Blog: På Løvejagt – Sådan mindsker vi afstanden til FC Lalandia

FCK snuppede guldet på trods af en middel sæson, og en række københavnerjournalister har langet ud efter forfølgerne for ikke at være konkurrencedygtige nok. Men er det rigtigt? Og hvis ja – hvordan får vi lukket hullet?

I forbindelse med afslutningen på den nyligt overståede Superligasæson både læste og hørte jeg københavnske sportsjournalister lange ud efter FCK’s forfølgere for at være så langt efter FCK. at der ikke engang i en for FCK – middel sæson er nogen andre der snupper guldet foran dem.

Min første tanke var at det må være arrogante journalisttyper, der ikke anede, hvad de talte om. FCK’s budget er så massivt meget højere end de resterende Superligaklubbers, at det reelt set ikke har noget med en fair konkurrence at gøre. FCK’s sportslige budget er eksempelvis fire-fem gange større end AGF’s. Derfor vil FCK selv i en halvdårlig sæson være guldfavoritter.

Min næste tanke var så: ”Godt – så lad os kigge på det, fordi sådan behøver det vel ikke nødvendigvis være.”

De største klubber ligger ikke nødvendigvis i de største byer

Af helt åbenlyse årsager er det som udgangspunkt en fordel for en fodboldklub at ligge i en stor by. Det potentielle tilskuertal er større, det potentielle sponsorgrundlag er større osv.

Beliggenheden i en stor by kan også rumme udfordringer, der kan være andre store klubber i den samme by, der kæmper om de samme tilskuere og sponsorkroner. Dette fænomen gælder fx i København, som i den kommende sæson vil være repræsenteret med et meget stort antal klubber i Superligaen. Placeringen i en by kan også medføre at der er andre store sportsgrene i byen, som kæmper om de samme tilskuere og sponsorkroner. Dette er eksempelvis tilfældet i Aalborg, hvor byens håndboldklub tager meget fokus.

Internationalt set så er Tyskland et godt eksempel på, at byens størrelse ikke nødvendigvis 1:1 kan aflæses i landets fodboldtabeller. Tysklands med afstand mest succesrige klub Bayern München har til huse i Tysklands tredjestørste by, München, og Tysklands næststørste by Hamborg er som bekendt slet ikke repræsenteret i Bundesligaen i øjeblikket.

I DK har vi også i FCM og FCN rigtigt gode eksempler på. at man økonomisk godt kan hæve overliggeren betragteligt, over det som ens bymæssige placering berettiger til. Det er altså ikke nogen naturlov, at FCK – bare fordi de er placeret i København – skal være en større klub end AGF. Derfor er det relevant at kigge på dels – hvor kører det, og hvor skal vi stramme op for at tage de næste skridt. I denne sammenhæng handler det udelukkende om at kigge på AGF’s økonomiske muskler, potentiale og efterslæb.

På nogle områder har vi speederen i bund – Sponsorindtægterne er steget markant

Jacob Nielsens nok allerstørste fortjeneste har været evnen til at lave en række tiltag, der har øget sponsorindtægterne meget betragteligt. Rent salgsmæssigt så forlyder det dels, at Jacob selv er en fremragende sælger, men også at han har bygget et stærkt salgsteam op. En anden super kompetent medaktør på dette område er netværkschef og tidligere AGF-guldvinder Bent Wachmann. Under Jacob og Bent er antallet af AGF-netværksdeltagere øget, og der bliver genereret værdi for de deltagende sponsorer. Dette har naturligvis en stor betydning, når virksomhedsejere skal vælge, hvor der skal investeres tid og ressourcer.

Den helt grundlæggende primære årsag til at et nyt stadion er nødvendigt, er at det nuværende stadions kapacitetsloft på sponsorpladser og forplejning er nået. Et nyt stadion med langt flere og moderne muligheder for sponsorhospitality vil forhåbentligt kunne øge klubbens indtægter kraftigt på dette område.

Udviklingspotentialet her ligger i, at det på den længere bane vil være hensigtsmæssigt at afsøge markedet for flere nationale og ikke mindst internationale sponsorer.

I forhold til at være attraktive for ¨de helt store sponsorer”, så handler dette også om at have et godt produkt på hylden – her spiller det fx ind at have en stærk fanscene, men mere vigtigt er det, at vi kontinuerligt ligger i toppen af ligaen, og at vi begynder at vinde nogle europæiske kampe.

På dette område har FCK et stort forspring bl.a via en stor Carlsberg-aftale, men vi har fx overhalet FCM, og vi bider BIF i haserne, det skulle ikke undre mig, om vi med det nye stadion og en direktør der er ekstremt kompetent på dette område på den lange bane kan komme op på niveau med FCK.

Her kører det også – fanscenen og kampindtægter

Budgetmæssigt er dette isoleret et af de mindre indtægtsområder, men det er et område der har stor betydning for sponsorområdet.

Når man har prøvet at sidde på Aarhus Stadion til pokalkampe i en dårlig sæson sammen med 3000 mennesker, så er det bare for vildt, det der er sket på det seneste mht. tilskuertilslutning. Hele Superligaen har glædeligvis oplevet stigende tilskuertal, og i Aarhus er det nu ved at være sådan helt fast, at der er flere udsolgte kampe i løbet af sæsonen. Det ville jeg simpelthen ikke have troet for et par år siden. Der er også her lavet et stort stykke arbejde af dygtige folk i klubben med fan-områder uden for banen osv. Udover at det er en stor fornøjelse at være en del af, så genererer det øgede indtægter til klubben, både direkte i form af billetsalg og salg af øl/pølser/trøjer mv. men også fordi klubben nu kan sige til sponsorerne, at de når ud til mange flere mennesker.

På dette område vil FCK være tæt på umulige at hente idet de sidder på DK’s nationalstadion, og ydermere er i stand til at have et tilskuergennemsnit som vi end ikke i det nye stadium kan nå op på. Vi bør dog kunne være kontinuerligt i skarp konkurrence med BIF om at være en klar to’er på området.

Her halter det – Transferindtægter

Når FCM har kunnet byde FCK op til dans igennem en periode, handler det næsten udelukkende om dygtighed på transferområdet. FCK sov lidt i timen på området, men er nu ved at komme rigtigt godt op i omdrejninger her desværre.

AGF har simpelthen ikke været dygtige nok på området, og der er klart plads til forbedring. Helt aktuelt kunne det med Yann Bisseck se ud som det lysner lidt.

At kunne hente bunkevis af millioner ind til klubben på dette område kræver nogle forskellige ting:

• Man skal have dygtige spillere på hylden, som man kan sælge.
• Man skal etablere et vist prisniveau, man sælger på.

Spillerne der skal kunne sælges kommer kun to steder fra, enten fra klubbens egne ungdomsrækker, eller også er de hentet ind via transfermarkedet, på begge områder er der rum til forbedring.

Egne spillere

I den nuværende Superliga-bruttotrup på 22 spillere er der fire spillere, der helt eller delvist er kommet frem igennem egne rækker. Disse er: TK, 16-årige Mikkel Kannegaard Kristensen, 17-årige Adam Daghim (som kom fra FCK som 15-årig) og så Benjamin Hvidt.

Den eneste af disse, der har haft helt fast spilletid er TK. Hvidt har været enormt skadesramt, men jeg tvivler meget på, at han som skadesfri kunne tage pladsen fra nogle af de nuværende startere. Hvad angår Mikkel og Daghim så krydser vi naturligvis alt, hvad vi kan, for at de har det der skal til, men rækken er desværre meget lang af talenter der aldrig slog igennem.

Klubbens ungdomshold sluttede i den forgangne sæson i midterfelterne af rækkerne med placeringer fra nr. 11 (U 19) til nr. 6 (U 15 og U17)

AGF er på flot vis lykkedes med at styrke klubsamarbejdet i det østjyske. AGF har således over 50 østjyske samarbejdsklubber, men på trods af dette, så er det begrænset, hvad der kommer ud af det.

Set udefra så er det svært at sige, hvor i systemerne det går galt, det virker ikke til at AGF underinvesterer på området. En ting som dog er bemærkelsesværdigt i sammenligningen med FCK er, at FCK har været aktive med at opsøge helt store unge talenter i skandinaviske klubber og så betale transfersummer for disse spillere. Når man som AGF skal prioritere benhårdt i ressourcerne ville denne øvelse kræve, at der kanaliseres transfermidler fra Superligatruppen ned til U17-truppen med håb om, at man så kan købe fremtidige stjerner med salgspotentiale, måske dette kunne være en vej.

