Skip to main content


Kevin Yakob (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

Dagens hviie nyhedsdrone: Optakt, Rundens Mål og træningsobservationer


| Jonas Roulund |

Bliv klædt på til weekendens arvefjendeopgør og nyd Rundens Mål i dagens overblik over de vigtigste AGF-nyheder.

Viborg blev “tævet”, og nu venter Brøndby på søndag til endnu en storkamp i Mesterskabsslutspillet. Det ser vi frem til hos ksdh, hvor du i dag blandt andet kan blive opdateret på dagens træningssession.

God læselyst!

Brøndby IF – AGF optakt: Arvefjenden venter!

Er du klar til på søndag? Måske er du endda blandt de mange, der tager turen til Brøndby Stadion for at opleve kampen mellem arvefjenderne?

Her hos ksdh.dk kan du blive klædt på til søndagens opgør med statistikker, skadesopdateringer og alt, hvad du ellers har behov for i forbindelse med kampen mellem Superligaens aktuelle sjette- og fjerdeplads.

– Hvem er egentlig vores mest irriterende modstander? Nogle vil nævne ponyerne fra Randers FC, andre vil nævne FCK. Men mon ikke de fleste vil sige, at ”Bundby”, opkomlingene fra Vestegnen, er det hold, som vi helst vil slå?, skriver Steen Erhard blandt andet i vores optakt til Brøndby IF – AGF.

Yakobs kanonkugle er kåret til Rundens Mål

Mens vi så småt begynder at se frem mod weekenden, skal vi også lige huske at nyde seneste spillerundes mål.

Kevin Yakobs hammer fra feltkanten er nemlig blevet kåret til Rundens Mål i 3F Superligaen foran Jakob Ankersen og Martin Frese. Lad os bare få flere af den slags fra den svenske midtbanemand.

Dagens træningsobservationer

KSDH var repræsenteret til dagens træning på Fredensvang, hvor vi fik en snak med Mikkel Duelund (interview bringes en af de kommende dage), og så kunne vi eller opleve en fuld trup på græs:

– Hele truppen var på græs til dagens træning. Oliver Lund trænede dog for sig selv med en træner, mens Thomas “TK” Kristensen stadig ikke er klar til at iføre sig fodboldstøvler. Den stod i stedet på løb rundt om banen for hans vedkommende.

Du kan få det fulde overblik over dagens træning, A- og B-kæde og dagens træningstanker i artiklen af Alexander Hjorth Jensen.

100-kampsjubilar: En stor ære!

Gift Links rundede 100 kampe for AGF, da han betrådte Viborgs græsbane i søndags, og det fejrede han med en assist fra sin position som wingback. Han glæder sig naturligvis over sejren og over at have nået en flot milepæl i klubben:

– Det er en stor ære at nå 100 kampe for AGF, og det var dejligt at kunne gøre det i søndags med en sejr i en vigtig kamp for os i Viborg. Jeg har oplevet meget i min tid i AGF, hvor der både har været op- og nedture. Men det har overordnet været en rigtig god tid indtil nu, hvor jeg har udviklet mig meget – både som spiller og som menneske, fortæller han således til agf.dk.

Det var alt for i dag! Hav en vaskeægte hvii top-torsdag!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle