AGF-talent blev topscorer og MVP til U16-landsholdsturnering
AGF’s 15-årige talent, Mikkel Bro Hansen, var i denne og sidste uge afsted med det danske U16-landshold til Football Federations Cup, hvor det blev til en samlet sejr og flere personlige hæderstitler for angriberen.
Han har både været til prøvetræning hos Dortmund og Ajax, og så er han selvfølgelig også en del af det danske U16-landshold. Mikkel Bro Hansen tørner til dagligt ud for AGF’s U17- og U19-mandskab, men i de seneste uger har han været afsted i national tjeneste, og det er ikke gået stille af sig.
Det danske U16-landshold deltog nemlig i Football Federations Cup i Spanien, som er en træningsturnering, og her blev det til sejre i samtlige kampe, hvilket sikrede de unge spillere en ganske fin titel.
Det blev således til en 4-0 sejr over Saudi Arabien, 1-0 over Polen og 2-0 over Korea.
Mikkel Bro Hansen lavede to mål i alt. Han scorede til 4-0 mod Saudi Arabien, hvilket kan ses herunder, og så lavede han målet til 2-0 mod Korea.
Præstationerne var nok til at sikre ham en titel som topscorer i turneringen samt titlen som turneringens MVP (Most Valuable Player).
Den talentfulde mand kan ikke skifte til udlandet, før han er fyldt 16, men rygterne går på, at Ajax Amsterdam er yderst interesserede i at hente den unge mand til Holland, når det kan lade sig gøre. Hansen fylder 16 år den 25. januar 2025.
Flere AGF Nyheder
-
Fanklubben fik udsolgt fly til udebanetur: – Fedt at mærke opbakningen -
Jakob Poulsen: – Vigtigt, at vi bliver ved med at tro på tingene -
Dommer erkender fejl: – Den rigtige kendelse ville være rødt kort -
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen -
Flyv med AGF Fanclub Aarhus til Conference League-brag mod Brann -
James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe -
FC Nordsjælland – AGF optakt: Tilbage på sporet