AGF får ny trøjepartner
De Hviie skifter fra sommeren 2024 trøjepartner. hummel erstattes af det svenske sportsbrand, Craft, fra sommeren 2024.
Der sker store ting i disse år for enden af Stadion Allé, hvor et nyt stadion skal stå klar i 2026.
På kontorgangene bliver der også lavet store ændringer – den mangeårige trøjesamarbejdspartner, hummel, erstattes nemlig til sommer af Craft.
De kommer til at levere trøjer til alle AGF’s fodboldhold – fra 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeligaen og ned til U10.
– Det bliver et samarbejde, som betyder en masse nye input til klubben og i vores trøjer, men som samtidig er i tråd med vores værdier, hvor Craft i 40 år har stået for værdier som hårdt, fokuseret arbejde og et fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. Så vi glæder os også til at træde ind i et stærkt værdifællesskab, siger marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm i en pressemeddelelse.
Fra Aarhus til Sverige
hummel har siden 2001 – og også tilbage i 1980’erne – været trøjeleverandør i AGF, hvilket gør aftalen med Craft til en historisk begivenhed.
– Der skal lyde et kæmpe stort tak til hummel, som har været med os over flere generationer og i både gode og dårlige tider. Vi har vundet et mesterskab og pokaler i en hummel-trøje og vi har rykket ud i en hummel-trøje. Så det har været et langvarigt og tæt samarbejde. Men nu er det tid til at prøve noget nyt og gå nye veje, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen i pressemeddelelsen.
Craft er bredt kendt som leverandører af sportstøj og har i de senere år også bevæget sig ind på fodboldarenaen, hvor hold som SV Darmstadt 98, KAA Gent, IFK Göteborg og Hammarby IF også nyder godt af deres designs.
Læs mere her: Marketingdirektør om ny trøjepartner: Vi bliver en spydspids i Danmark
Aftalen bliver, ifølge AGF, den største udstyrsaftale i klubbens historie.
Flere AGF Nyheder
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst
-
Rösler: – De var bedre end os i felterne
-
Hansen: – Vi skal lære at få mere kynisme og skarphed
-
FC Midtjylland – AGF: Hektisk Hedetur uden gevinst
-
AGF-truppen mod FCM: Et nyt puslespil skal lægges