
FC Midtjylland – AGF: Hektisk Hedetur uden gevinst
Der var indkaldt til topkamp i Superligaen søndag aften, da AGF besøgte MCH Arena. Nummer to mod tre, som med en sejr kunne hive sig op på ligaens førsteplads.
Hedens Drenge og deres ulve skulle tæmmes, da Den Hvide Fodboldhær marcherede til Midtjylland søndag aften. Med et fint uafgjort resultat mellem Brøndby og FCK tidligere på dagen kunne kampen give enten AGF eller FCM førerpositionen i ligaen efter 13. spillerunde.
Et udsolgt udebaneafsnit dominerede på lægterne – kunne spillerne gøre det samme på græstæppet?
Kampens forløb
Gift Links var igen i fuld firspring denne søndag, og efter 16 minutter fes han afsted langs linjen og lagde bolden ind til Bech. Angriberen fik lagt den af til Anderson, som sendte et drøn afsted mod Olafsson, der dog greb islændingen ud.
I den modsatte ende var midtjyderne farlige på deres lange indkast, hjørnespark og indlæg ind mod deres store drenge i feltet.
Og netop et hjørnespark blev kilde til en Midtjylland-føring efter 34 minutter. Indlægget blev smidt ind og forlænget, hvorefter lidt kaos opstod, men bolden endte til sidst hos Mbabu, det nemt kunne smække bolden i nettet. 1-0.
Herefter skiftede Links og Anderson plads på kanterne, men det fik dog ikke indflydelse på resultatet, og holdene gik til pause uden flere scoringer.
2. halvleg
Anden halvleg tog din begyndelse med det jagtende AGF-mandskab mest på bolden og hurtigt var der fare på færde! Mads Emil Madsen fandt Gift Links, som sendte et indlæg indover. Her var Mortensen en storetå-længde fra at komme først på bolden, men keeperen fik fat i den først.
Kort tid efter var det Anderson, der slap igennem og forsøgte sig med en aflevering skråt tilbage, men desværre kom en midtjyde i vejen.
Midtjyderne kom også tæt på et par gange, og Osorio tvang blandt andet Hansen ud i fuld længde efter 70 minutters fodbold, og i den anden ende forsøgte Anderson igen med et stærkt skud fra distancen, men ellers var det nu et opgør, hvor AGF’erne kæmpede med at få indlæg og småspil til at lykkes, mens FCM primært lurede på omstillinger.
Trods indskiftninger er livlige Mikkel Duelund, Youssouph Badji, Tobias Bach og Tobias Anker, og et spilovertag på 65 %, så var det vært at skabe chancer for De Hviie, og til sidst blev endnu et langt FCM-indkast så enden på det hele. Franculino lykkedes med at prikke bolden i mål, og så endte det 2-0 til de forsvarende mestre.
Hvad vi lærte
Konkurrencen øges i offensiven. Uwe sendte i dag både Duelund og Badji på banen med 16 minutter tilbage af opgøret for at få ændret kampens udfald, og det tyder dermed på, at reserverne begynder at gøre sig mere til på træningsbanen. De “tidlige” udskiftninger har i hvert fald ladet vente på sig i Röslers regeringsperiode.
Kampfakta:
Spillested: MCH Arena, Kaj Zartows Vej 5, 7400 Herning.
Tilskuertal: 11.161
Resultat: 2-0
34: Kevin Mbabu (FCM)
89: Franculino Djú (FCM)
Gult kort: Gift Links (AGF), Kevin Mbabu (FCM), Franculino Djú (FCM).
Opstillinger:
FCM (4-4-2): Olafsson – C. Sørensen (81: Andersson), Bech, Diao, Mbabu – Gogorza (56: Byskov), O. Sørensen, Martinez, Osorio (89: Djú) – Buksa (81: Juninho), Kuchta (56: Castillo).
AGF (3-5-2): Hansen – Kahl, Tingager, Dalsgaard (84: Anker) – Links (84: Bach), Arnstad (74: Duelund), Madsen, Anderson, Andersen (63: Power) – Bech, Mortensen (74: Badji).
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers