans allerede har indfundet sig. 

Vi kører selvfølgelig en omgang belgiske pommes fritter indenbords på den smukke plads, mens der bestilles omgange af de hæderkronede belgiske øl. Nammenam. Lad os håbe, at kampen i aften kommer til at smage lige så sødt.

Nå, på de sociale medier bliver der skrevet fra SFA, at vi mødes på Eiermarkt i stedet af forskellige sikkerhedsmæssige årsager. Det belgiske politi er åbenbart svære at have med at gøre…

Hvor er det lækkert at være her. Selvom vi er fremmede i Belgien, så føler man sig nærmest hjemme, for overalt møder vi medfans i hvide trøjer, der råber “Kom så de hviie” og vi svarer selvfølgelig med stor entusiasme hver gang.

På Eiermarkt afløses den flamske accent med den velkendte Aarhusdialekt. Hooold nu op, hvor er det klasse – Folk safter sig ned med øl, og varmer stemmerne op. Det er ikke hverdagskost som AGF-mand at opleve det her, så nu skal den bare have én over nakken!

Der resterer nu blot en time før den planlagte march igennem byen begynder. Capoerne kigger ud af et vindue ovenpå og gejler stemningen op.

– Alle sammen op med hænderne!, bliver der råbt, og så skråler vi ellers derudad:  

– I troed’, vi var døde og borte, I troed’, vi ville foregå, men blå-hvide er vi af hjertet, og GF vil altid bestå!

Man ser fanatisk hoppestemning, mens der bliver sunget for fulde drøn, og folk smider trøjerne i eufori over at være afsted og være sammen om det her – wauw… fodbold kan altså noget helt særligt!

Pludselig tændes to romerlys, som et tegn på, at marchen kan tage sin begyndelse, og vi tiltrækker os en hel del opmærksomhed fra de lokale, der fotograferer os. De virker dybt imponerede over, hvad AGF-fansene præsterer i deres by.

Men, men, men… Det belgiske politi har åbenbart brug for at markere deres magt, og de aflyser marchen i sidste øjeblik. Vi er derfor nødt til at hapse nogle shuttle busser, som fører os mod Jan Breydel Stadion. Det tager lige lidt af stemningen, men da vi først er presset sammen i busserne lyder et brag af en sang, der sætter liv i os alle igen:

– Her kommer Aarhus GF, vi knepper jeres kællinger, her kommer Aarhus GF, vi gør det med manér!

Jeg ved ikke, hvor meget belgierne forstår af sangen, men det er måske også udmærket, at der er en lille sprogbarriere lige i det her tilfælde.

Belgisk sikkerhed min bare r…

Sådan! Vi er nået frem og i et vældigt humør. Lad os komme ind og se, hvad der gemmer sig i sådan en belgisk stadionbar!

Men nu starter et nyt kapitel i sikkerhedssagaen.

Vi skal nemlig igennem en gennemgribende sikkerhedskontrol, der viser sig og blive et værre rod. Folk stiller sig ellers pænt tålmodigt og venter, men selv den mest tålmodige fodboldfan har grænser, og de bliver testet denne torsdag. 

For det tager ekstremt lang tid at få folk sluset ind, da der kun lukkes 50 personer ind ad gangen, hvilket får folk til at komme med smædesange mod myndighederne.

– I er en forstad til Holland!, begynder folk at synge vredt imod indgangene, men til sidst lykkes det, og vi indtager hjørnet på stadion for fuld musik. Let’s fucking go, Aarhus!

Den hvide fodboldhær leverede varen på tribunen

Køen til ølboden er allerede lang, da vi kommer ind, men vi får både skaffet os vådt og tørt, og så kan næste kapitel tage sin begyndelse.

Jeg ser, at der er blevet fordelt blå flag på sæderne, som selvfølgelig skal danne en tifo. Spillerne kommer ud til en stor modtagelse. En efter en bliver spillernes navn sunget over til os for at mærke kærligheden. Vi forbereder vores tifo, mens spillerne varmer op, og sangene buldrer afsted:

– Kæmp nu for hvid og blå!, lyder det fra os fans, som er mere end 120 procent klar.  

Med fem minutter til kampstart rejses de blå flag, mens enkelte maskebærende fans spreder sig rundt i vores udebaneafsnit.

Romerlysene tændes, brølene lyder, fadøllene drikkes og bolden ruller. Wauw, det er europæisk topklasse, det her!

Selvom kampen ikke er noget at råbe hurra for, så fortsætter hoppestemningen uafbrudt gennem de 90 minutter.

Men ak… det er en overmagt, vi er oppe imod. 1-0, 2-0, 3-0. AGF uden afslutninger inden for rammen. Vi havde forventet liiiidt mere fra vores hvide helte.

Foto: Kronborgfotos

Ikke desto mindre stopper opbakningen ikke her, og det skal den heller ikke. Vi møder bare et europæisk hold, der er mere vant til det her.

– Vi vinder 4-0 i Aarhus, vi vinder 4-0 i Aarhus!, skriger vi. Der er stadig plads til god lir og selvironi fra fansene. 

En lang hjemtur

Kampen fløjtes af, og vi står med en underlig følelse. En fantastisk fanoplevelse er blevet suppleret af en ubehagelig fodboldlektion, og det miks af følelser det giver, er svært at håndtere.

– De er bare et niveau over os. Vi må hjem og vinde over FCN i stedet, siger min gode kammerat ved min side, og så hopper vi ellers ud i fanbussen, der skal fragte os hjemad. Eller… faktisk vil det belgiske politi lige markere sig en sidste gang på vejen ud, og de står klar med knipler og skjolde, som om vi er de værste røvere, de har mødt. Ikke den bedste reklame, myndighederne gør sig på denne tur.

Ellers får vi en tur hjem, der føles længere, end da vi skulle afsted, må jeg konstatere.

Så selvom det ikke blev til det store sportslige eventyr, og kampen virker afgjort inden returen, så fik vi en oplevelse for livet som fans. Og det kan må vi takke Rösler og drengene for. Og så sender jeg selvfølgelig en hjertelig tanke til Samlet for Aarhus, der igen-igen viste formatet – denne gang på den helt store scene. Stærkt!

Lad bare Europa-turene blive fast inventar i AGF. 

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle