AGF’s udebanetrøje 2025/2026 er i handlen
AGF’s udebanetrøje for sæsonen 2025/2026 er nu lanceret og kan købes online, mens den kan findes fysisk i fanshoppen på Søndergade fra mandag den 14. juli klokken 10.
Når AGF for første gang skal iføre sig udebanetrøjen i Superligasæsonen 2025/2026, så bliver det i den splinternye udebanetrøje fra Craft, der netop er landet i fanshoppen.
Trøjen kommer i AGF’s klassiske blå farve og står skarpt med hvide detaljer på krave og ærmer. På front og ryg er der indfarvet et mønster med røde striber, som skaber et moderne udtryk med referencer til byens pulserende liv.

Trøjens pasform betegnes som moderne og atletisk, og materialet er et let og svedtransporterende stof.

– Samarbejdet med Craft har endnu en gang resulteret i en trøje, vi kan være stolte af. Udebanetrøjen er skabt til de kampe, hvor vi er på farten – men stadig repræsenterer Aarhus. Det er en trøje med et rent og moderne udtryk, som vi håber, mange vil tage til sig, siger marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm.

Du kan købe AGF’s udebanetrøje i AGF’s fanshop, mens den kan findes fysisk i fanshoppen på strøget fra mandag klokken 10.

Dermed mangler kun tredjetrøjen til den kommende sæson at blive sat i salg.

I KSDH.dk’s podcast, Lyden AGF, sætter marketingdirektør, Asger Munkholm flere ord på trøjerne og detaljerne omkring minut 33. Det kan du høre her:
Flere AGF Nyheder
-
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind -
Carsten V. Jensen: – Jeg er glad for det vindue, vi har lavet