Mortensen: – Jeg skriver min egen historie
Patrick Mortensen elsker at score mod Brøndby, og i går gjorde han det så igen. Den aldrende angriber forstår dog ikke de “uskrevne regler,” der åbenbart gør sig gældende for spillere, der runder 35 år.
Endnu en gang formåede AGF at hjemtage tre point fra Brøndby Stadion, da det i går blev til en 1-0 sejr på mål af… Patrick Mortensen – hvem ellers, fristes man til at skrive.
Den 35-årige angriber har scoret 12 gange i 24 kampe mod sin tidligere klub, og 11 af dem er faldet siden skiftet til AGF i 2019.
Han optrådte fire gange for Brøndbys førstehold tilbage i 2008, men han driller altså gerne de blå-gule igen og igen.
– Jeg har ikke styr på statstikken. Jeg ved bare, jeg scorer mod dem hver gang, siger Patrick Mortensen til TV2 Sport.

AGF-anføreren forholdt sig samtidig til den kritik, der faldt i forbindelse med et par anonyme indsatser i de første to spillerunder. Nu har han lavet tre mål i indeværende sæson.
– Jeg er åbenbart blevet dårlig henover sommeren. Der er åbenbart nogle uskrevne regler om, at når man når en vis alder, så dur man ikke længere til noget. Det er fair nok, de skal have lov til at snakke. Men det har overrasket mig lidt, at det sker, bare fordi man runder 35 år, siger Mortensen til TV2 Sport.
På sin Instagram-profil nøjedes kaptajnen med et opslag med teksten: – Jeg skriver min egen historie
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls