AGF – Benfica: Kvartfinale i Mesterholdenes Europa Cup 1960/61

I 1960/61 nåede AGF kvartfinalerne i Mesterholdenes Europa Cup, hvor de stod overfor selveste Benfica fra Portugal. Vejen dertil var gået gennem overbevisende sejre mod Legia Warszawa og Frederikstad i efteråret 1960, men nu ventede en langt sværere opgave i foråret 1961 mod de portugisiske sværvægtere.

Det blev til et samlet 7-2 nederlag for AGF, som først tabte 1-3 i Portugal og senere med 1-4 i Aarhus. Alle ni mål blev pudsigt nok scoret af en mand vis fornavn startede med J. For AGF var det to gange John (Amdisen og Jensen) som lavede målene, mens to gange José (Aguas og Augusto) lavede seks af Benficas syv mål. Det sidste blev sat ind af Joaquim Santana.

Med det store samlede nederlag sluttede det europæiske eventyr for denne gang for det legendariske AGF-hold, som få måneder forinden havde vundet klubbens fjerde mesterskab. Benfica? Ja, de gik hele vejen og slog Barcelona med 3-2 i finalen på Wankdorf Stadion i Bern. De to gange José (Aguas og Augusto) som skød AGF i sænk blev da også topscorere med hhv. 11 og syv mål.

Læs mere om historien bag AGF’s kvartfinaler mod Benfica i Mesterholdenes Europa Cup 1960/61 forneden.

Benfica – AGF: 3-1 (1-0)

Dato: Onsdag d. 8. marts 1961
Runde: 1/4-finaler, 1. kamp
Stadion: Estadio da Luz, Lissabon
Tilskuere: 57.100
Dommer: Maurice Guigue (Frankrig)

Målscorere:
1-0: José Aguas (20.)
2-0: José Augusto (50., straffe)
2-1: John Amdisen (52.)
3-1: José Aguas

AGF’s holdopstilling:

Henry From
Kaj Christensen
Bjarke Gundlev
Erik Jensen
Hans Christian Nielsen
Jørgen Olesen
Verner Hermansen
John Amdisen
John Jensen
Aage Rou Jensen
Peder Kjær

Træner: Géza Toldi

AGF – Benfica: 1-4 (0-3)

Dato: Torsdag d. 30. marts 1961
Runde: 1/4-finaler, 2. kamp
Stadion: Aarhus Stadion
Tilskuere: 22.577
Dommer: Marcel Bois (Frankrig)

Målscorere:
0-1: José Augusto (2.)
0-2: José Aguas (32.)
0-3: José Augusto (42.)
1-3: John Jensen (77.)
1-4: Joaquim Santana (81.)

AGF’s holdopstilling:

Henry From
Arne Jensen
Erik Jensen
Bjarke Gundlev
Hans Christian Nielsen
Torben Lindvald
Jørgen Olesen
John Amdisen
Bruno Jensen
John Jensen
Peder Kjær

Træner: Géza Toldi

Historien bag AGF vs Benfica i 1961

AGF var netop blevet danske mestre i november 1960 under ledelse af den tilbagevendte ungarer Geza Toldi, som fire år tidligere havde forladt Fredensvang efter en uoverensstemmelse med klubbens ledelse. I modsætning til i dag fulgte danmarksturneringen dengang kalenderåret, og det betød at AGF kom ind til kampene mod Benfica i en noget rusten kampform.

AGF havde nemlig spillet den sidste turneringskamp mod B1909 d. 20. november 1960, og oprindeligt skulle Benfica-kampene være spillet i december/januar. I stedet skulle de nu først spilles i marts, hvilket gav alverdens problemer for AGF.

For det første var AGF’s næste kamp af betydning d. 5. marts – tre dage før første møde med Benfica – hvor AGF skulle op mod Esbjerg i 3. runde af pokalturneringen. Den kamp fik AGF dog flyttet til d. 12. marts, så man kunne drage sydpå og spille en træningskamp mod et stærkt sydeuropæisk mandskab. Det skulle vise sig at blive mod Real Madrid. Det vender vi tilbage til.

Henry From ville indstille karrieren

Et andet problem for AGF var, at den legendariske målmand, Henry From, havde besluttet at hænge støvlerne op efter sæsonen i 1960. Men både AGF og Henry From selv ønskede selvfølgelig at den dygtige målmand skulle deltage i Benfica-kampene, og derfor satte From og AGF-ledelsen sig ned og diskuterede en forlængelse af Froms aktive karriere.

– Det var meningen, at jeg ville lægge støvlerne på hylden, når de (Benfica-kampene, red.) var spillet i december-januar. Nu spilles de først d. 8. marts i Lissabon og 30. marts i Aarhus, så jeg er nødt til at være med i træningskampene for at kunne spille Europa Cup-kampene. Det ville være urimeligt, at jeg skulle spille træningskampene og så sige fra før turneringskampene, da AGF på den måde ville komme i en vanskelig situation, når klubben pludselig skal bruge en ny mand på målmandsposten i turneringen. Jeg spiller nu alle Europa Cup-kampene og vil altså også kunne være med, hvis vi mod forventning kvalificerer os til semifinalerne. Det kan betyde, at jeg må spille alle forårets turneringskampe for AGF, sagde Henry From iflg. Aarhus Stiftstidende.

Benfica

Mens AGF, som stadig havde status som amatørhold, var gået på vinterferie, og spillerne passede deres levebrød på diverse arbejdspladser i Aarhus, var Benfica derimod godt i gang med at forsvare titlen som mestre i Portugal. De toppede tabellen midtvejs og kun havde sat ét point til, da kampene mod AGF nærmede sig. De skulle også vise sig at gå hele vejen og vinde klubbens 11. mesterskab med fire point ned til Sporting CP (syv point med nutidens tre-point-for-en-sejr).

Skal man pege på én profil på Benficas hold, må det være angriberen José Aguas, som skulle vise sig som en plage for AGF-holdet i de to kampe mod Benfica. Aguas blev både topscorer i den hjemlige liga (27 mål) og Mesterholdens Europa Cup (11 mål) dette år, og var generelt en notorisk målsluger.

Med øgenavnet “Cabeça de Ouro” (Gyldne Hoved, red.) var Aguas portugisisk fodbolds varmeste angribernavn op gennem slut 50’erne og start 60’erne og op til den legendariske Eusebio tog over i Benfica trøjen. På daværende tidspunkt havde Aguas vundet fem mesterskaber og syv pokalturneringer med Benfica, vundet topscorertitlen i ligaen fem gange og i øvrigt formået at lave afgørende mål i Europa Cup-finalerne i 1961 og 1962 mod Barcelona og Real Madrid.

Dertil nåede Aguas at repræsentere Portugal 25 gange og score 11 mål for landsholdet. Senere i livet fik han i øvrigt en søn, Rui Aguas, som også formåede at blive topscorer i både Europa Cup og den portugisiske liga med Benfica. Var der nogen der sagde gode fodboldgener? Så jo, det var noget af en mundfuld AGF-forsvaret og Henry From stod overfor i José Aguas og Co.

AGF varmede op mod Real Madrid på Bernabeu

På vejen til første kamp mod Benfica i Lissabon, Portugal, lagde 25 glade amatørspillere fra AGF vejen forbi Madrid, hvor den stod på testkamp mod selveste Real Madrid.

Datidens Real Madrid-mandskab bestod af 25 professionelle spillere, som tilhørte den absolutte elite i europæisk fodbold, heriblandt den berømte “Paco” Gento, som med sin eksplosive fart blev betegnet som den hurtigste venstre wing i verden. Gento opnåede i sin karriere at vinde Europa Cuppen med Real Madrid hele seks gange, samt 12 mesterskaber med den spanske kongeklub, hvilket gør ham til den mest vindende spiller nogensinde i europæisk fodboldhistorie.

Overfor Gento skulle den unge AGF’er, Erik Christensen, bevise sit værd.

– I aften får jeg at se, hvor meget jeg er værd som fodboldspiller. Jeg kan vel ikke gøre mig håb om noget bedre end at blive til grin. Men ingen skal kunne sige, at jeg ikke gør mit bedste, sagde Erik Christensen før kampen i Madrid.

Hvis Erik Christensen og resten af AGF-holdet var en smule star struck før kampen, forstår man det godt. AGF’erne havde nemlig været været til reception før kampen i Real Madrids lokaler, hvor væggene var prydet med sølv- og guldpokaler i lange baner, herunder fem store Europa Cup-pokaler og en pokal i det pureste guld til en værdi af 35.000 kr. Den slags fik AGF’erne til at spærre øjnene op.

De spanske værter forærede guldure til AGF’s spillere og ledelse, og klubbens vicepræsident takkede det danske mesterhold for dets besøg i den spanske hovedstad.

Flere end 50.000 tilskuere var på plads på lægterne på Stadio Bernabeu i Madrid, og de kunne se AGF tabe med hæderlige 2-0 til de spanske stjerner efter hvad blev beskrevet som en “fortræffelig kamp” i Aarhus Stiftstidende.

Forlod Madrid klar til Lissabon

AGF-træner Geza Toldi slog efterfølgende fast, at træningsopholdet hos Real Madrid havde været til stor gavn forud for mødet med Benfica:

– Vi har haft stor gavn af træningsopholdet her i Madrid, men jeg sætter ikke næsen op efter en sejr i Lissabon. Alle har fortalt mig, at Benfica spiller strålende for øjeblikket. Hvis vi kan slippe med et nederlag på 1 eller 2 overskydende mål, tror jeg, vi kan vende slaget til vores fordel i Aarhus.

AGF’erne forlod Madrid i langt bedre form, end de var ankommet. Det konstaterede AGF’s anfører, John Amdisen, som heller ikke var sen til at rose sin træner, Geza Toldi for “et fortræffeligt arbejde”.

Meget var nået på de fem dage, AGF’erne havde tilbragt i Madrid, og selv om den havde stået på sightseeing i skjorteærmer på Avenida de Jose Antonio (i dag Gran Via, red.) – det spanske svar på Broadway – havde AGF’erne også fået kampformen på plads. Og Geza Toldi havde fået nemmere ved at motivere sine spillere til træning, sagde ungareren efterfølgende:

– Nu kan jeg lettere forklare dem, hvorfor man også som amatør bør gå 100 procent ind for træningen. Jeg kan pege på sådanne rejsemuligheder og sige: Hvis I slutter på førstepladsen, skaffer I jer selv billet til udlandsrejser. Jeg ved, at spillernes kondition er i orden nu. Vi har nået meget på disse fem dage.

“AGF hører ikke til blandt verdens bedste klubhold”

Træningsophold i Madrid eller ej, så var man i Portugal ikke imponeret over det danske mesterhold fra Aarhus som nu kom på besøg i Lissabon.

Iflg. det portugisiske blad Dairio Illustrado hørte AGF ikke til blandt verdens otte bedste klubhold, selv om de nu var kommet i kvartfinalen i Europa Cup’en, og bladet skrev desuden, at AGF’erne havde afsløret deres taktik i Madrid – en taktik som i artiklen blev beskrevet som “systematisk forsvar, forsvar, forsvar og atter forsvar”.

Benfica selv varmede op til AGF-kampen med en 2-1 sejr på udebane over niendepladsen Lusitano i en kamp, hvor begge holds angribere ikke havde skudt med meget krudt iflg. Aarhus Stiftstidende udsendte medarbejder, Knud Esmann, som i øvrigt vandt prisen som årets sportsjournalist i 1969.

Benfica havde tilsyneladende ikke imponeret Esmann i opgøret, hvor hjemmeholdets vrede fans i øvrigt havde kastet både knitrende og bragende kanonslag ind på banen, og efter kampen kastede nogle Lusitano fans også deres puder, som de havde lejet til at sidde på, efter dommeren, som blev ramt af en og nærmest faldt forover ind i omklædningsrummet.

Baseret på Benficas svage indsats mente Aarhus Stiftstidendes udsendte, at Benfica skulle spille bedre, for at kunne slå AGF, og at der bestemt ville være muligheder for det danske mesterhold.

AGF’s resultater aftvinger den største respekt

Benficas ungarske træner og Geza Toldis landsmand, Bela Guttmann, udtrykte også en vis respekt for aarhusianerne efter 2-1 sejren over Lusitano:

– Jeg kender intet til aarhusiansk fodbold, men jeg er nervøs før kampen mod Aarhus. Jeg tillægger det ingen betydning, at Real Madrids reserver kunne slå danskerne 2-0. Vi kommer til at møde et stærkere hold end det, der tabte i Madrid, sagde Guttmann som også slog fast at det ville blive en bedre indsats mod AGF end mod Lusitano:

– Det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved. AGF har fået en god omtale her i Portugal, og holdets resultater i Europa Cup’en aftvinger den største respekt. Det bliver en vanskelig kamp for os. Geza Toldi kender jeg fra det ungarske landshold som spiller, men jeg ved ikke noget om hans trænervirksomhed. Det er 14 år siden jeg har set ham, sagde Guttmann, som i øvrigt var jøde og holocaust overlever. Han undslap en nazi-arbejdslejr i vinteren 1944, kort før han skulle være blevet sendt til en formodentlig sikker død i Auschwitz.

Guttmann opnåede i øvrigt – før og efter 2. verdenskrig – at have ikke færre end 25 trænerjobs i både Europa og Sydamerika.

Klasseforskel i samlet 2-7 nederlag

Selv om man havde frygtet i Lissabon, at AGF’s nederlag til Real Madrid ville spolere interessen for den første kvartfinale mellem Benfica og AGF på Estadio da Luz, stimlede flere end 57.000 tilskuere sammen på lægterne.

Mens der var blevet kastet kanonslag på banen i Benficas udekamp mod Lusitano af sidstnævntes fans, foretrak Benfica-tilhængerne angiveligt mere at skyde med raketter, hvilket havde fået klubben til at udstede et forbud mod den slags pyroteknik i kvartfinalen mod AGF. Men ingen troede for alvor på, at forbuddet ville blive overholdt – heller ikke selv om manden med fløjten, Maurice Guigue, til dagligt var politimand i Frankrig.

Guigue var i øvrigt et stort dommernavn i disse tider, og havde bl.a. ført fløjten i VM finalen mellem Brasilien og Sverige i Stockholm i 1958. Her overværende han på tætteste hold legendariske Pelé score to mål i Brasiliens 5-2 sejr. Nu fik han så fornøjelsen af at skrive sig ind i historiebøgerne sammen med vaskeægte aarhusianske legender som Henry From, Aage Rou Jensen og John Amdisen.

Sidstnævnte kom på måltavlen i Lissabon, da Amdisen reducerede til 2-1 undervejs. Men ellers var der ikke megen succes at berette om på vegne af AGF’erne, som dog kun tabte kampen med hæderlige 3-1.

Et nederlag på 2 overskydende mål var hvad Geza Toldi havde håbet på før kampstart, og dermed skulle der iflg. ungareren være muligheder i returopgøret i Aarhus. Men her tabte AGF desværre endnu større med 1-4 foran et tætpakket Aarhus Stadion, og der var reelt aldrig spænding om udfaldet, da AGF først kom på tavlen i returopgøret med John Jensens scoring til 1-3 et lille kvarter før tid.

Læs om flere af AGF’s kampe i Europa her.

Kilder: Aarhus Stiftstidende, europacup.fodboldarkiv.dk, wikipedia.org