Duins agent om AGF-skifte: Det ser svært ud
AGF meldte i denne uge ud, at Jelle Duin-forhandlingerne var fremskredne og kun detaljer skilte parterne. Nu ser forhandlingerne ud til at være kollapset.
Stig Inge Bjørnebye virkede sikker i sin sag, da han snakkede med pressen i tirsdags. Her tjekkede han sin telefon og fortalte, at han havde håbet at have Duin klar for AGF inden længe.
Men nu har tonen fået en anden lyd.
Ifølge Tipsbladet er forhandlingerne mellem AGF, Duin og AZ Alkmaar nemlig kollapset:
– Jeg vil gerne gøre det meget klart, at Jelle virkelig gerne vil til AGF, men jeg må desværre konstatere, at handlen i min optik er kollapset, fortæller spillerens agent, Bart Baving.

Problemet ligger hos AGF
Baving kan ikke gå i detaljer med, hvad tvisten skyldes, men åbner dog op overfor Tipsbladet i forhold til, at det er hos AGF, udfordringen ligger:
– Helt klart AGF. Der er ingen problemer fra AZ Alkmaars side eller fra vores side. Det er som sagt heller ikke længe siden, at alt næsten var på plads, fortæller han til Tipsbladet.
Agenten fortæller endvidere, at der ellers har været god kontakt mellem klubberne, og at Rösler har snakket med Duin på næsten daglig basis i sommerpausen. Men alligevel ser det altså ud til, at vi må se langt efter Den Flyvende Hollænder i den kommende sæson.
Han har kontrakt med AZ Alkmaar frem til sommeren 2024.
Du kan se øvrige bud på angriberkandidater til AGF i vores transferblog her: Transferdebat: Skal der hentes endnu en Mortensen-konkurrent?
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland