Skip to main content


Foto: Kromborgfotos

Luton Town FC – AGF: Sejr i England


| Jonas Roulund |

AGF testede lørdag eftermiddag formen og taktikken en sidste gang, inden sæsonpremieren venter. Denne gang stod Röslers tropper overfor engelske Luton, der kom med masser af intensitet og fysik. 

Et lille smut til England skulle runde opstartsforberedelserne af for Rösler og co., da Premier League-nedrykkerne fra Luton Town FC ventede.

Her stillede AGF op i noget, der kunne ligne en mulig opstilling til sæsonpremieren mod FC Midtjylland – dog måtte Gyamfi undværes grundet visumregler. Luton stod klar med det, der blev vurderet til at være et miks af reserver og startere til deres Championship-sæsonstart om en måneds tid.

Kampens forløb

Opgøret blev indledt som forventet med Luton mest på bolden, mens AGF svarede fint fra sig med kontrastød i ny og næ.

Dalsgaard var første AGF’er til at prøve af, men hovedstødet gik over mål. Kort efter brød Mads Emil Madsen dog igennem og spillede Gift Links fri, og så stod der – lidt overraskende – 1-0 til De Hviie.

Foto: Kronborgfotos

Luton overtog herefter showet igen, men uden for alvor at blive farlige, og Rösler havde tilsyneladende sat holdet godt organisatorisk op til den på papiret svære opgave vestpå.

Dog lykkedes det alligevel kort før pause at udligne, da Tingager missede en clearing, der endte hos en Luton-spiller, som nemt kunne trille bolden i mål. Pause med 1-1 på måltavlen.

2. halvleg

De Hviie fortsatte uden udskiftninger efter pausen, og de første minutter gik med hjørnespark i begge ender, som affødte lidt spænding i begge felter uden dog at give gevinst.

Generelt var AGF bedre med i 2. halvleg og en række fine angreb blev sat sammen.

Efter 75 minutter lykkedes det så for De Hviie at bringe sig i front på ny!

Et højt indlæg blev fint dirigeret videre af Haugen, som headede bolden til Jacob Andersen. Den unge aarhusianer sendte bolden i nettet, og så stod der 2-1.

Den stilling holdt tiden ud, og så kunne De Hviie rejse hjem med en fin sejr i rygsækken.

Hvad vi lærte

Wahlstedt køres langsomt i stilling. Med valget af Hansen til dagens startellever tyder det på, at man sluser nyindkøbte Wahlstedt langsomt ind, og Jesper Hansen står med stor sandsynlighed i målet, når FC Midtjylland venter i næste uge.

Kampfakta:

Spillested: The Brace, Park Street, Luton, LU1 3HJ.

Resultat: 1-2

14: Gift Links (AGF)

44: (LUFC)

75: Jacob Andersen (AGF)

Opstillinger:

Luton Town FC (3-4-3): James Shea – Chiedozie Ogbene, Tom Holmes, Teden Mengi – Joe Johnson, Alfie Doughty, Jordan Clark, Zack Nelson – Tahith Chong, Carlton Morris, Elijah Adebayo.

AGF (3-5-2): Jesper Hansen – Henrik Dalsgaard (83: Luka Callø), Frederik Tingager, Jonas Jensen-Abbew (61: Eric Kahl) – Felix Beijmo (72: Tobias Bach), Mads Emil Madsen, Nicolai Poulsen, Mikael Andersen, Gift Links (72: Jacob Andersen) – Tobias Bech (77: Janni Serra), Patrick Mortensen (61: Sigurd Haugen).

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle