Bjørnebye om Duin: Håbede at have løst det i dag
Stig Inge Bjørnebye bekræftede i dag, at Jelle Duin kan lande hvert øjeblik, det skal være. Han tjekkede sågar telefonen løbende under dagens Mediedag på Ceres Park.
Jelle Duin sluttede af med et brag i AGF, men lejekontrakten udløber 30. juni, og selvom spilleren selv og AGF har meddelt, at de ønsker at finde en løsning, så er der fortsat ikke landet en aftale med hollænderen og hans nuværende klub, AZ Alkmaar.
– Jeg håber, vi kan løse det. Jeg havde håbet at have løst det, før jeg kom herhen. Vi har en god dialog, og så må vi se, siger Stig Inge Bjørnebye her til eftermiddag til den årlige Mediedag på Ceres Park.
Her var pressen inviteret til en eftermiddag i selskab med Stig Inge Bjørnebye og Uwe Rösler, der fortalte om deres tanker om den kommende sæson og svarede på journalisternes spørgsmål.
Det lød på AGF’s sportschef som om, at en aftale kun afhang af, at Alkmaar og AGF kunne blive enige om nogle småting:
– Der er mange ting, som skal passe. Det er små detaljer, der skiller os, sagde Bjørnebye således.
BIF-sensationen kan forløse Duin
Stig Inge Bjørnebye tror på en snarlig løsning, så vi snart får den 24-årige angriber at se i den hvide trøje igen.
– Jeg tror, vi løser det. Det er det, jeg håber, siger Bjørnebye.

Også cheftræner Uwe Rösler håber snart at se Duin tilbage på Fredensvang:
– Duin har en god alder, god erfaring, og vi snakkede allerede med ham inden Brøndby-kampen, hvor han sagde, at han meget gerne ville blive. Og for mig handler det om at have engagerede spillere, og det viste Duin, at han er. Han er ung, og så kan sådan en kamp som BIF-kampen udløse en masse hos en spiller, som vi kan få gavn af, fortalte cheftræneren.
Den hollandske angriber kom til AGF på en lejeaftale fra AZ Alkmaar i sommeren 2022 og nåede 18 kampe med fire mål til følge. Forhåbentligt får vi altså flere kasser at se fra hans fod i fremtiden.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller