AGF-dronen: Nyt AGF-podcastsamarbejde og optakt til Brügge
Torsdag venter Club Brügge i den største europæiske kamp længe for AGF, og det stjæler selvsagt de fleste overskrifter for tiden. Her er dagens hviieste nyheder.
Larne, Mura, Honka, Dila Gori, Publikum Celje… Listen er lang over europæiske “eventyr”, men de største kampe ligger langt tilbage i tiden. Nogle vil måske huske Twente og Nantes i 1997 eller Karlsruher i 95′. Men nu får vi et nyt stort opgør på europæisk grund, og det ser vi selvfølgelig nærmere på i dagens nyhedsoverblik.
Derudover er der podcastnyt!
God fornøjelse!
Bliv klædt på til Brügge
I dag kan du læse vores detaljerige optakt til Club Brügge – AGF, som giver dig alt det, du har brug for, inden turen går til Belgien.
– Bech er én af de få offensive spillere der har fart nok til at true modstanderen i bagrummet, og netop dette skal han gøre for AGF torsdag aften. Derudover bliver den defensive struktur afgørende, og en mand som TK skal for alvor bevise, at han er manden, der kan tage over for mægtige Yann Bisseck i forsvarets venstreside, kan du blandt andet læse.
Hvis du går og er lidt nervøs for opgøret, så vil vi også anbefale dig at tage et kig på vores analyse af AGF’s kvaliteter til at overraske Brügge.
Her får du nemlig fire grunde til, at AGF kommer til at skabe et brugbart resultat i torsdagens storkamp.
Den spilles i øvrigt klokken 20 på Jan Breydel Stadion, Koning Leopold III-laan 50, 8200 Brugge, Belgien.
Lyden AGF x KSDH.dk
KSDH.dk har fået en podcast!
Lyden AGF har nemlig lagt sig under vores vinger, og dermed kan vi flyve sammen mod fornyet storhed.
Det kan du læse meget mere om lige her: KSDH.dk og Lyden AGF går sammen
Nyt profilbillede – vi er nu, officielt, en del af @KSDH_AGF 💪💙🤍#ultratwitteragf #ksdh #sldk #fanpodcast pic.twitter.com/5kSWZCFBlM
— Lyden AGF (@LydenAGF) July 25, 2023
– Jeg elsker historien om AGF, og jeg er stolt af at være fan af byens hold fra 1880, der bygger på så mange traditioner. Målet med podcasten er at fortælle både de nye og gamle historier om AGF, og det er fedt, at vi nu kan gøre det under en samlet fanparaply, fortæller podcastredaktør, Rasmus Thomsen.
Rundens hold med hvidt præg
Vi runder af med Superligaens og Tipsbladets Rundens Hold.
Hos Tipsbladet har vi nemlig både Felix Beijmo og Tobias Bech med, mens der på det officielle Rundens Hold, udtaget af 3F Superligaen, kun er blevet plads til Frederik Tingager med ordene:
– Frederik Tingager er generalen i AGF-forsvaret og den næsten to meter høje stopper fik en fremragende start på sæsonen. Defensivt stod han stærkt og vandt 10 ud af sine 12 dueller og offensivt var han den AGF spiller, der var mest på bolden med 86 afleveringer og en pasningsprocent på 86%.
Lad ham bare fortsætte takterne i morgen!
Således er vi igennem dagens hviieste news – hav den skønneste hviippedag!
Flere AGF Nyheder
-
Bag Fjendens Linjer med VFF-analytiker: – Det er en kamp, hvor de skal bevise sig selv
-
Portræt af Pingel: Tonser og fodboldnomade i en anden tid
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken
-
18-årig nigerianer hentet til Fredensvang
-
Frederik Tingager på Månedens Hold
-
Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
-
Årets holdfoto er klar
-
Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne godkende AGF’s lejeaftale på nyt stadion