Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Jakob Poulsen – Det var det, vi kalder en klassisk uafgjort


| Frederik Frandsen |

AGF måtte nøjes med et enkelt point, da de søndag aften tog imod Brøndby, hvilket var helt fair, hvis du spørger Jakob Poulsen. 

AGF måtte igen nøjes med ét point, da de søndag mødte Brøndby IF.

Det var en kamp, hvor De Hviie var favoritter, men den rolle levede de ikke op til. I stedet måtte de endnu en gang se to point glide dem af hænde og dermed miste terræn i guldkampen mod FC Midtjylland.

Selvom frustrationen var stor blandt AGF-fansene, mente Jakob Poulsen, at resultatet var helt fair:

– Det første kvarter går, som vi gerne vil have det, hvor vi får flyttet spillet godt op på banen, og vi får lagt et godt tryk på dem. Vi mangler at få det fastholdt lidt deroppe. Der er for mange gange, hvor de vinder andenboldene, og så får de lov at løbe op på vores halvdel. Det skulle vi have undgået.

-Det var det, vi kalder en klassisk uafgjort. Begge hold kæmper med at skabe de helt store chancer. Brøndby er tæt på i nogle standarder og omstillinger i første halvleg. Vi har Emmery, som gør ondt på dem i det første kvarter. Vi har et par gode afslutninger fra distancen i anden halvleg, hvor der er en god målmand, som piller dem. Det var en uafgjort kamp.

Tifo mod Brøndby IF.
Foto: Kronborgfotos

Specielt én ting mente Jakob Poulsen at AGF ikke lykkes med, og det var opbygningsspillet nede fra Jesper Hansen:

-Ellers så synes jeg, at det handler om vores kvalitet på bolden, specielt den sidste halve time i første halvleg. Det var virkelig dårligt, og det gør, at Brøndby får masser af omstillinger. Samtidig med det synes jeg, at vores opbygning nedefra målmanden er for dårlig. Der finder vi ikke de rigtige løsninger, og igen mangler der også lidt kvalitet i det, vi foretager os. Det gør, at Brøndby får en masse omstillinger imod os.

-Jeg er ikke bekymret overhovedet. Vi har vist i 24 runder nu, at vi er ret gode til den disciplin, også til at skabe chancer og mål på det, og også momentum på det, så det er jeg ikke nervøs for overhovedet. I dag vælger vi de forkerte løsninger. Jesper kommer tit til at stå med sit venstre ben og skal cleare den der, i stedet for at vi får lavet de rigtige løsninger tidligere. Der var vi ikke dygtige nok.

Næste gang AGF skal i aktion er den 6 april klokken 18:00, hvor turen går til Viborg.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle