Foto: Hjørringgardfotos

Blog: En blandet sæson med bekymrende tendenser


| Clovis Lukunku | ,

AGF er færdig med sæsonen 23/24, og det er en sæson, som har budt på lidt af hvert – og derfor har holdningerne om præstationerne også været mange undervejs. Her gives et bud på en karakter til AGF’s præstation i sæsonen.

AGF’s sæson har været svær at kloge sig på. De Hviie kom i top 6, men der var meget med spillet, der haltede. Det har ofte handlet om fight og en god defensiv, hvilket også er fint, men udviklingen på spillet har ikke været til at få øje på, hvilket gør, at det ikke ofte har været kønt at se holdet spille, selvom resultaterne især i efteråret har været der.

Holdet til pokalfinale
Foto: Hjørringgaard Photo

Gode resultater, men dårlig fodbold

AGF startede sæsonen lige på og hårdt, hvor vi udover en sejr over Vejle mødte Club Brugge i Conference League-kvalifikationen. AGF blev sendt ud af Club Brugge, hvilket var helt forventet, men en flot hjemmebanesejr står alligevel tilbage som et lille højdepunkt.

Holdbillede af AGF-mandskabet på Ceres Park før kamp mod Club Brugge i Europa Conference League.
Foto: Kronborgfotos

Sæsonen i Superligaen startede lidt forkølet, fordi vi i de første tre måneder af sæsonen kun slog Vejle, Hvidovre og Lyngby. Der spillede AGF nogenlunde fin fodbold, men uden at få udbytte af det, og så omkring oktober måned og frem til vinterferien, begyndte resultaterne at komme, men det var uden at vise spilmæssig fremgang. AGF slog blandt andet Randers og FCK i Superligaen, og så slog man Brøndby ud af pokalen.

I foråret sikrede vi os top 6, og det burde jo gøre, at spillet skulle se mere seværdigt ud, men det endte faktisk med at blive værre. Der var kun lige de to semifinaler imod FCN, hvor vi ramte et niveau, som var godkendt, og det var godt nok til at komme i finalen, men det blev ikke rigtigt overført til Superligaen.

Stemning til Pokalsemifinalen
Foto: Hjørringgaard Photo

Statistisk af top 6-holdene scorede vi også betydeligt færre mål end konkurrenterne. Vi har kun scoret 42 mål, hvor både FCN og Brøndby har scoret 60 mål hver. FCM har scoret 62 mål, og FCK har lavet 66 mål. Med AGF’s 42 mål i hele sæsonen i Superligaen, så har Randers faktisk været ligeså gode med 42 mål. Bevares de havde en kamp ekstra i Europa Playoff, men det er stadig ikke imponerende.

Defensivt har det set godt ud, hvor vi fra starten af sæsonen og frem til marts måned havde godt styr på den defensive organisation. Fra april måned så det ikke ud til vi kunne forsvare. Bare i april måned lukkede vi 15 mål ind, og det var flest af alle hold, og der var selvfølgelig kampen i Farum, hvor vi tabte 7-2, der gjorde målforskellen dårligere, men generelt forsvarede vi ikke ordentligt, som vi så tidligere i sæsonen.

Foto: Kronborgfotos

En ting mere, som har været et problem for AGF er boldbesiddelsen, hvor vi har været blandt de dårligste hold i Superligaen. Det skyldes, at spillerne på midtbanen ofte har været spillere, som ikke har teknikken på bolden, men i stedet er nogle spillere, der kæmper hårdt. Og så har spillet også været sådan, at AGF har spillet for direkte og har lukreret på at få hjørnespark, som vi har været farlige på, men spillet med bolden i forhold til at skabe chancer har været en udfordring.

Nicolai Poulsen i kamp mod Silkeborg IF.
Foto: Kronborgfotos

Svag mentalitet hos spillerne

AGF har normalt under Uwe Rösler en god mentalitet, og det har også bragt os i top 6 og i en pokalfinale. Vi startede ofte kampene dårligt, men vi var ofte gode til at ændre nogle ting i pausen, hvor vi kom bedre ud i anden halvleg og fik vundet kampe.

Desværre er det ikke gået, som forventet siden top 6 blev sikret. Kampene i Superligaen lige siden har været under niveau. Det er som om, at spillerne begyndte at slappe af, da vi kom i målet i top 6, og så var det som om, at holdet ikke kunne koncentrere sig i kampene. Selvfølgelig har kampene mod Nordsjælland i pokalsemifinalen fyldt meget, men det burde AGF håndtere noget bedre, end hvad tilfældet var.

Uwe Rösler forlader græstæppet i Parken.
Foto: Matti Kronborg

Det lykkedes AGF at kvalificere sig til pokalfinalen, men så handlede alt om den ene kamp, og der var ikke det rette fokus på kampene op til finalen. Vi tabte tre kampe i træk inden finalen, og så var vi altså ikke længere væk, for vi kunne jo se, hvordan FCN var tæt på bronze, selvom der kun var et point imellem os og FCN, da vi gik ind i mesterskabsspillet.

Så kom pokalfinalen. Det var kampen og dagen, som vi alle ventede på. 22.000 aarhusianske fans i Parken. Desværre var præstationen ikke god nok, og vi tabte fortjent til SIF, som også har haft store problemer i sæsonen. AGF kunne ikke få en bedre mulighed for trofæet, men det handlede nok om det pres, det var for spillerne at spille under. De virkede bange, usikre og nervøse, og det har haft en negativ indflydelse på indsatsen i finalen, så rent mentalt er vi der ikke, når en vigtig kamp skal afgøres. Vi sluttede sæsonen stærkt af mod FCK og BIF, men forklaringen var også, at vi spillede uden pres og forventning. Det skal blive bedre, hvis vi vil være med i toppen af dansk fodbold fremover.

Presset i Aarhus er stort, men det skal kunne håndteres.

Så i alt med top 6, en tabt pokalfinale og udfordringer på nogle andre parametre, så lander vi på et 4 tal herfra på 12-tals-karakterskalaen

© KSDH.dk. Alle rettigheder forbeholdes.