Kan man finde fremtidige talenter så vil det være en stor fordel at kunne installere disse på et akademi. Dette ser nu omsider ud til at kunne komme på plads på Fredensvang, så forhåbentligt dette lysner fremadrettet.

Profit på køb og salg af spillere

For de fleste klubber (FCN delvist undtaget) så består der en svær balance i at sammensætte en trup således, at der er rutine og evner til at vinde kampe, men også at der er en udstilling af mulige salgsemner, som i stadigt stigende grad betyder yngre spillere med fremtidigt potentiale.

Udfordringen med at købe meget unge spillere er, at risikoen for, at de ender som helt eller delvise flops er større. Gevinsten er så potentielt set også meget større, hvis de slår igennem.

Da der er en menneskelig faktor involveret, så findes der ikke sportschefer der rammer rigtigt altid. Vores nuværende sportschef har gjort det ganske anstændigt, men på området generelt er der udefra set uopdyrkede muligheder.

Andre Superligaklubber har historikker med at hente spillere ind helt andre steder fra – Hvorfor kom Yankuba Minteh eksempelvis til OB? – en 18-årig gut der for mig at se dukker ud af det blå fra Gambia og som efter en sæson kan sælges til Newcastle for 50 millioner. Hvilke forbindelser er der, som vi ikke har?

En overgang virkede det som om, at PC blev udstyret med et SAS-platinkort, så han kunne smutte til både Australien og Sydafrika. Det kastede Gift Links af sig og Amini – to AGF-spillere som gør og gjorde det fremragende. Jeg ved godt, at Norge og Sverige er tættere på, men efterhånden så må vi også erkende, at det er meget svingende, det vi har fået fra de to lande.

Etablering af prisniveau

Hvorfor kan Steinlein mene, at han kan få 150 millioner for Gustav Isaksen, mens VFF håber på 20 millioner for Achouri? Markedet virker tilsyneladende på den måde, at jo større beløb man tidligere har solgt for, jo mere forventer købere at skulle betale for fremtidige spillere. FCK, FCN og FCM er lykkedes med at etablere sig som klubber, hvis talenter kan koste +100 millioner. Det er AGF ikke endnu, men bl.a. derfor er det super vigtigt, at vi hiver de forventede 50 millioner ind for Bisseck. Det betyder, at vi måske næste gang kan sælge en spiller for 70 millioner osv.

Dog er det kraftigt understøttende for gode salg, at vi kan vise salgspotentialerne frem både i toppen af Superligaen men også i Europa, og på det område har vi simpelthen været decideret ringe.

Transferområdet er utvivlsomt et område, hvor vi kan løfte os helt massivt meget. En klub som FCM kører eksempelvis med strukturelle budgetunderskud på meget store millionbeløb, fordi de ved at de hvert eneste år laver kæmpe millionoverskud på transfermarkedet. FCM lykkedes i flere sæsoner med at være dygtigere til dette end FCK, så når en klub fra Herning kan det, så kan jeg ikke se et logisk argument for, at en klub fra Aarhus ikke skulle kunne det samme, – men det kræver evner og prioritering, og lige på dette område står det mindre klart, om vi har de helt rette folk i klubben.

Her sejler det – europæiske indtægter

At få del i de kæmpebeløb der ligger i de europæiske kampe er lidt ligesom at nå ned til cremen i en creme brulee. Man skal lige hakke sig igennem låget først. På grund af den måde som hele seedningsstrukturen er bygget op, så skal man både have lidt held i lodtrækningerne samt spille over niveau i nogle kampe for at kunne bide sig fast.

FCM bøvlede massivt med dette i nogle år, og det samme har vi i den grad gjort. Vi har spillet meget langt fra niveau.

Nu er holdet – anført af Rösler – på dygtig vis endnu engang kvalificeret til europæiske play-off kampe. Så lad os se, om Röslers hold kan noget som Davids hold ikke kunne. Det er vigtigt, at vi begynder at få nogle point på den konto, da det som nævnt er et langt sejt træk.

På dette område er løverne massivt langt foran, og det vil de være noget tid endnu, men det er ikke et område, som man automatisk er bedre til bare fordi ens klub fx ligger i London ifht. Manchester, eller i Rom ifht. Milano, eller i København ifht Aarhus.

Så samlet set, hvis vi skal fange løverne så skal vi holde snuden i sporet på nogle områder og så steppe op/måske nytænke noget, på andre.