Skip to main content



Foto: KSDH.dk

Viborg FF – AGF: sjusk koster dyrt i Viborg


| Frederik Frandsen |

AGF jagter sæsonens første Superligasejr, og det sker efter en dukkert i Aserbajdsjan i midtugen og mod et Viborg-mandskab, som er kommet ganske udmærket fra start i den hjemlige liga. Kom Så De Hviie!

Kampene kommer tæt, når man er dansk mester, og eftermidtugens CL-exit, så rettes snuden nu igen mod hjemlige himmelstrøg.

Her venter Viborg FF og et udsolgt udebaneafsnit på Energi Viborg Arena, hvor De Hviie ikke har tabt siden 2023! Jakob Poulsen skifter hele otte mand, hvor der blandt andet er fundet plads til de tilbagevendte Markus Solbakken og Henrik Mølgaard.

Lad blot den ubesejrede stime fortsætte – og gerne med fuld gevinst hjem fra domkirkebyen.

Kampens forløb

Efter en god GF-start tilkæmper Viborg sig kampens største chance. Mølgaard, som har fået chancen fra start, mangler tydeligvis timing i et indgreb, hvor Viborgs Charly Nouck kommer først i duellen. Det giver Viborg-kanten frit løb mod De Hviies mål, men en for ubeslutsom Nouck forsøger at tage bolden forbi Hedenstad i målet, og Viborgs afslutning bliver afværget i en blokering.

AGF svarer dog godt tilbage i minutterne efter, hvor både Emmery og Jørgensen prøver Kiilerich af i Viborg-målet.

En håbløs tilbagelægning fra Gift Links giver Viborg et hjørnespark. Bolden sparkes mod det bagerste område, hvor en Viborg-spiller header den på tværs af feltet. Den rammer Mads Søndergaard i panden, og han gør det til 1-0. Jesper Hansen ser ikke for godt ud i den situation.

Det er altid en mavepuster at indkassere et mål, når man har været bedst. Men De Hviie svarer godt igen og tilkæmper sig også en stor chance efter 18 minutter. En bolderobring højt på banen af Arnstad sætter et kontrastød i gang. Efter et kort drev med bolden får Arnstad skubbet den videre til Andersson, men han må se sin afslutning blokeret af Kirkegaard i Viborg-forsvaret.

Viborg er kommet mere ind i kampen, og af to omgange har de tilkæmpet sig store chancer fra højresiden. Første chance finder Viborg Bundgaard helt fri i feltet, men en svag afslutning triller forbi stolpen. I anden omgang udnytter Viborg et svagt tilbageløb fra Frederik Emmery, og endnu en gang finder et Viborg-indlæg en endestation i GF-feltet, hvor Jesper Hansen må strække sig for at redde bolden. En fællesnævner for chancerne er Viborgs Jalal, som har vist sig at være en mundfuld for AGF.

JAAAA DAAA! I en ellers dominerende Viborg-periode gør AGF det til 1-1. Tilbagevendte Solbakken danser sig gennem Viborg-feltet. Efter flere fikse driblinger og skudfinter får han skubbet bolden til Emmery, der på førsteberøringen kan lægge bolden over i det lange målhjørne.

Frederik Emmery jubler

En anden, der har fået chancen fra start i dag, er Sebastian Jørgensen, og han har indtil videre været en af AGF’s bedste. I det 41. minut tilkæmper han sig bolden, og uden tøven kanonerer han bolden mod Viborg-målet. Hans afslutning tvinger Kiilerich ud i en flot redning. Mere af det, tak!

2. halvleg

AGF kommer godt fra start i 2. halvleg. Først prøver Mølgaard sig med en afslutning udefra, hvor han tvinger Kiilerich til en redning. Derefter erobrer Links bolden højt på Viborgs halvdel, men en halvlunken afslutning volder ingen problemer i Viborg-målet.

Efter 50 minutter tilkæmper Viborg sig en stor chance. Efter lidt tilfældigheder på midten får Viborg sat et kontrastød i gang. Her finder Viborg Jalal, som afleverer bolden på tværs i feltet. Men en flot redning af Jesper Hansen i målet holder stillingen på 1-1.

Mere AGF-sjusk resulterer i et Viborg-mål. Links får ellers afværget et Viborg-angreb med et fikst træk, men den efterfølgende clearing bliver blokeret. Endnu et Viborg-indlæg bliver farligt, og Mads Søndergaard kan helt blank heade bolden i nettet. 2-1 til Viborg.

Hvad så nu, Jakob Poulsen? Viborg har overtaget, og vi har spillet 63 minutter. De Hviie ser trætte ud, hvor specielt deres presspil slet ikke fungerer. Der skal ske noget, hvis de skal have noget med fra kampen.

AGF presser mere på. Spillerne er rykket højere op på Viborgs halvdel, og de kommer frem til større muligheder. Det har Jakob Poulsen set, og endelig kommer de offensive udskiftninger. I det 71. minut kommer både Bech og Bogere på banen.

Med få sekunder på banen er James allerede farlig. Efter en flot stikning fra Jørgensen hakker Bogere bare til kuglen, og en chanceløs Kiilerich i målet må se overliggeren tage bolden.

Det bliver en kamp mod uret. Den står på total AGF-dominans, men med kun fem minutter tilbage skal scoringen også snart falde. AGF mangler fortsat den sidste skarphed for at tilkæmpe sig de helt store chancer. Man forsøger sig også nu med en offensiv indskiftning, hvor Kristjansson erstatter Jakob Andersen. Alle mand frem!

Det var chancen… James Bogere kommer helt frit igennem, og kun Kiilerich i målet mangler at blive placeret. Men en svag afslutning lige i favnen på Viborg-keeperen er ikke nok.

Camara i en luftduel

Hvad vi lærte

Camara er klar. Kampens store lyspunkt var Camara i bagkæden. Han bestod eksamen i dag og viste samtidig Jakob Poulsen, at han er til at stole på. Fysikken vidste vi alle, at han har, men hans spil med bolden var især imponerende. Han var spilfordeleren nede i bagkæden og satte flere angreb i gang. Han bliver rigtig spændende at følge.

Er bredden på truppen problemet? AGF skiftede som sagt hele otte spillere inden kampen mod Viborg, og da mange så de to startopstillinger, blev favoritværdigheden ikke mindre hos Viborg. Men set over 90 minutter var AGF bedst. Så hvorfor går man fra Viborg uden point? Det er et spørgsmål, Jakob Poulsen skal finde svaret på hurtigst muligt. For den hedder altså tre kampe og sølle to point indtil videre.

Kampfakta:

Spillested: Energi Viborg Arena, Stadion Allé 7, 8800 Viborg.

Resultat: 2-1

11: Mads Søndergaard

31: Frederik Emmery

60: Mads Søndergaard

Gult kort: 

76: Magnus Knudsen (AGF)

Opstillinger:

Viborg FF (4-3-3): Kiilerich – Kuzmic, Kirkegaard, Zalatel, Bundgaard – Søndergaard (61: Bilal Brahimi), Grønning, Jørgensen (61: Phillip Keller) – Jalal, Junior, Nouck (85: Damkjær).

AGF (3-4-2-1): Hedenstad – Andersen (85: Krisjansson), Camara, Mølgaard (61: Kahl) – Emmery, Solbakken (61: Knudsen), Arnstad, Links – Anderson(71: Bech), Serra (71: Bogere), Jørgensen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle