Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes?


| Marcus Refsgaard |

Så er det 11. time af europæisk fodbold, hvor de endelige hold skal fordeles på tværs af turneringerne. For AGF er det naturligvis en kamp om Europa League eller Conference League, hvor De Hviie kommer fra et portugisisk 3-1 nederlag mod Benfica.

Kampfakta

Spilletidspunkt: Torsdag den 27. august klokken 20:00.

Spillested: Cepheus Park, Viborgvej 92, 8920 Randers.

Dommer: Marco Guida (Linjedommere: Jan Seidel og Rafael Foltyn)

VAR-dommer: Robert Schröder (AVAR: Johann Pfeifer)

Følg kampen her: Disney+

Hashtags: #agfslb #europaleague #ultratwitteragf #ksdh

Endnu engang skal stadionlamperne på “Ceres Park” Randers lyse, når AGF spiller sidste europæiske kvalifikationskamp mod S.L. Benfica. De blændnede lygter skal konkkurere med Benficas blændende stjerner om hvem der lyser mest op, hvor AGF-spillerne vil forsøge at lægge en dæmper på de portugisiske bronzevindere.Det er klart at Benfica forinden opgøret var enorme favoritter, og favoritværdigheden er ikke blevet mindre efter første kamp. 19-2 i skudstatistik vidner om dominans, men 3-1 maler ikke det samme klare billede. Det var nemlig et brugbart resultat fra AGF. Det har ikke udelukket dem, men det er det mindste lys gennem undersiden af dørensprækken der holder drømmen i live.

De har jo trods alt gjort det før, og ud fra den logik, kan de jo gøre det igen.

Foto: Kronborgfotos

Indbyrdes kampe

Kampen i torsdags ligger formentlig ganske nyligt i hukommelsen, men AGF har mødt det portugisiske storhold. Vi skal ganske vist en del år tilbage i tiden. Helt tilbage til 1961, i en tid, hvor Henry From stod på kassen og Aage Rou Jensen var oppe i angrebet. Dengang mødte De Hviie Benfica i mesterholdenes turnering i kvartfinalen, hvor AGF efter to kampe måtte se sig slået 7-2 samlet. Den kamp og det møde kan du læse mere om her: AGF – Benfica: Kvartfinale i Mesterholdenes Europa Cup 1960/61

Anden gang var i 1987 da man mødte den portugisiske storklub i anden runde i Mesterholdenes Europa Cup – det daværende Champions League. Denne gang var det mere tæt, dog måtte man efter to kampe se sig slået 1-0 samlet efter at have spillet en flot 0-0 kamp i Aarhus.

Benficas hjemmebane, Estadio da Luz.
Estadio da Luz Foto: Groundhopping Tours

Status på S.L. Benfica

Benfica har ikke spillet en gældende kamp i mellemperioden af dobbeltopgøret mod AGF. De er altså dugfriske når de møder op i Randers, så hvis man havde forventet et reserveholdspræget mandskab skal man nok lede længe. Dertil har de Estoril i ligaen efterfølgende, som ligger uden sejr og kun lige over nedrykningsstregen. Derfor er ørneblikket udelukkende rette mod De Hviie, hvor selvforståelsen også er, at det er et hold man alle dage skal slå.

Faktisk er selvforståelsen den der er mest på spil, for spørger man Benfica hører de slet ikke til i en kamp om at komme i Europa League. De hører til på. den øverste hylde, i Champions League, en turnering de har vundet to gange tilbage i 60´erne. Derudover har de været i finalen 5 gange…

Foto: Kronborgfotos

Status på AGF

AGF har store øjeblikke og sorte momenter… Nedbrud mod Poznan, efterfulgt af Miraklet i Poznan. Sejr over Sabah og udsigt til CL-kval blev omstødt til kollaps i Aserbajdsjan. Alt det sammenkoblet med, at AGF ikke har vundet i Superligaen endnu, og ligger på en 10. plads.

