
Blog: Er AGF-offensiven endelig forløst?
AGF har vist lovende takter i offensiven i opstartens træningskampe, hvor særligt den målrige kamp i Vejlby mod FCK vakte opsigt. De positive elementer blev taget med ind i forårspremieren mod Sønderjyske, hvor AGF på overbevisende vis sikrede sig tre point. Spørgsmålet er nu, om de gode offensive tendenser kan fortsætte gennem hele foråret?
AGF’s offensive spil har været genstand for kritik i efteråret, hvor holdet ofte havde svært ved at skabe de nødvendige chancer. Det har ført til spørgsmål om, hvorvidt der er nok mål i holdet udover Patrick Mortensen. Spillere som Mikael Anderson, Mads Emil Madsen, Gift Links, Youssouph Badji, Mikkel Duelund og Tobias Bech har i perioder bidraget for lidt i det offensive spil.
Især Tobias Bech har været genstand for debat med sine svingende præstationer, men til trods for dette er han faktisk AGF’s næstmest scorende spiller i sæsonen med seks mål – halvdelen af Mortensens 12 scoringer.
I 20225 har det hele dog set bedre ud, så spørgsmålet er, om man har fundet løsningen på den hakkende offensiv i AGF?

Flere spillere viser sig frem
I opstartens fem træningskampe har AGF scoret 15 mål. Selvom træningskampe ikke nødvendigvis afspejler den virkelige styrke, så var det lovende at se holdet score fire gange mod Sønderjyske i den første SL-kamp.
Mange AGF-fans spekulerede i januar på, om klubben ville hente en ny angriber, da truppen så smal ud på den position. I stedet har Uwe Rösler eksperimenteret med forskellige konstellationer, blandt andet med Anderson og Bech i front mod OB og Mortensen sammen med Badji i andre kampe.
En af de mest bemærkelsesværdige forbedringer har været Mikael Andersons udvikling. Han har ikke blot løftet sit spil, men er også blevet markant farligere i og omkring feltet. To mål i træningskampen mod FCK og et flot mål mod Sønderjyske vidner om en spiller, der begynder at tro på sig selv som kampafgørende.

En anden positiv overraskelse har været Youssouph Badji, der har imponeret med sin evne til at holde fast i bolden og bidrage til angrebsspillet. Han har også vist sig som en vigtig brik i opspillet og noterede sig for to assists i kampen mod Sønderjyske.
Med flere offensive spillere, der træder i karakter, er der grund til optimisme blandt AGF-fansene. Uanset modstanderen ser det ud til, at holdet kan producere chancer – og med spillere som Bech, Sauer og Duelund i baghånden har holdet flere offensive strenge at spille på.

Fleksibilitet i angrebet
En af de mest spændende aspekter ved AGF’s offensive opstilling er fleksibiliteten.
Uwe Rösler har vist, at han kan variere angrebskonstellationerne afhængigt af modstanderen. I træningskampen mod FCK startede Bech og Badji sammen i front, hvilket gav holdet mere fart og en højere intensitet i presspillet. Her blev Patrick Mortensen brugt som en plan B, hvilket viste sig at være en succes – måske også en fremtidig løsning at bruge 35-årige Mortensen som en super-sub.

Vi kan også komme til at se konstellationer med Anderson-Badji eller Anderson-Mortensen, afhængigt af hvad Rösler vurderer bedst til den pågældende kamp.
Uanset hvad ser AGF’s offensiv ud til at have fået flere muligheder, hvilket kan vise sig afgørende for resten af sæsonen, da holdet bliver sværere at læse for modstanderne – og dermed kan De Hviie overraske modstanderne runde efter runde.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene