Dalsgaard er tilbage: – Det bliver hektisk mod Midtjylland
Henrik Dalsgaard får med stor sandsynlighed en vigtig rolle, når AGF søndag aften møder hans tidligere klub i Herning. Her forventes forsvarsspilleren at starte inde, da Felix Beijmo og Jonas Jensen-Abbew har karantæne til opgøret, og den tidligere FCM-anfører melder sig klar til at løfte opgaven.
AGF hentede i sommer en stor kapacitet, da Henrik Dalsgaard skiftede på en fri transfer fra de forsvarende mestre til De Hviie.
Siden er det blevet til syv optrædener i AGF-trøjen, men en skade i foden har holdt ham ude siden august. Mod Brøndby IF fik han endelig comeback med sit indhop efter 77 minutter, og forsvarsspilleren nød at være tilbage.
– Det var et dejligt hektisk tidspunkt at komme tilbage på. Men det var også derfor, at jeg og Max kom ind. Der var en masse små kampe, der skulle kæmpes for at køre den hjem, så det var dejligt, at det lykkedes, og dejligt at være tilbage, siger den 35-årige Dalsgaard, som dog stadig føler, at han har lidt at indhente i forhold til formen.
– Der er lidt top-op i forhold til formen, men foden har reageret super godt på al det genoptræning vi har lavet, så ja, det er dejligt at være tilbage, fortæller han.

Dalsgaard giver samtidig en forklaring af problemet med foden.
– Vi frygtede til at starte med, at det var svangsenen, men det er nogle af de små sener i foden, som har fået et ryk. For mig er det vigtigste, at jeg er tilbage og heldigvis hurtigere, end vi havde regnet med, fortæller Henrik Dalsgaard til KSDH.dk.
Beijmos karantæne sætter pres på Dalsgaard
Felix Beijmos karantæne er – trods appeller fra AGF – blevet stadfæstet, og da Jonas Jensen-Abbew samtidig også er ude med karantæne, så hviler øjnene nu på Dalsgaard. For selvom både han og trænerstaben nok helst havde ventet en spillerunde med at sætte ham i startelleveren, så peger pilen nu i retning af netop det scenarie mod FC Midtjylland.
– Jeg er klar til at komme ind og få minutter, og så må vi se, hvad Uwe vælger, og hvad han synes, jeg er klar til, siger Dalsgaard.

Uwe Rösler udtaler selv, at han både har Callø og Dalsgaard til rådighed, og at valget derfor ikke er truffet endnu i forhold til startopstillingen.
Læs også: Uwe før FCM: – Vi skal matche dem fysisk
Opgøret mod FC Midtjylland spilles søndag klokken 18, og det er noget, den tidligere FCM-anfører, ser frem til med optimisme.
– Det er klart at skulle tilbage på MCH Arena, det bliver da lidt specielt, men der er samtidig ingen tvivl om, at nu er jeg AGF’er, og vi tager dertil for at vinde den kamp. Det føler jeg, at vi har gode chancer for at gøre, hvis vi rammer det topniveau, som jeg synes, vi har haft i mange kampe, fortæller Dalsgaard, som forbereder sig på et stort tryk fra hjemmeholdet.
– Vi glæder os. Der har ikke været nogen kampe, vi ikke har glædet os til. Vi ved, det bliver hektisk mod Midtjylland. De vil gerne presse højt på hjemmebane, så vi skal have fundet nogle løsninger, og det bliver der arbejdet hårdt på, fortæller Henrik Dalsgaard.

Opgøret fløjtes i gang af dommer Michael Tykgaard klokken 18, og det bliver foran et fyldt udebaneafsnit, når ligaens 2. og 3. plads skal duellere i 13. spillerunde.
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…