AGF – Glenavon FC: Mesterholdenes Europa Cup 1957/58

For tredje år i træk var AGF klar til Mesterholdenes Europa Cup i sæsonen 1957/58, hvor De Hvide i 1. runde skulle op mod Glenavon FC fra Nordirland.

I de to foregående udgaver af turneringen, havde AGF været nødsaget til at spille hjemmekampene mod Reims i 1955 og Nice i 1956 i Københavns Idrætspark. Men nu havde Ceres-bryggerierne doneret et spritnyt lysanlæg til Aarhus Stadion, og AGF kunne dermed for første gang i historien spille en Europa Cup-kamp på hjemmebane i Aarhus.

AGF lagde fra land med 0-0 mod Glenavon FC hjemme i Aarhus, men avancerede sikkert til næste runde med en 3-0 sejr på udebane i Belfast.

I næste runde kom AGF op mod Sevilla fra Spanien, som havde besejret Benfica med 3-1 samlet i 1. runde.

Læs mere om AGF’s kampe mod Glenavon FC forneden.

AGF – Glenavon FC: 0-0

Dato: d. 11. september 1957
Runde: 1. runde
Stadion: Aarhus Stadion
Tilskuere: 14.000
Dommer: Willem Beltman (Holland)

Målscorere:
Ingen

AGF’s holdopstilling:

Henry From
Hans Gregersen
Bjarke Gundlev
John Amdisen
Hans Christian Nielsen
Jørgen Olesen
Kaj Christensen
John Jensen
Erik Jensen
Aage Rou Jensen
Peter Kjær

Træner: Peder Vesterbak

Glenavon FC – AGF: 0-3 (0-3)

Dato: d. 25. september 1957
Runde: 1. runde
Stadion: Windsor Park, Belfast
Tilskuere: 32.400
Dommer: Johan Heinrich Martens (Holland)

Målscorere:

0-1: Peter Kjær (13.)
0-2: John Jensen (40.)
0-3: Peter Kjær (45.).

AGF’s holdopstilling:

Henry From
Hans Gregersen
Bjarke Gundlev
John Amdisen
Hans Christian Nielsen
Jørgen Olesen
Hans Madsen
Aage Rou Jensen
John Jensen
Peter Kjær
Kaj Christensen

Træner: Peder Vesterbak

Historien bag AGF vs Glenavon Football Club

AGF og Glenavon FC har en del tilfælles. Klubberne er for det første begge stiftet i samme årti; AGF i 1880, og Glenavon ni år senere i 1889.

Ligesom AGF havde Glenavon FC også deres bedste år i 1950’erne, hvor klubben vandt alle sine tre mesterskaber i historien. Det første kom i 1952, mens de to sidste kom i 1956/57 og 1959/60, hvor AGF også blev mestre i Danmark.

Med flere historiske fællestræk mellem klubberne, er det også pudsigt, at det netop skulle blive Glenavon FC, som AGF skulle møde i klubbens første europæiske hjemmekamp på Aarhus Stadion. Senere i historien, i 1988, skulle AGF i øvrigt igen trække Glenavon FC op af hatten som modstandere i Europa, denne gang i Pokalvindernes Europa Cup.

Bag om Glenavon FC i 1957

Mens AGF var ved at opbygge en vis erfaring med europæiske kampe med deltagelse i turneringens første to udgaver, var kampene mod AGF de første på kontinentet for Glenavon FC. Klubbens førstehold bestod af to amatører og ni halvtidsprofessionelle spillere. Profferne kunne trække ca. 100 kr. hjem i løn om ugen, mens de to amatører, højre innerwing Maurie McVeigh og venstre yderwing, Joe Elwood, spillede af ren og skær interesse.

Glenavon FC -ledelsen havde et fast princip om, at man ikke købte spillere til klubben, og man solgte ej heller spillere som, qua deres udtagelser til det irske landshold, ellers var eftertragtede af andre, større klubber. Man ville ganske enkelt ikke pille ved det succesfulde hold. De fleste spillere kom fra byen Lurgan, hvor Glenavon FC havde hjemme, eller var ankommet frivilligt til klubben uden tale om transfersummer.

Klubben har spillet sine hjemmekampe på Mourneview Park i Lurgan siden 1895. I 1957 havde Glenavons hjemmebane plads til 15.000 tilskuere, og der var altid fyldt, når The Mourneview Aces spillede hjemme. Kampene mod AGF blev dog flyttet til Windsor Park Belfast, kun 30 kilometer fra Lurgan, fordi interessen for kampen mod AGF mildest talt var enorm.

Windsor Park kunne huse 60.000 tilskuere dengang i 1957, og man forventede der ville komme omkring 45.000 tilskuere til returkampen på Nordirlands fornemste stadion. Det gjorde det dog ikke. Med 32.400 tilskuere på lægterne mod AGF, var Windsor Park kun halvfyldt, men det var alligevel det største publikum AGF havde spillet overfor i Europa Cup-regi.

Profilen Jimmy Jones

Holdets helt store profil i 1957 var et stort skur af en centerforward ved navn Jimmy Jones. I mesterskabssæsonen året forinden havde Jones scoret 33 mål og dermed sat efterkrigsrekord i Irland. Desuden kørte han motorcykel og havde bl.a. vundet et Grand Prix, og så var han netop blevet værtshusejer i Lurgan, da han havde erhvervet sig en pub ikke langt fra Mourneview Park.

Historien om Jones er også, at han blev hovedperson og offer i en af de mest skamfulde episoder i irsk fodbold gennem tiderne som udspillede sig netop på Windsor Park. I 1948 spillede Jones som angriber for Belfast Celtic, men under en kamp mod Linfield på Boxing Day i 1948, stormede ekstatiske Linfield-tilskuere banen på Windsor Park efter deres hold havde udlignet sent i kampen, og angreb Belfast-spillerne.

Det gik bl.a. udover Jimmy Jones, som blev sparket bevidstløs, og blev smidt over tilskuerbarrieren af blodtørstige Linfield-fans. Resultatet blev et brækket ben, som holdt ham ude af fodbold i over to år, samt efterlod ham med et ben, der var kortere end det andet. Balladen mellem Belfast Celtic og Linfield betød også, at Belfast Celtic trak sig fra den irske liga.

I 1951 vendte Jones tilbage til fodboldbanen hos Glenavon i fødebyen Lurgan, hvor han fik stor succes, og her i 2023 holder Jones stadig scoringsrekorden i Nordirland med 646 hjemlige mål i karrieren.

AGF vs Glenavon FC på Aarhus Stadion

AGF åbnede altså dobbeltopgøret mod Glenavon i 1957 på hjemmebane på Aarhus Stadion, hvor der skulle spilles Europa Cup for første gang under de nye projektører.

Der var store forventninger til AGF og holdets chancer for, at for første gang gå videre til 2. runde i Europa Cup’en. Folk kom fra hele Jylland for at se kampen, som startede kl. 20.00 og alle siddepladser var solgt i forsalg. Det var forventet at Aarhus Stadion ville blive tæt på fyldt med 20.000 tilskuere, da interessen for kampen var stor efter AGF’s overbevisende sejr over Esbjerg i weekenden op til kampen, men helt så mange dukkede altså ikke op.

Før kampen havde Aarhus Stadions inspektør, Walther Møller, opfordret til at aarhusianerne lod bilen stå, da der, grundet mange tilskuere fra andre jyske byer, forventeligt ville blive trængsel på parkeringspladsen ved stadion.

En delegation på 47 personer fra Glenavon var med flyveren fra Belfast til Tirstrup, heriblandt Lurgans borgmester, spillerne og staben, journalister og 25 irske tilskuere. Der blev taget godt imod folkene fra Glenavon, som fik en officiel modtagelse på Aarhus Rådhus.

Selve kampen i Aarhus endte 0-0, og her havde AGF været klart bedst.

“Det kan ikke nytte, at vi bliver ved at græde over spildt mælk. Der er ikke andet at gøre end at slå Glenavon næste gang, og som kampen formede sig, er det berettiget, at vi regner med en stor sejrschance”, sagde anfører Aage Rou efter kampen iflg. Aarhus Stiftstidende.

Jimmy Jones, Glenavons helt store profil, havde spillet en svag kamp.

“Kampens store overraskelse for mig var Jimmy Jones’ svage præstation”, sagde en journalist fra Daily Mirror i Manchester til den aarhusianske avis og fortsatte:

“Det er den dårligste kamp, han nogen sinde har spillet, men det tjener til hans undskyldning, at han blev svigtet af sine holdkammerater, fordi de allesammen var engageret i forsvarsspillet”.

Jimmy Jones selv havde følgende at sige om egen indsats og kampen som helhed:

“Jeg er klar over min fiasko. Det var en ejendommelig opgave, at skulle spille centerforward på et defensivt betonet hold, som plejer at være præget af det modsatte, og jeg savnede især Cush, som kan hjælpe mig fri ved sine fremstød. AGF var en ubehagelig overraskelse. Dansk sejr på 2-0 ville have været retfærdigt”, sagde Glenavon-profilen.

En sejr fik AGF altså ikke, men det skulle de til gengæld få i Belfast to uger senere.

Glenavon FC vs AGF på Windsor Park

I Aarhus Stiftstidende mente man i kølvandet på 0-0’eren i første kamp, at Glenavons vidundermålmand, Roy Rea, havde været dagens mand på Aarhus Stadion, og at John Jensen i øvrigt skyldte 2-3 mål i Belfast. Måske havde John Jensen læst med i avisen, for han kvitterede i hvert fald med et enkelt mål i AGF’s 3-0 sejr på Windsor Park to uger senere.

Erik Jensen var i øvrigt blevet sat af holdet til kampen i Belfast, fordi han kun havde lavet 11 mål i de første 2/3 af sæsonen. I stedet blev den forholdsvis uprøvede Hans Madsen indkaldt til truppen som skulle til Belfast, hvor han skulle få debut som højre innerwing i stedet for Erik Jensen.

Den 25-årige Erik Jensen var naturligvis skuffet, og følte han havde været offer for, at skulle spille en position på banen, som han ikke havde været vant til. Hidtil havde Erik Jensen figureret som halfback og centreforward hos AGF, og var også kommet med på landsholdet på baggrund at sine præstationer for De Hvide. Nu afslog han at tage med til Belfast som reserve, og overvejede helt at lægge fodbolden på hylden. Sådan gik det dog ikke, og Erik Jensen var da også senere med til at vinde sit fjerde og sidste mesterskab med AGF i 1960.

Da AGF mødte Nice året forinden på udebane, hvor AGF blev knust med 5-1 af de franske mestre, havde spillerne varmet op til kampen med kasinobesøg i både Monte Carlo og Nice. Denne gang stod den i stedet på komediefilm i biografen, hvor spillerne overværede filmen “How To Murder a Rich Uncle”. De fleste spillere forlod dog filmen før den var slut, og snuppede en kop te inden sengetid.

Aage Rou: – Vi var overlegne i Aarhus

Før kampen havde AGF’s træner, Peter Vesterbak, gerne solgt den for en uafgjort i Belfast, hvilket ville have fremtvunget en omkamp på neutral grund. Nordirerne var også selv fulde af selvtillid før kampen og havde i første omgang proklameret, at de ville angribe fra første fløjt. Men manager McAlinden var ikke helt så optimistisk som sine landsmænd, og slog fast at Glenavon ikke ville spille hasarderet:

“Nogle af mine landsmænd har fået den opfattelse, at vi vil kaste al forsigtighed bort i vor angrebsiver. Det er noget sludder. Vi må ikke spille hasard over for en så stor taktiker som Aage Rou, der vil skabe chancer for den glimrende fløj Peter Kjær eller for John Jensen, så snart han ser en blottelse”.

Den store taktiker, Aage Rou, forstod heller ikke nordirernes selvtillid:

“Jeg forstår ikke rigtigt, hvad irerne bygger deres selvtillid på. Jeg synes spillerne må se i øjnene, at vi var overlegne i Aarhus og der fik Glenavon ikke vist noget frygtindgydende. Jeg er dog klar over, at vi må regne med at holdet er 50 procent bedre på hjemmebane. Alligevel tror jeg på, at vi kan vinde kampen”, sagde Aage Rou som netop havde rundet 33 år dagen forinden og blev fejret af sine holdkammerater forud for kampen. Her modtog Aage Rou i øvrigt en ejendommelig formet irsk stok i fødselsdagsgave af fodboldformanden i AGF, Søren Nielsen.

Selve kampen på Windsor Park i Belfast blev en magtdemonstration af det stærke AGF-hold. Trods at Glenavon, meget moderne, havde filmet kampen i Aarhus og mente at have fundet AGF’s svagheder, tromlede AGF’erne over nordirerne med 3-0. Peter Kjær scorede to gange, mens John Jensen fik betalt tilbage på gælden fra 0-0’eren i Aarhus med et enkelt mål. Og dermed gik Glenavon-manager McAlindens spådom reelt i opfyldelse.

“Glenavon lignede på intet tidspunkt at kampen et hold, der havde en chance for at vinde”, skrev avisen The Irish News efter kampen.

Belfast Newsletter stemte i:

“Aarhus var overlegen i boldkontrol og sammenspil og havde langt bedre forståelse af betydningen af at være i position for hinanden. Danskerne spillede fodbold i engelsk stil og brugte den korteste vej til målet. Uden at være det helt store, var de hele kampen overlegen”.

Sådan gik det til, at AGF over to kampe spillede sig sikkert videre til 2. runde i Europa Cup’en, for første gang i klubbens historie. Her ventede nu to kampe mod spanske Sevilla, som skulle vise sig at blive for stor en mundfuld for AGF-mandskabet.

Læs om flere af AGF’s kampe i Europa her.

Kilder: Aarhus Stiftstidende, europacup.fodboldarkiv.dk, nifootball.blogspot.com, wikipedia.org