Skip to main content



Video: AGF-fans sender kærlighed til Byens Hold


| Jonas Roulund |

Det første danske mesterskab til AGF i 40 år er en realitet, og i den forbindelse har KSDH-redaktionen indsamlet videohilsener fra nær og fjern fra AGF-fans og Aarhus-personligheder. Se videoen og svælg i lykken.

Vi tog guldet på Brøndby Stadion. Vi fejrede det på tribunen, i busgaden, i Tivoli og alle andre steder, hvor der var en hvii kammerat at kramme.

AGF-fans i hele verden har fulgt med i Aarhus’ mesterskabsfejring 2026, og KSDH.dk har indsamlet hilsener fra en lang række personer med store følelser for De Hviie.

– Det er en kæmpe gave, I har givet til byen, siger Thomas Helmig.

– Det er skørt. Kæmpestort tak. Det er meget, meget stort, siger Emil og Rasmus Tantholdt.

– Stort tillykke til alle i- og omkring AGF. Hele Fodbolddanmark er på den anden ende. Vi vælter hele Aarhus!, siger Stig Tøfting.

– I har gjort noget, der er helt exceptionelt. I er the GOAT!, siger Peter Graulund.

– Wow, sikke en præstation. Kæmpe tillykke til alle i- og omkring klubben. I har ventet 40 år, og det er fantastisk at se jer fejre det, siger Aleksandar Jovanovic.

– Det er fuldstændig surrealistisk, det der er sket. Det er helt fantastisk, og hele byen og folkene omkring fortjener at feste som aldrig før, så giv den nu en over frakken!, melder Thomas T. Kristensen ind med.

Du får også hilsener fra Peter Viggo Jakobsen, Tossehjørnet, Borgmesteren, Hvid Røg, El Cambio, Lyden AGF, Jøden, Samlet for Aarhus, diverse politikere, Rasmus Wallbridge, Conrad Molden, Carsten Bang, Lyden af Niklas, kunstneren Mormor, forfatterne Christian Henriksen og Martin Hjorth Frederiksen, danseren Mads Vad, musikerne Bogfinkevej, USO og Zar Paulo, den japanske fan Kosuke Tobe, verdens bedste håndboldmålmand, Emil Nielsen, ligesom legender som Claus Christiansen, Gunner Lind, Mads Rieper, Frank Pingel, Håvard Flo og Henrik Mortensen byder ind.

Thomas Helmig.

Også Kong Frederik den 10. har deltaget i mesterskabsfejringen, da han dukkede op til sæsonens sidste kamp på Ceres Park Vejlby. Kongehuset har meldt ind med følgende i forbindelse med KSDH’s videoprojekt:

– Vi kan efter forelæggelse desværre ikke imødekomme ønsket om en videohilsen. Der er ikke tradition for, at medlemmer af den kongelige familie medvirker i denne slags hilsner i sådanne sammenhænge. Vi ønsker jer god fornøjelse med den fortsatte dækning.

Kong Frederik den 10. på Ceres Park Vejlby i 2026.
Foto: Kronborgfotos

Se alle de passionerede AGF-videohilsner lige her:

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle