Skip to main content


(Foto: Thomas Berg)

AGF-dronen: Ungdommen bomber, Graulunds All Stars-hold og Duelund-forhandlinger


| Jonas Roulund |

I dagens AGF-overblik kan du blive opdateret på ungdomsholdene, du kan nyde en times lækker lyd, og så sætter Peter Graulund sit All Stars-AGF-hold.

Der er som altid masser at berette fra dagens hviie nyhedsbillede. I dag er der både podcast og TV til dig krydret med en masse lækre artikler.

God fornøjelse!

Status på AGF’s ungdomshold

Er du inkarneret AGF-fan, så nyder du at følge klubben på alle niveauer – og det er da også lidt sjovere, når man kan sidde på stadion, når en ung gut får debut og dele ud af sin viden om det nye stjernefrø, fordi man har fulgt ham gennem hele ungdommen.

I dag kan du blive opdateret på vores stærke ungdomshold med vores AGF ungdomsstatus:

– Hos U13 elsker de mål. I lørdags smadrede de Horsens fS 6-1! Magnus Obase Warberg Sejersen bragte hjemmeholdet i front efter fem minutter, og så fulgte Silas Bager, Triastan Theilade Thomsen x2, Christian Schjøtt og Kontrad Olsen op med kasser, inden en Horsens-spiller reducerede til slutresultatet. U13 spiller igen på tirsdag klokken 18. Her kigger Vejle Boldklub forbi, så lad os da håbe, at drengene fortsætter mål- og pointstimen, der indtil nu har bragt dem op på en andenplads i rækken, kan du blandt andet læse i artiklen.

Status fra Øvre C

Vores skribent, Simon Fenger, har igen været på spil med sin skarpe pen og lavet et skriv om fankulturen, Malaga, og de manglende fans på A-tribunen.

– Hvor mange aarhusianere kan der være på byens stadion? Svar: En fuld B- og C-tribune, en hel del kan der åbenbart proppes ind på modstandernes fanzone, og et par enkelte kan der tilsyneladende også være i modstandernes omklædningsrum?! Til gengæld ser det ud til, at der er ret få på A-tribunen…, skriver han blandt andet i sin AGF-blog.

Peter Graulund sætter sit All Stars-hold

Vi har taget en snak med Peter Graulund om tiden i AGF, de bedste anekdoter og den legendariske angribers karriere i den hvide trøje. I dag bringer vi hos KSDH TV et udklip fra interviewet, hvor den pensionerede angriber sætter sit All Stars-mandskab:

Vi bringer i den kommende tid et todelt interview med vores tidligere topscorer, som du kan nyde her på ksdh.dk.

Lyden AGF med nyt afsnit

Podcasten Lyden AGF er klar med et nyt afsnit, hvor Gustav Pors og Rasmus Thomsen får besøg af vores skribent, Alexander Hjorth Jensen, som er en af de folk, der oftest er til stede til træningerne på Fredensvang.

Her kan du blandt andet høre en analyse af kampen mod FC Nordsjælland, en optakt til FCK og lidt lækker quiz.

Duelund og AGF afventer FIFA

Der har tidligere været skrevet om, at Duelund og AGF gerne vil forlænge kontrakten eller endda gøre den permanent, når den udløber til sommer, og i dag bringer Aarhus Stiftstidende nyt i sagen:

– Duelund har i skrivende stund kun kontrakt med AGF sæsonen ud, og lige nu venter parterne med den 25-årige og hans agent på den ene side, AGF på den anden side, i bund og grund bare på, at FIFA forlænger den tilføjelse til deres transferregler, der siden marts 2022 har betydet, at udenlandske spillere og trænere i russiske og ukrainske fodboldklubber kan suspendere deres respektive kontrakter på grund af krigen, skriver Stiften således.

Det var alt for denne hviie vippedag! I morgen holder dronen en velfortjent kristen fridag.

Have a good one!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle