Gretarsson før Conference League: – En af årsagerne til, at jeg ville til AGF
Daniel Leo Gretarsson ser frem til morgendagens opgør i Belgien, hvor Gent er første modstander i Conference League.
For første gang nogensinde skal AGF konkurrere i CL ligafasen – altså Conference League, selvfølgelig – og det er noget, mandskabet ser frem til.
Holdet drager sydpå med en frisk selvtillidskamp i rygsækken, da det blev 3-0 mod Sønderjyske i mandags, men i Belgien venter en modstander af en noget anden kaliber.
Gent indtager førstepladsen i den hjemlige liga efter otte runder, hvor det er blevet til syv sejre og en enkelt uafgjort.
Klubben anses af mange som den stærkeste modstander i AGF’s Conference League-program, der også byder på kampe mod Twente, Egnatia, Braga, Brann og Inter Escaldes, men det er nu ikke noget den nytilkomne AGF’er, Daniel Leo Gretarsson lader sig mærke af.
Han ser frem til turen sydpå, hvor han kan få sine første kampminutter i et europæisk ligaspil.
– Jeg har aldrig prøvet at spille i en europæisk klubturnering før, og det var også en af årsagerne til, at jeg gerne ville til AGF. For at prøve det og blive matchet med nogle store modstandere, fortalte Gretarsson til KSDH.dk efter mandagens Superligakamp.

Han skiftede fra Sønderjyske til AGF den 2. september, og inden turen gik til dansk fodbold har forsvarsspilleren optrådt i polske Slask Wroclaw, engelske Blackpool, norske Aalesunds FK og islandske Grindavík. Det er også blevet til 35 optrædener i den islandske landsholdsdragt.
– Jeg har oplevet nogle store arenaer med landsholdet, men det er noget andet i de europæiske klubturneringer, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Forhåbentligt kan vi skabe nogle gode resultater i ligaspillet og give fansene noget af fejre, siger han.
AGF møder KAA Gent på Planet Group Arena klokken 18:45 torsdag aften.
-


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.Den oprindelige pris var: 149.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Tilføj til kurv -


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Gent: – Vi skal være rigtig, rigtig gode for at tage derned og vinde -
Gretarsson før Conference League: – En af årsagerne til, at jeg ville til AGF -
Lyden AGF gør klar til Gent og FCK away -
AGF U19 storsejrede: – Mulighederne var til endnu mere -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
To AGF’ere på Rundens Hold -
Kevin Yakob forlænger med AGF -
Hansen: – Det er bare om at komme ind og bidrage med det, jeg er god til -
Gretarsson: – Vi bygger et stærkt fundament -
Jakob Poulsen forklarer fravalg af Jønsson og Hedenstad