Dagens hviie nyhedsdrone: Legendereportage, Lyden AGF og slutspilsprogam
Find kalenderen frem! Dagens AGF-overblik giver dig nemlig datoerne for AGF’s kampe i den resterende del af sæsonen, som blev fastlagt her til eftermiddag.
Det hviie nyhedsoverblik består i dag af lidt nostalgiske snakke med legenderne, lidt lækker AGF-lyd, og så er slutspilsprogrammet langt om længe faldet på plads.
Find kalenderen frem og få sat de krydser!
AGF’s kampprogram er ude: Er der håb for medaljer?
Divisionsforeningen udkom i dag endelig med kampprogrammet for den resterende del af sæsonen, hvor Randers FC venter i første kamp. Herefter venter Viborg ude, og så skal vi en tur til Brøndby. Netop BIF venter også i sæsonens afsluttende kamp, som spilles på Ceres Park den 4. juni.
Du finder hele AGF’s kampprogram her.
Tror du, GF’erne har, hvad der skal til for at få medaljer? Det gør vores skribent, Clovis Lukunku, som har givet sin analyse af top tre-mulighederne for De Hviie.
Legenderne: Det bedst ved AGF var det hele!
Hvis det lykkes for vores hviie helte at nå medaljeskamlen, kan de skrive sig ind i historiebøgerne – og måske endda blive inviteret med i AGF’s legendekorps.
Netop legendekorpset havde en storslået weekend på Fredensvang, og vores skribent, Rasmus Fisker, var på pletten, da Thorninger, Staff, Danny Olsen med flere trænede igennem på kunstgræsbanen i lørdags.
– Det jeg husker tilbage på var selve klubben, fankulturen, byen, ja – det hele!, siger den tidligere kantspiller, Stephan Petersen blandt andet i den glimrende reportage, hvor du også kan høre lidt til Staff og Danny Olsens nuværende livssituation – og genoplive Halvguden fra Grenås legendariske mål mod AaB!
Lækker lyd og øvrige medieomtaler
Podcastdrengene fra Lyden AGF har også været på arbejde og udgivet endnu et podcastafsnit om AGF, hvor OB-kampen analyseres, mens medaljekampen bliver vendt. Her går snakken også i forhold til, om der er (nok) positive takter at spore, efter Mesterskabsslutspillet blev en realitet.
Og selvom snakken om medaljekampen og slutspilsprogram har fyldt det meste i dag, så er der også lidt prank-nyt fra Vejle. Find selv fejlen i tweetet herunder, hvor Rösler bliver interviewet foran sponsorvæggen efter OB-kampen:
Fyring på vej af den medieansvarlige? #ultratwitteragf @AGFFodbold #WTF @LFournais pic.twitter.com/GptM0hNCY7
— Anders Bugge Vegger (@vucave) March 19, 2023
Men det synes kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen altså ikke var sjovt:
– Her bagefter kan vi kun grine af det, men i situationen kan jeg godt fortælle dig, at vi ikke syntes, det var sjovt – overhovedet ikke. Det er mit ansvar, og jeg har også fået en skideballe for det, så det er bestemt ikke sjovt. Vi ligner jo nogle tosser, siger Carlsen således til Vejle Amts Folkeblad.
Det var alt for i dag! Ryd kalenderen og gør dig klar til en hulens masse søndagsopgør frem mod sommerferien!
Flere AGF Nyheder
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken
-
18-årig nigerianer hentet til Fredensvang
-
Frederik Tingager på Månedens Hold
-
Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
-
Årets holdfoto er klar
-
Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne godkende AGF’s lejeaftale på nyt stadion
-
Reportage: Uforløst lørdagsgalop på Ceres Park
-
Solid U17 præstation og uskarpe U19 imod FC Midtjylland