Skip to main content


Foto: Laura Hjørringgaard/Hjørringgaard Photo

Felix Beijmo har ikke travlt: – Jeg er meget tilfreds i AGF


| Jonas Roulund |

Felix Beijmo har siden ankomsten til AGF i 2023 været fast mand på holdkortet, og den 26-årige svensker drømmer da også om både landsholdsfodbold og større adresser. Men nu og her er han godt tilfreds med tilværelsen i Aarhus.

Felix Beijmo, der i sin tid fik sit gennembrud i Djurgården og både har været forbi Werder Bremen og Malmö FF, inden han landede i AGF, har udviklet sig til en nøglespiller i Uwe Röslers system, hvor wingbackens indlæg er en central del af offensivens succes – og manglen på samme, når det ikke lykkes.

– Det har været et rigtig godt skridt for mig. Jeg har udviklet mig både på- og uden for banen, og det er sjovt at spille på et velkørende hold som AGF, forklarer Beijmo til Fotbollskanalen.

Den 26-årige svensker har især været glad for rollen som wingback, hvor han både bidrager offensivt og defensivt. Med et mål og tre assists i de første 15 kampe har han også leveret på statistikkerne i indeværende sæson.

Læs også: Beijmo drømmer om landsholdet: – Forhåbentligt får jeg chancen en dag

Uwe Rösler giver dessiner til Felix Beijmo.
Foto: Kronborgfotos

Samarbejdet med Uwe Rösler

For Felix Beijmo har AGF’s cheftræner Uwe Rösler haft en stor betydning. Rösler kendte Beijmo fra deres fælles tid i Malmö FF, og det har givet en gensidig forståelse og et solidt fundament for deres samarbejde i Aarhus.

– Det er vigtigt at have en træner, der vil det bedste for dig. Uwe vidste, hvad han fik i mig og har hjulpet mig til at udvikle mig endnu mere her i AGF, siger Beijmo, som har kontrakt med De Hviie til sommeren 2026. Herefter ved ingen endnu, hvad der skal ske, men hvis svenskeren fortsætter med at levere på højt niveau, så kan det nok ikke undgås, at der opstår interesse fra større klubber og ligaer.

– Som spiller vil man altid gerne prøve sig af på det højest mulige niveau. Men jeg er meget tilfreds her og synes, at Superligaen er en stærk liga, som klæder spillerne godt på til at tage næste skridt, siger Beijmo.

Det er i alt blevet til 63 kampe, seks mål og 10 assists for Beijmo i den hvide trøje.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle