Blog: En fortrøstningsfuld forudsigelse om forårspremieren
Den 19. februar går det løs igen for AGF. Hvad bliver udslagsgivende på aftenen? Hvordan sætter vi os selv op til succes? Her er lidt bud på nøglen til sejr i Nørreskoven.
AGF skal starte foråret med en udekamp imod de historiske østjyske rivaler i Nørreskoven nede i Vejle.
Det plejer at være nogle dramatiske kampe imellem de to klubber, når de mødes.
AGF har ikke den bedste statistik i Vejle, når man kigger på de seneste fem besøg. Der er det kun blevet til en sejr ud af fem mulige, og det var den såkaldte skraldespandskamp, hvor aarhusianerne vandt 4-2.
Historien er ikke med os, når vi besøger Vejle. Jeg har dog en tro på, at vi laver om på den negative statistik mandag aften.

En taktisk præget første halvleg
Der er altid sommerfugle i maven hos spillerne, når de går ind til en premiere efter en lang pause, der har varet lidt over to måneder.
Jeg tror, det bliver en kamp med masser af intensitet, dueller, og der bliver gået til stålet med et tændt publikum både fra Vejle og fra os selv.
Det bliver med stor sandsynlighed en taktisk præget første halvleg, hvor man ser hinanden an og mærke banen. Det er en kamp, hvor jeg tror, vi ser AGF spille simpelt.

Det vil sige, at vi kommer til at spille lange bolde op imod angriberne og så forsøge at sætte spillet derfra. Der vil være en god organisation, og der vil være et kæmpe fokus på dødbolde både, når vi har hjørne imod og for.
AGF-dominans i anden halvleg
Jeg tror, vi kommer stærkere ud til anden halvleg, efter man er blevet klogere på Vejle, samt det faktum, at vi har en så god træner i Uwe Rösler, der flere gange i løbet af efteråret har kunne ændre kampens kurs. Det gør, at vi ofte slutter stærkere af, end vi starter kampene.
Det bliver også tilfældet denne gang, fordi vi skal være i stand til at tage de tre point i Vejle, da vi er et bedre hold.
Jeg tror også, at vi kommer til at se spillere som Mads Emil Madsen, Mikael Anderson, Mikkel Duelund og Tobias Bech komme mere til deres ret, og at vi vil producere målchancer imod et Vejle-hold, der også har hentet forstærkninger ind i pausen, så det bliver selvfølgelig ikke nemt, men jeg går med 0-1 til AGF! Hvem der scorer, tør jeg ikke at spå om, men AGF tager en smal sejr.

Og det bliver med et fantastisk away-afsnit i ryggen – wauw, jeg glæder mig! Kom Så De Hviie!
Flere AGF Nyheder
-
Tobias Bech: – En december i Randers, der skulle vi bare vinde -
Jesper Hansen: – Det er dejlige tider -
Patrick Mortensen: – Vi skal huske at nyde det -
Randers FC – AGF: Tobias Tordenstøvles Trylleshow -
El Cambio-talent udtages til Ugandas AFCON-trup -
AGF-truppen mod Randers FC: Året skal afrundes med manér -
Bag fjendens linjer med Randers-fan: – Randers må lige steppe lidt op op igen, så man kan få sat en kæp i hjulet -
Bliv klædt på til en hvii jul med KSDH-shoppens gaveidéer -
Carstensen om den første tid i AGF: – Jeg er kommet godt på plads -
Jakob Poulsen melder ud om mulig tilføjelse til staben: – Mon ikke det sker