Analyse: Der skal altså mere til, hvis man vil være med i toppen

Søndag eftermiddag var på mange måder definerende for AGF’s situation i den bedste række. I 90 minutter formåede holdet kun at score én gang, og igen, igen blev man reddet fra 11-meter-pletten, det er et alvorligt problem, hvis målet er at placere sig i toppen af dansk fodbold.

Cheftræner Uwe Rösler viste det med al tydelighed, da VAR-situationen opstod i de allersidste sekunder af kampen hjemme mod Silkeborg. Kampen skulle ende med 2-2, men fjerner man hele VAR-cirkusset, var AGF’s problem langt tidligere i kampen.

For det omhandler rigtig meget spillerne selv, den udstråling de har, den tilgang man har til spillet på banen, og den manglende evne man besidder til at få færdiggjort de kampe, man spiller og dominerer.

Frem, til siden og så tilbage

Undertegnede har skrevet det før, og efter kampen mod Kent Nielsens tropper kan vi konstaterer det igen. AGF har lagt sig fast på en spillestil, der kunne læne sig op af mandskaber som eksempelvis Manchester City, Ajax og lignende, hvor man gerne vil styre kampene, være tålmodige og så slå til, når mulighederne byder sig.

Det lyder utroligt enkelt – men der mangler bare én ting; farlighed!

Det er helt fint, at man vil spille den ud, men det kræver kontinuerlig bevægelse og kræver, at de offensive folk hele tiden bevæger sig og skaber frirum og chancer. Det nytter ikke, at man spiller den frem, to gange til siden og så tilbage til TK eller Tingager. For det skaber ikke chancer, og de lange bolden fører heller ikke noget med sig.

AGF kan godt spille moderne fodbold, men det kræver, at man får balancen klarlagt, og spillerne kender deres opgaver. Det så vi ikke mod Silkeborg.

Godt nok var Mølgaard tæt på at starte en Silkeborg-kontra, da han fuldstændig umotiveret spillede en ufarlig bold ind på midten og gav gæsterne en stor chance. Derudover var en overtændt Nicolai Poulsen så uskarp i sine tacklinger tidligt i kampen, at det også kunne have med ført en kontra.

Men stadigvæk – man må kunne forvente, at simpelt fodbold er en mulighed, også når man hedder AGF!

Anføreren viste vejen – Bech helt usynlig

Det var faktisk først i det 43. minut, at hjemmeholdet faktisk omsatte det store spilovertag til en scoring. Godt opspil i venstre siden ved Mikael Anderson og hans perfekte aflevering ind i feltet blev sparket ind af anføreren.

Men det var rent faktisk også det eneste rigtig farlige forsøg AGF skabte – på hjemmebane, foran mere end 10.000 tilskuere på Ceres Park, og det er ganske enkelt for lidt. Når man har spilovertaget, når man dominerer, og når man har så offensiv en tilgang, og gæsterne intet viser, så skal man ganske enkelt være farligere.

Nu har anføreren igennem en længere periode fået kritik for manglende tilstedeværelse og for ikke at være i feltet, men efter kampene mod Hvidovre og Silkeborg, er det ikke ikke længere problemet.

Paddy arbejdede, viste han var anfører og kom frem til pæne muligheder, hvor skarpheden manglede, det var en fornøjelse at se de muligheder.

Men hvis 1. halvleg var godkendt, var 2. halvleg en fornærmelse af dimensioner. Hvor savnede man nogle spillere der trådte i karakter. Tobias Bech blev tidligt erstattet af Mikkel Duelund, men hvor var det beskæmmende at den tidligere Viborg-spiller er så usynlig i så vigtig en kamp.

Han havde chancen for at vise sine kvaliteter og udover en pæn stor mulighed i anden halvleg, en aflevering fra Felix Beijmo, viste Bech intet der berettigede ham til en startplads næste gang. Hvor var det sørgeligt, at Bech ikke engang viste lidt offensivt.

Knudsen og Serra er der ikke

Magnus Knudsen fik søndag chancen i stedet for en skadet Mads Emil Madsen, og Janni Serra afløste Patrick Mortensen.

Ingen af dem leverede noget. der gør at de presser på til en plads i start-11’eren..

Knudsen havde så svært ved at finde sig til rette, at det faktisk er imponerende.. På den centrale midtbane sammen med Polle, virkede han som det perfekte match, selv dagen derpå er det svært at finde ud af, hvad hans opgave egentlig var. For med de afleveringer han har vist, han kan lægge, burde han uden problemer kunne servicere offensiven, det skete bare ikke.

Defensivt så man ham meget lidt. Kollegaen, Polle styrede det fuldstændigt, og den frihed det skulle give ham til at sætte de øvrige op, benyttede han sig ikke af. Man kunne undre sig over, hvorfor han ikke tog chancen og viste sine kvaliteter – men det gjorde han ikke.

Janni Serra erstattede rent faktisk vores anfører og fik en lille halv time, og man tænkte, at nu måtte der være lagt op til at tyskeren ville stikke snuden frem og vise hans potentiale.  Desværre var også han usynlig og det i en grad, der må give panderynker på sidelinien.

Serra er som bekendt hentet ind som udfordrer til Paddy i front, men det virker ikke til, at tyskeren selv tror på det inde på grønsværen. Han virker godt nok langsom, læser ikke spillet, giver ikke de øvrige muligheden for at sætte ham op og da chancen for at udligne var der, var sparket så skidt, at det var uhyggeligt.

At Adam Daghim ikke får chancen, med den aggressive tilgang og den vidunderlige ungdommelige gå-på-mod, kan man godt undre sig over. Daghim må sidde og være sulten, og nu må tiden efterhånden være til at han skal have chancen.

Få nu gang i den offensiv – Anderson viser vejen

Alt skal ikke være negativt, og det absolut positive i en sådanne fodboldkamp er islandsk og hedder Mikael Anderson. Hvor er han gang på gang en oplevelse, en spiller der kommer med initiativet, som ejer den plads på banen han spiller og udover oplægget, havde han også en anden stor chance, hvor han ikke ramte bolden ordentligt i venstre siden og på helt fri mål, desværre brændte.

Men han prøver, bliver ved, indgyder sine holdkammerater motivation og til slut var det også ham der scorede det afgørende straffespark – koldblodigt og sikkert og med en sindssyg stærk mentalitet. Anderson er vigtig for dette projekt, ingen tvivl om dette!

Derudover skal Duen have ros for efter sin indskiftning at være manden der i to situationer var med i meget kampafgørende situationer. Straffesparkene. Men det var altså først efter 75 minutter.

Den første halve time i anden halvleg gav ikke tro på meget, og man kan undre sig over, om spillerne ikke er klar over, at der kræves mere og i en hel kamp, hvis man vil være med i toppen.

Det så man ikke mod Silkeborg og så er der godt nok lang vej til toppen af dansk fodbold…