Jakob Poulsen før Sønderjyske: – En kamp vi skal ud at angribe
Jakob Poulsen ser frem til morgendagens pokalkamp mod Sønderjyske, der spilles på Ceres Park Vejlby klokken 20:45.
Onsdag aften skal De Hviie i ilden igen – denne gang mod Sønderjyske i pokalturneringen, og her har man jo faktisk ikke de absolut bedste minder med at møde drengene fra Haderslev.
I 2015 blev det nemlig til Sønderjyske-avancement fra 3. runde efter 1-1 i den ordinære spilletid, 0-0 i den forlængede spilletid og efterfølgende straffesparkskonkurrence.
I 2016 blev det 0-3 til AGF i kvartfinalen, mens det i 2021 blev 0-0 i den ordinære spilletid, hvorefter Sønderjyske trak det længste strå med to scoringer i den forlængede spilletid.
Efter fredagens ligakamp mod FCN satte cheftræneren lidt ord på, hvad han forventer af opgøret onsdag aften.
– Alle kender historikken med pokalturneringen i Aarhus. Den er enormt vigtig, og det er en kamp, vi skal ud at angribe, ligesom vi har angrebet de andre kampe. Vi skal ud at vinde, for vi vil videre i den turnering, sagde Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.

Tæt program og pres på bredden
Med kampe fredag, onsdag og mandag er bliver der brug for mange spillere i truppen, men det er netop noget, mange kritikere har stillet spørgsmålstegn ved i denne sæson – har AGF bredde nok til at blive ved med at vinde fodboldkampe?
Det har de, ifølge Jakob Poulsen, som også skal have et slagkraftigt mandskab klar mandag den 3. november, hvor AGF møder FC Midtjylland på MCH Arena.
– Jeg tror, vi har nok bredde, men selvfølgelig kigger vi på, hvordan vi får stillet det bedste hold til begge kampe. Så det kan godt være, der bliver skiftet lidt ud, men jeg synes, det ser fint ud, siger cheftræneren.

Han kunne fredag se sin norske midtbanemand, Markus Solbakken, forlade banen efter et kraftigt slag på bentøjet, da Mark Brink tordnede ind i ham efter 54 minutters spil. Tacklingen blev takseret til et rødt kort, men spørgsmålet er, hvor alvorligt det står til med AGF’s nummer 7?
– Heldigvis ser det ikke så slemt ud med Markus. Det gør nok nas hen over weekenden, men derefter tror jeg trods alt, han er klar igen, sagde Poulsen efter fredagens kamp.
Der er fortsat billetter at få til pokalkampen mellem AGF og Sønderjyske.
Gæsterne indtager i skrivende stund Superligaens 8. plads, og sønderjyderne har slået 1. divisionsholdet Hvidovre IF 1-2 i 3. runde og Sjællandsserieholdet Raklev GI 0-10 i 2. runde.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls -
Viborg FF – AGF: sjusk koster dyrt i Viborg -
AGF-truppen mod Viborg FF: Kom så med den fredagsfest! -
Bag fjendens linjer med Viborg-fan: – AGF kommer til at få det svært i Viborg -
Medie: AGF forhandler med Brorsson -
AGF vinder sæsonens første titel: Superligaens smukkeste trøje -
Viborg FF – AGF optakt: Kan vi komme ovenpå igen? -
Sabah FK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Rejsegilde i Kongelunden: Et storslået stadion er godt på vej