Holdet har heldigvis sikret sig et europæisk ligaspil, et ønske der længe har lagt i kulissen omkring AGF. Derfor spiller holdet også med en naturlig frihed mod Benfica i morgen aften og forhåbentlig afspejler det sig i boldomgangen.

Dog har holdets helt store akilleshæl været træthed. Vi kan igen ikke komme uden om, at det ligner et træt mandskab oftere end det ikke gør. Kun Kristian Arnstad ligner en spiller der har nok i posen til kontinuerligt at spille det her antal kampe. Det er klart, det er en læringsfase lige så meget som det er gældende den her sæson for AGF i europæisk fodbold.

Holdet har modsat Benfica haft en kamp i weekenden. Endnu et uafgjort resultat, men hvor man så velspillende ud. Her var det dog ikke et reservespækket hold der mødte op, som man så det mod Viborg. Det bliver interresant at se, hvordan det afspejler sig i morgendagens opgør.

James Bogere jubeldanser.
Foto: Kronborgfotos

Dem skal vi holde øje med

S.L. Benfica: Det blev ikke nemmere at identificere nøglespillerne fra Benfica efter første kamp, men det var svært ikke at bide mærke til Gianluca Prestianni. Argentineren fik dog hverken mål eller assist med fra kampen, men han var en konstant trussel og livlig i opspillet. Han vævre driblinger og kontrollerede boldberøringer gjorde ham til konstant dynamo af muligheder. Skulle det vurderes at argentineren har brug for en pause hedder alternativet Andreas Schjelderup. Et navn vi er familiere med i dansk fodbold og ikke just en rendyrket jubel hvis hans navn står på holdkortet. Han fik ikke meget spilletid i første kamp, og viste ikke topniveau. Men fulgte man med i Norges VM-kampagne, ved man hvad normanden står for.

Rafa Silva: Eller lynet McQueen hvis man skal blæse lidt af stjernestøvet af ham, for han bidrog da med hidtil uset fart mod AGF. Han kunne løbe Kahl op, ned og i cirkler og stadig komme først til bolden – og Kahl er ikke nødvendigvis langsom. Kombinerer man det, med samtidig at have teknik, så har man opskriften på en dødsendsfarlig kantspiller. Kommer han ikke mange åbne 1-mod-1 situationer, ser det svært ud for hvem end han måtte stå overfor.

AGF: Hvis AGF skal have en chance for at skabe mirakler torsdag handler det ikke om individer men om kollektiver. Det er klart angrebet skal være on-point, når man kommer med et deficit på 2 mål der skal indhentes som minimum. James Bogeres tordenbrag skal ligne dem mod Sabah i første kamp, og Tobias Bech skal for alvor stemple ind i rollen som målscorer, hvis der skal være nogen chance for at reducere stillingen.

Det forudsætter dog, at forsvaret holder stand i den anden ende. De personlige fejl, som har præget sæsonen, skal elimineres, og samtidig skal holdet turde spille sig ud af Benficas pres. Det er en stor opgave, men skal Benfica slås, kræver det også store krav.

Foto: Kronborgfotos

Karantæner og skader

Karantæner:

S.L. Benfica: Ingen

AGF: Ingen

Skader:

S.L. Benfica: Frederik Aursnes, Franjo Ivanovic, Joshua Wynder.

AGF: Nicolai Poulsen, Kevin Yakob, Richmond Gyamfi, Frederik Tingager, Tomas Oli Kristjansson, Oskar Haugstrup.

Bud på startopstillinger:

S.L. Benfica (4-2-3-1): Soares – Bah, Araujo, Lenglet, Dahl – Barreiro, Barrenechea – Rafa, Sudakov, Prestianni – Pavlidis.

AGF (3-4-2-1): Hedenstad – Kahl, Rösler, Andersen – Emmery, Knudsen, Arnstad, Links – Anderson, Bogere, Bech.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle