Jakob Poulsen før Gent: – Vi skal være rigtig, rigtig gode for at tage derned og vinde
AGF’s cheftræner, Jakob Poulsen, ser frem til torsdagens Conference League-opgør mod Gent med realisme omkring styrkeforholdet.
Gent og Aarhus er egentlig ikke så forskellige endda.
Begge byer er universitetsbyer med masser af unge mennesker, og indbyggertallene ligger nogenlunde på samme niveau.
Stemningen omkring Byens Hold er også meget ens – i Gent er det KAA Gent, som er byens fodboldflagskib, mens AGF selvfølgelig er det i Aarhus.
Men når det kommer til økonomi, så stopper sammenligningerne desværre også.
KAA Gent placerer sig stabilt i den økonomiske top 5 inden for belgisk fodbold, og de årlige lønomkostninger ligger omkring 35 millioner euro, hvoraf langt de fleste selvfølgelig går til spillerlønninger.
Til sammenligning lå AGF’s personaleomkostninger på cirka 19 millioner euro i regnskabsåret 2025/2026.
På titelfronten har AGF dog alligevel lidt mere at vise frem end belgierne. Seks titler som dansk mester, og ni pokaltitler er at finde i pokalskabet.

Hos belgierne skal man tilbage til 2022 for at finde seneste titel. Her vandt holdet pokaltitlen for fjerde gang i historien, og ellers er det blevet til et enkelt mesterskab i 2015.
Jakob Poulsen og AGF’erne drager sydpå med selvtillid i rygsækken efter sejren i Superligaen over Sønderjyske – men har samtidig et tæt kampprogram at tage højde for. Når opgøret i Belgien er overstået venter FCK allerede søndag aften i den hjemlige liga, og i næste uge er der igen to kampe på programmet.
Noget, der kan påvirke sammensætningen af trupperne i den kommende tid, fortalte Jakob Poulsen efter mandagens kamp på Ceres Park Vejlby:
– Det er et puslespil uden lige, hver eneste gang. Måske ikke lige den første uge, men når vi kommer lidt længere hen, så kommer der til at være nogen, der misser nogle kampe, fordi de ikke helt kan mere, fortæller Jakob Poulsen.
– Så vi lægger en plan velvidende, at vi nok kommer til at ændre og justere på den igen og igen, forklarer cheftræneren.

Han ser frem til torsdagens kamp mod Gent, men er samtidig realistisk omkring mulighederne for at tage en sejr mod den på papiret stærkeste modstander i AGF’s Conference League-program:
– Det vigtigste for os er, at vi skal præstere i tre turneringer, hvis vi kan. Ellers så handler det mest om, at vi skal præstere i Superligaen og dernæst pokalen. Nu skal vi til Gent og møde det bedste hold i Belgien lige nu. Så der skal vi være rigtig, rigtig gode for at tage derned og vinde, siger cheftrænere.
Kampen mellem AGF og KAA Gent fløjtes i gang klokken 18:45 torsdag aften.
-


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.Den oprindelige pris var: 149.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Tilføj til kurv -


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AGF-truppen mod KAA Gent: Historisk opgør venter -
Gent – AGF optakt: Nu starter det europæiske eventyr for alvor -
Kristian Arnstad har lavet Rundens Mål -
U19-holdet tester formen mod Gents U23-mandskab: – En topmodstander venter -
Jakob Poulsen før Gent: – Vi skal være rigtig, rigtig gode for at tage derned og vinde -
Gretarsson før Conference League: – En af årsagerne til, at jeg ville til AGF -
Lyden AGF gør klar til Gent og FCK away -
AGF U19 storsejrede: – Mulighederne var til endnu mere -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
To AGF’ere på Rundens Hold