Rösler: – De var bedre end os i felterne
AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, erkendt, at FC Midtjylland var skarpere i felterne, selvom De Hviie gjorde det godt i spillet derimellem.
65 % boldbesiddelse, 12 hjørnespark, ni afslutninger og tre redninger fra FCM’s målmand. Men ingen mål til AGF.
Det er de data, Uwe Rösler kunne se på efter dagens nederlag til de forsvarende mestre på 2-0, og tyskeren erkender da også, at Thomas Thomasbergs tropper, viste sig frem med nogle simple – men effektive våben.
– Først vil jeg gerne sige tillykke til FC Midtjylland. De har givet os en lektion i, hvordan man forsvarer i sit eget felt. De havde en meget god struktur, og de havde meget kvalitet i deres forsvar, sagde Rösler efter kampen til TV3+.

Han kunne se sit mandskab indkassere mål i det 34. og 89. minut. Det første efter et hjørnespark, og det andet kom efter et indkast. To dødboldsscoringer, som med lidt mere skarphed kunne være undgået.
– De var bedre end os, hvor det gælder, og det er i de to felter. Mellem felterne var vi klart det bedste hold, men det er kosmetisk og tæller ikke, sagde Uwe Rösler.
Dagens nederlag er det første til AGF siden juli, hvor FCK løb med en 3-2 sejr i Parken. De Hviie indtager Superligaens 3. plads efter 13 spillerunder. Næste opgave er mod Lyngby BK søndag den 3. november.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF er klar med reportage og reaktioner fra den vildeste fodbolddag i panelets historie -
Jacob Nielsen bekræfter: Helmig spiller på søndag -
Lars Fournais: – Vi er ikke den rigeste klub i Danmark, men i år har vi været de bedste -
Jakob Poulsen med besked til fansene: – Det har I om nogen fortjent -
Spillerbussen rammer ikke Fredensvang i aften – men festen fortsætter -
Jesper Hansen: – Det her er det største -
Patrick Mortensen: – Det er en titel til byen -
Aarhus hylder AGF på rådhuset mandag den 18. maj -
Fuld ild: AGF’s første mesterskab i 40 år fejres både øst og vest for Storebælt -
Brøndby IF – AGF: VI ER MESTRENE!