AGF – Viborg FF: Spillerpræstationer og kampens spiller
De Hviie skulle rejse sig søndag, da de tog imod formstærke Viborg FF. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af komapens spiller.
AGF lignede igen det hold, der gik på vinterpause i november. Efter en kontrolleret første halvleg kunne AGF gå til pause med stillingen 1-0. Målet blev sat ind af Kevin Yakob, og det må nok være kandidat til karrierens bedste.
Viborg udlignede i det 55. minut, men så gik AGF i gang. På syv vilde minutter scorede Kevin Yakob én gang, mens Kristian Arnstad nettede to. Gift Links ville også lege med og bankede i det 70. minut bolden op i det korte hjørne i ægte kanonstil. Viborg fik pyntet til sidst, men sejren var aldrig i fare: 5-2 til De Hviie.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der traditionen tro blevet stemt om kampens spiller.
Med hele 88 procent af stemmerne var der ingen tvivl blandt fansene: Kevin Yakob var banens bedste. Et stykke efter følger Kristian Arnstad med fire procent og Gift Links med tre procent af stemmerne.

De iøjnefaldende spillerpræstationer
Kevin Yakob… hvor skal man snart begynde? Efter det skadeshelvede, han har været igennem, kan man kun lade sig inspirere af det comeback, han er i gang med. Mod Viborg blev han noteret for to scoringer og en assist. Han scorede på begge sine afslutninger, som tilsammen kun havde en xG på sølle 0,10. Dertil ramte han en afleveringsprocent på 89 og leverede fem succesfulde driblinger.
Kristian Arnstad. Den kreative nordmand fik for alvor rejst sig efter en mere anonym indsats i Fredericia. Ligesom Yakob stod han for to mål og en assist, hvilket bringer ham op på ni scoringer i sæsonen. Han leverede en afleveringsprocent på 87 og noterede sig for to nøgleafleveringer.
Gift Links startede på en lidt uvant position. Som i slutfasen mod OB begyndte han i højre side, men den opgave løste den offensive wingback overbevisende. Han kvitterede med en scoring – og sikke en af slagsen. Derudover vandt han seks dueller langs jorden og stod for to succesfulde driblinger.

Den knap så iøjnefaldende præstation
Patrick Mortensen havner endnu en gang i denne kategori – desværre. Det er ellers svært at pege på nogen, når AGF vinder 5-2, men valget falder her. Patrick Mortensen var anonym kampen igennem. Når holdet scorer fem mål, må man forvente mere af sin frontangriber. Han er noteret for én afslutning – som blev blokeret. Derudover havde han ingen succesfulde driblinger og generelt meget lidt indflydelse på opgøret. Det er en ommer.
Flere AGF Nyheder
-
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind -
Carsten V. Jensen: – Jeg er glad for det vindue, vi har lavet -
AGF ønskede ikke at hente Casper Højer: – Prioriterede profil-forlængelser -
Gretarsson efter skifte: – Jeg kommer med en masse energi -
Jacob Dehn står i spidsen for AGF’s U19-hold: – Jeg har enormt høje ambitioner -
Jakob Poulsen: – Det var overordnet en dårlig præstation -
AGF forventer millionunderskud for regnskabsåret 2026/27