Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?

Landskampspausen betyder for de fleste AGF-spillere en velfortjent pause i sofaen, mens Mikael Anderson er afsted med det islandske landshold. Men for os fans – og for trænerstaben – giver det tid til at reflektere – især over midtbanen. Hvem bør spille hvor? Er AGF stærkest med eller uden Nicolai Poulsen? Og hvad med Mikkel Duelund – kan han spille sig tilbage på holdet?

Rösler har ikke været bange for at ryste posen i indeværende sæson, og vi har både set holdet i en treback-kæde, fireback-kæde og med mange dynamiske spillere, som rykker rundt på kryds og tværs.

Men er det overhovedet optimalt, at vi spiller totalfodbold – kaos frem for kontrol? Og hvordan ser den absolut stærkeste startellever ud?

Duelund-situationen – hvor blev han af?

Lad os starte et sted, som har været meget omdiskuteret på det seneste.

AGF’s midtbane bugner af kvalitetsspillere, men et spørgsmål, mange fans stiller sig selv, er: Hvorfor spiller Mikkel Duelund ikke? Set ud fra de seneste resultater burde han kunne bidrage positivt.

Vi har set en markant forbedring hos Mikael Anderson, som er begyndt at levere mål og assists. Mads Emil Madsen er stærk i sine løb i feltet, Arnstad er rolig på bolden, og Nicolai Poulsen er stadig holdets midtbanekriger.

Men Duelund? Han har været fraværende i Superligakampene, og det virker tydeligt, at forholdet mellem ham og Uwe Rösler ikke er det bedste. Der har tidligere været snak om manglende dialog mellem Duelund og klubben, og det har uden tvivl skuffet den 27-årige midtbanespiller. Han har selv udtalt, at han er i bedre form end nogensinde, men Rösler har været uenig i den vurdering.

Den manglende kommunikation mellem de to er noget, vi kun kan håbe bliver bedre, for Duen bør da have en xfactor og erfaring, som kan bruges i kampen om medaljer?

Spørgsmålet er dog, om Duelund overhovedet er god nok? Der må jo være en årsag til, at Rösler bliver ved med at se bort fra ham i sine trupudtagelser.

Men for mig at se, er svaret ja! Vi har set Duelund levere vigtige mål – hvem husker ikke langskuddet i Randers i marts 2023, der sikrede AGF en plads i top 6? Eller hans fremragende flugter mod OB, der var med til at sende os i mesterskabsspillet? Hans sparketeknik er imponerende, og hvis vi kigger på statistikkerne, er det kun Patrick Mortensen, Tobias Bech og Mikael Anderson, der ligger i top 20 på mål og assists. Så hvorfor skulle Duelund ikke kunne bidrage?

De øvrige geledder

På målmandsposten kunne man overveje, om det er ved at være tid til et skift.

Jesper Hansen har gjort det fornuftigt, men som vi så mod Vejle, så mangler han en del i luftspillet, og de ville være spændende at få sat Wahlstedt op, så vi kan se, hvad han har at byde på i kamp.

I forsvaret er Tingager selvskreven, mens Dalsgaard også bør være fast mand sæsonen ud. Derudover skal Mølgaard helt op i gear, men han er nu fortsat min favorit. Dog er det luksus at have Eric Kahl og AJ som mulige erstatninger, hvis Møllen ikke leverer.

På de to wingbacks fortjener Links og Beijmo fortsat plads, men Tobias Bach bør få mere spilletid – en ung, stor, stærk, hurtig mand, som også kan noget en-mod-en.

På toppen er topscoreren også selvskreven sæsonen ud, mens kampen er tæt mellem Badji og Bech. Konkurrencesituationen er bedre end længe i truppen, og det må og skal gavne holdet fremadrettet – og bør kunne række til medaljer. Måske kun bronze, men det må i hvert fald være et mål, at tredjepladsen skal holdes.

Den stærkeste AGF-opstilling

På baggrund af disse overvejelser kan vi forsøge at sætte en idealopstilling for De Hviie.

Hvis AGF fortsætter i en 3-5-2, ser min ideelle opstilling sådan ud:

• Målmand: Jesper Hansen har gjort det godt, men jeg vil godt nok gerne snart se, hvad Leopold Wahlstedt kan i målet. Derfor synes jeg, vi skal give svenskeren chancen for at bevise sit værd.
  
  
• Forsvar: Tingager, Dalsgaard og Mølgaard i en solid trebackkæde.

• Midtbane: Nicolai Poulsen som den centrale sekser, hvor han kan være både kriger og boldfordeler. På siderne af ham skal Mikael Anderson og Mads Emil Madsen ligge – begge har fart og arbejdsradius til at komme i feltet. Arnstad og Duelund er stærke alternativer, hvis de andre ikke rammer niveauet – de bør helt klart være med på bænken. Derudover skal Links og Beijmo have plads på de to wingbacks.
• Angreb: Patrick Mortensen og Youssouph Badji – en klassisk kombination af rutine og fysik. Når der er brug for mere vildskab og pres kan Bech komme ind.

Værsågod, Rösler – så behøver du vist ikke tænke mere over det.

Nu venter vi kun på, at Superligaen starter igen – og så må vi se, om Duelund får sin chance!