Yakob før Viborg: – Lad os genskabe scenerne fra 2023!
Kevin Yakob ser frem til søndagens opgør mod Viborg FF, som han selv har gode minder med.
Lad os skrue tiden tilbage til april 2023.
Kevin Yakob boltrer sig på AGF’s midtbane under Uwe Röslers ledelse, og holdet har gang i noget ganske godt. Faktisk så godt, så De Hviie ender med at tage bronzemedaljer senere det år.
Den 9. april 2023 drager Den Hvide Fodboldhær til Viborg, og foran 7533 tilskuere hjemtager holdet en vigtig 0-1 sejr på mål af… Kevin Yakob, som dukker op ved hjemmeholdets feltkant kort efter pausen og kanonerer De Hviie på sejrskurs.
Siden er det blevet til fem kampe, to sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag, når de to hold har mødtes, og Yakob ser nu frem til igen at kæmpe for tre point mod den velkendte modstander.
– Vi kender Viborgs måde at spille på, så vi skal arbejde på at finde deres svagheder og udnytte dem, fortæller han til KSDH.dk.
– Jeg tror, det bliver en god kamp. Vi er godt kørende med fire sejre i træk, så vi håber at kunne holde momentum gående, og vi går ind til kampen med god selvtillid, fortæller midtbanespilleren.

Han husker med stor glæde tilbage på sin seneste optræden på Energi Viborg Arena.
– Det betyder meget med de medrejsende fans. Jeg husker tydeligt sidst, jeg var med derovre i 2023, hvor jeg scorede og fejrede det med fansene. Det var en fantastisk følelse, så lad os da håbe, vi kan genskabe de scener!, siger svensk-irakeren.
Opgøret fløjtes i gang klokken 14 på Energi Viborg Arena søndag den 14. september.
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…