Gift Links om superscoring: – Det var med vilje!
AGF hjemtog den tredje storsejr i træk, da AaB blev besejret med 4-0 her til aften. Gift Links scorede undervejs et vildt mål direkte på frispark, og sydafrikaneren forsikrer, at afslutningen var med fuldt overlæg.
Han stod næsten helt ude ved sidelinjen og et godt stykke fra mål. Gift Links lagde an til et frispark efter 20 minutters spil i dagens opgør mod AaB, og det blev et mindeværdigt et af slagsen.
Det, der nok skulle have været et indlæg, blev nemlig forvandlet til en ekvilibristisk afslutning, som – med lidt hjælp fra den vilde vind – sejlede ind i mål bag AaB-keeperen.

Det blev Links’ andet mål i denne sæson, og wingbacken forsikrede efter kampen, at der var tale om en planlagt manøvre.
– Ja selvfølgelig. Uwe siger altid, at jeg skal sigte efter mål på de her slags frispark, og det gjorde jeg i dag, fortæller han til TV 3 Sport.
Vilde tider
AGF er inde i en storslået periode, og De Hviie indtager i skrivende stund ligaens førsteplads med 13 point efter seks kampe. Der er samtidig blevet scoret hele 17 mål, og spillerne nyder de gode tider, fortæller Gift Links.
– Det er selvfølgelig en fantastisk følelse at komme her og få de tre point. Det er det, det handler om. Vi kom her og fik pointene, og nu skal vi hjem til Århus og forberede os til næste kamp, siger wingbacken, som kom til AGF i 2019 og siden har spillet 149 kampe.

Han har dermed været med på både op- og nedture i Aarhus, så han ved, at det handler om at nyde det, når tingene spiller.
– Det er fantastisk, hvis jeg skal være helt ærlig. Man kan se, at alt fungerer godt for os her for tiden. Vi skal bare nyde det, siger Links.
Han blev i øvrigt den udlænding med flest kampe for AGF i Superligaen nogensinde efter dagens optræden.
Flere AGF Nyheder
-
Fanklubben fik udsolgt fly til udebanetur: – Fedt at mærke opbakningen -
Jakob Poulsen: – Vigtigt, at vi bliver ved med at tro på tingene -
Dommer erkender fejl: – Den rigtige kendelse ville være rødt kort -
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen -
Flyv med AGF Fanclub Aarhus til Conference League-brag mod Brann -
James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe -
FC Nordsjælland – AGF optakt: Tilbage på sporet