Duelund færdig for i år: Jeg skal opereres
Mikkel Duelund har kæmpet med fysikken siden sin tilbagevenden til Aarhus. Nu tager AGF og Duelund konsekvensen af dette, og sender ham under kniven.
Duelund forklarer i et interview, at skaden har plaget ham længe, og at han nu én gang for alle skal have bugt med de smerter, han har kæmpet med.
– Jeg skal opereres nu og kommer desværre ikke til at spille mere i efteråret. Det er en følgeskade fra mit dobbelte ankelbrud i en Europa League-kamp for Dynamo Kiev, siger Mikkel Duelund til B.T.
Søndagens kamp mod Randers var første gang at Duelund ikke deltog i en AGF-kamp i denne sæson. Han har endnu sit første mål i sæsonen til gode.
Vil kunne give alt for AGF
Duelund præciserer, hvad det er operationen skal rette op på.
– Min hælknogle vokser forkert op i akillessenen, og det giver konstant betændelse – og smerter, selvfølgelig. Kirurgerne fortæller, at jeg får bedre mobilitet i foden bagefter – og at jeg kan spille mere frit, fortæller han.
Han har tidligere overfor KSDH.dk fortalt, at man i længere tid har vurderet, hvordan man løser situationen bedst muligt:
– Lige nu er det lidt tungt at komme igennem både træning og kamp, så det er ikke holdbart i længden, og vi skal revurdere situationen, sagde Duelund således efter kampen i OB i august.
Det har altså nu ført til, at klubben har valgt at sende midtbanespilleren under kniven, og vi må derfor vente til 2024 med at se aarhusianeren på grønsværen igen.
Duelund har kontrakt med AGF sæsonen ud, mens hans kontrakt med Dynamo Kiev er suspenderet på grund af krigen i Ukraine.
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst