
Blog: Derfor vinder AGF medaljer i år
Grundspillet er overstået efter sejren over OB i søndags. Tre på stribe og AGF ligger lige nu på en fjerdeplads med to point op til Viborg FF på tredjepladsen. Det dufter af medaljer igen!
Det lykkedes AGF at kvalificere sig til Mesterskabslutspillet efter fem kampe i foråret, som har kastet 13 point af sig ud af 15 mulige. Det har været stabilt i foråret, hvor det igen er forsvaret, der trækker de positive overskrifter.
Der er kun lukket 20 mål ind, og det er ligeså godt som FCN’s forsvar, som også kun har lukket 20 mål ind i grundspillet.
I de sidste par kampe har spillet i offensiven endda også set bedre ud. Man har nettet to gange mod Horsens og Randers, og kampen i Randers sikrede os som bekendt top-6. På hjemmebane har klubben gjort det fornuftigt med fem sejre, og er det fjerde bedste hold på hjemmebane i grundspillet. Banens beskaffenhed er en af årsagerne, fortalte Mortensen forleden til kdh.dk.
Så der er grund til store smil i de aarhusianske gader, nu hvor pilen igen peger opad for De Hviie.
Troen er der altid
Jeg tror godt, at der kan komme medaljer til AGF, som der gjorde i sommeren 2020, hvor bronzemedaljerne blev fejret på vildeste vis!
Det var som at være i Sydeuropa på det tidspunkt.
Der er kommet en rigtig god organisation i forsvaret, der gør, at man ikke taber kampe.
I foråret har AGF kun lukket to mål ind i de fem kampe, der var i grundspillet, inden ligaen blev delt op i to. Det er virkelig stærkt, for så har man lagt et godt fundament for at drille de store hold, når vi møder dem.
Uwe Rüsler er god til at lægge en taktik, som kan frustrere modstanderen. Han har sørget for at banke noget resiliens og stabilitet ind i spillerne, som også har større tro på tingene end i den sidste tid med David ved roret.
Anføreren og den nye rekordholder lægger ikke skjul på, at man skal gå efter mere.
– Det er en utrolig tæt liga, så jeg er stolt af, at vi er nået med. Vi har alt at vinde, og skal jo op og drille nogle af de andre hold. Og så skal vi nyde det. Vi skal sætte os en ny målsætning her i landskampspausen, og det ville jo være uambitiøst ikke at gå efter mere, forklarede angriberen til ksdh.dk efter OB-kampen.
Taktikken er endelig på plads
Uwe Rüsler praktiserer for tiden en 3-4-2-1-formation.
Jeg kan godt lide, at vores backs får lov til at være deltagende i det offensive spil, hvor de kommer i overlap og slår indlæg, som er farlige.
Jeg synes, at jeg ser en fremgang i spillet for AGF, når de er på bolden. En som Bisseck, når han går frem med bolden, så kommer der en ekstra dimension i spillet frem i banen, mens man inden Rösler kom til, spillede alt for simpelt. Det var lange bolde op til en som Duncan, og så satte man spillet derfra. Nu kan holdet angribe på forskellige måder.
Det sker over venstre side, over midten og over højre side. Med Mikkel Duelunds ankomst på AGF-holdet indgår han i en trekant i offensiven, hvor både ham og Mikael Anderson ligger som to hængende angribere lige bag Patrick Mortensen. Det fungerer overraskende godt, og der bliver produceret flere chancer, og der er gode situationer, hvor det måske lige er den sidste aflevering, der mangler før det bliver helt godt.
Pilen peger opad
Vi møder FC Nordsjælland, FC København, Brøndby, Viborg og Randers FC.
Jeg tror, at AGF vil få mange point mod hold som Viborg, Randers og Brøndby, fordi vi kan matche de tre hold med power, fysik og en organisation, som er vanskelig at håndtere, for dem vi møder. Jeg tror desuden, at Viborg kommer til at smide en del point, hvilket bliver vores chance!
Randers har vi vist at være bedre imod i begge kampe i grundspillet. Brøndby er for mig en joker, fordi de kampe altid har deres eget liv, men med forsvaret taget i betragtning, så tror jeg på gode resultater mod arvefjenderne fra ‘Pestegnen’.
Kampene mod FCN og FCK bliver en større udfordring, fordi der er så meget kvalitet på begge hold, hvilket stillingen også viser. FCN spiller god fodbold og kan slå den gode defensiv i AGF i stykker med de hurtige bevægelige spillere. Vi har mødt dem tre gange i efteråret og tabt to af kampene til dem.
FCK er meget samme sag, da de også har noget fysik, og så har de x factor med Daramy, der kan drive gæk med forsvarsspillere. Lukas Legager er desuden en farlig mand mod os. Omvendt så har vi spillet gode kampe mod specielt FCK, hvor det kun var et underkendt mål, der forhindrede os i at få et bedre resultat.
Samlet set, så jeg tror helt klart på bronzemedaljerne, og det vil være fantastisk for alle i og omkring AGF. Det vil mest være vigtigt for Stig Inge Bjørnebye, som har været udsat for hård kritik i sidste sæson af det hviie fans.
AGF vinder bronze. Det er der, vi hører til i år.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Bekymrende, at vi præsterer så dårligt
-
Randers FC – AGF: En kæberösler til De Hviie
-
Efter udsolgt: Randers udvider udebaneafsnittet
-
Danmarksdemokraterne om Kongelunden: – Det handler ikke kun om mursten, men om tillid
-
Venstre om Kongelunden: – Vi vil forsøge at begrænse skaderne mest muligt
-
Randers-info til medrejsende AGF-fans: March og Ceres på hanerne
-
Konservative om Kongelunden: – Byrådet bør ikke gentage egne fejl
-
SF om Kongelunden: – Vi skal undgå at flytte udgifterne over på AGF
-
Er Jesper Hansen den bedste målmand i AGF lige nu?
-
Blog: Er vi ved at miste grebet i mesterskabsspillet?