Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Sidste test gav endnu en sejr til De Hviie


| Jonas Roulund |

AGF spillede onsdag sommeropstartens sidste testkamp, da AC Horsens gæstede Fredensvang. Her blev det til en 2-0 sejr på mål af Mikael Anderson og Stefen Tchamche.

Det har været en varm sommeropstart på flere måder for AGF i 2026.

Mens der har været en smule rokering i trupsammensætningen, så har testkampene været præget af høje temperaturer.

Først blev det til en showsejr på 12-0 over et sammensat hold fra Djursland, herefter 1-1 mod Viborg, så 4-0 over Motherwell og et smalt 1-2 nederlag til Royale Union Saint-Gilloise.

Sommeropstarten blev onsdag rundet af med en 2-0 sejr over AC Horsens, hvor Mikael Anderson og Stefen Tchamche stod for målene.

Her var det de nykårede mestre imod Superligaoprykkerne.

Første halvleg gik uden scoringer, men efter en times spil kom der hul på bylden.

Her fik AGF et straffespark for hånd på bolden, og det tog Anderson sig sikkert af med en flad afslutning.

Mikael Anderson råber sin glæde ud på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Hedenstad måtte kort efter levere storspil i målet for at holde sit net rent, og nordmanden viser, at han er klar til at tage kampen op med Jesper Hansen om spilletid i den kommende sæson.

Til sidst var det dog Tchamche, som fik sendt bolden i mål på et fint indlæg fra Grantzau.

Dermed endte det altså med en 2-0 sejr til De Hviie, og så er Jakob Poulsens mandskab klar til Champions League-kvalfikationen, som begynder med hjemmekampen på Cepheus Park tirsdag klokken 19.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle