Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller



Det blev en dramatisk eftermiddag i Aarhus, hvor AGF først vaklede – og siden rejste sig. En iskold scoring fra stjernefrøet James Borgere dybt inde i overtiden gav De Hviie en livsvigtig sejr over Sønderjyske. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller.

I et inferno af larm tog De Hviie søndag i mod Sønderjyske. AGF gik ind til kampen uden sejr i de seneste fire opgør, og presset for at holde guldkursen var massivt. Trods kontrol over store dele af kampen skulle der et 94.-minuts øjeblik af ren klasse til fra Borgere for at hente alle tre point.

I Facebook-gruppen KSDH Gruppen for AGF Fans, er der som altid blevet stemt om kampens spiller. Her er det Jesper Hansen, der med 79 procent af stemmerne, har fået flest for fjerde gang i sæsonen. Andenpladsen går til Frederik Emmery med 10 procent af stemmerne, mens Eric Kahl, med 2 procent af stemmerne, tager tredjepladsen i afstemningen.

AGF-holdet jubler med fansene efter sejr over Sønderjyske.
Foto: Frederik Hørning

De iøjnefaldende spillerpræstationer

Jesper Hansen viste endnu en gang, at alder kun er et tal. Efter fadæsen i Herning har han gjort alt for at rette op, og mod Sønderjyske leverede han en præstation på topniveau. Han forhindrede hele 2,29 forventede mål, noterede sig for seks redninger og stod især for en afgørende dobbeltredning i overtiden, der i sidste ende sikrede AGF sejren.

Frederik Emmery leverede et fremragende indhop og var en konstant trussel fra det øjeblik, han satte foden på banen. Med sine vedvarende udfordringer skabte han både indlæg og afslutninger, og han valgte endda at genskabe De Hviies første sæsonscoring ved at trække ind i banen og smide bolden lige i panden på Tobias Bech.

AGF-fans jubler efter scoring i Vejlby.
Foto: Hjørringgaard Photos

Eric Kahl fortsatte sin stabile formkurve og leverede endnu en bundsolid indsats. Han stod for seks bolderobringer og fire clearinger, og med bolden var han lige så sikker: en afleveringsprocent på 94 procent og generelt en præstation, der understreger hans betydning for holdets balance.

Den knap så iøjnefaldende spillerpræstationer

Det er svært at pege på én spiller, der faldt igennem – alle leverede mindst en solid indsats. Til gengæld er der et mønster, der fortsat bekymrer: AGF’s manglende evne til at lukke kampene. Man skal helt tilbage til 22. februar for at finde en sejr på mere end ét mål. Det er nu ni kampe i træk, hvor AGF’s kampe maksimum har været adskilt af ét mål. Det er ikke godt nok for et hold med guldambitioner.

Og selvom sejrsrusen var uden sammenligning, da James Borgere gjorde det til 2-1, så ville en kontant 3-0‑sejr i Brøndby på søndag bestemt ikke være af vejen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle