Skip to main content


Aleksander Jovanovic til træning på Fredensvang (Foto: Nicklas Jacobsen)

Dagens hvie nyhedsdrone: Jovanovic-interview, optakt til FCK og flere transferrygter


| Jonas Roulund |

Søndag er der storkamp i skoven, når FCK gæster Ceres Park. Vi lader op til opgøret, og så har vi fået en snak med Aleksandar Jovanovic om fortiden, nutiden og fremtiden.

Aleksandar Jovanovic var- og er lidt af en publikumsfavorit. Den passionerede serber spillede i AGF i to omgange, og i dag har vi bragt et interview på tekst og lyd, som du blandt andet kan nyde i ugens sidste GF-overblik.

God læselyst!

Jovanovic er klar til Aarhus-retur

Vi har fået os en længere snak med AGF’s tidligere keeper, Aleksandar Jovanovic, der i dag frister en tilværelse i cypriotiske Apollon Limassol.

Han fortæller om sin tilværelse i AGF, sit forhold til fansene, kærligheden til klubben og om, hvad fremtiden mon bringer for den 30-årige målmand.

– Jeg følger stadig med, så meget jeg kan. Jeg elsker at se AGF spille, og jeg er glad for at se, at klubben klarer sig godt, og at fanscenen udvikler sig så godt. Jeg kan se, at tilskuergennemsnittet slår rekorder, og det er fantastisk. Klubben vokser på alle niveauer, fortæller målmanden, som kom til Aarhus fra serbisk fodbold i 2016.

Jovanovic bliver også spurgt til om han gør comeback i AGF, og det er han ikke afvisende overfor, kan vi afsløre.

Læs KSDH.dks interview med Jovanovic her >

AGF – FCK Optakt: Skoven skal fyldes!

Søndag får vi besøg af FCK, der er godt kørende i toppen af ligaen. Stadion bliver godt fyldt, og der er fanmarch fra Busgaden klokken 15:30, så forhåbentligt får vi en smuk dag og aften sammen.

Du kan blive klædt på til opgøret med vores AGF-FCK optakt.

– AGF mistede titlen som det eneste ubesejrede hold i foråret, da man i sidste uge tabte 1-0 på Brøndby Stadion. Præstationen var helt klart godkendt, men skarpheden manglede i felterne. Er skarpheden på samme niveau på søndag imod FCK, så får AGF ikke point med fra kampen. Der var dog masser af positive ting at tage med hjem fra Vestegnen. AGF’s offensive spil har nærmest ikke set bedre ud i Uwe Röslers tid i klubben. Presspillet var i store perioder eminent, og det teknisk stærke Brøndby-hold kunne slet ikke spille sig forbi AGF’erne, skriver Alexander Hjorth Jensen blandt andet.

Ombejlede Beijmo

Vores lejesvend, Felix Beijmo, har gjort en god figur i den hvide trøje, og mange GF-fans håber nok, at vi får sat ham på en permanent kontrakt til sommer. Men det bliver ikke så let.

Malmös sportsdirektør Daniel Andersson fortæller nemlig i dag, at klubben er i dialog med backen.

– Vi følger Felix’ ophold i Danmark. Han gør det rigtig, rigtig godt. Det handler om en helhed, der skal passe til både ham og os, så det er det, som dialogen tager udgangspunkt i – at finde den rette løsning, siger Malmö-chefen til Fotbollskanalen.

En anden spiller, der til gengæld kan tilføjes truppen til sommer er Otto Rosengren, som ifølge Tipsbladet er i kikkerten hos både AGF, Viborg og Manchester United.

Det fortæller Mjällby IF’s sportsdirektør, Hans Larsson, til Tipsbladet.

– Der har været nogle danske, engelske og en hollandsk klub at kigge på ham. Viborg, AGF og Manchester United har blandt andre været og kigge på ham, siger sportsdirektøren.

Den 19-årige midtbanespiller er en del af det svenske U21-landshold og brød igennem i seneste sæson med 21 optrædender for Allsvenskan-mandskabet.

Det var alt for i dag. Hav en dejlig hviiekend – og lad os så få tre point mod Løverne!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle