“Vi maler byen hvii!” – DecoFarver bliver en del af KSDH.dk’s partnerklub
Danmarks største online farvehandel, DecoFarver, er hoppet med på KSDH-vognen og bliver partner hos fanmediet – til nytte og gavn for det farverige fanfællesskab i Aarhus.
– Selv De Hviie har brug for farver! Derfor har DecoFarver valgt at bakke op om fanscenen og det arbejde, KSDH.dk laver for at styrke fællesskabet omkring klubben, fortæller Jesper Laursen, stifter og medejer af DecoFarver.
Malerforretningen er netop blevet en del af KSDH.dk’s Partnerklub, som er skabt for at give virksomheder med AGF-DNA mulighed for at støtte fanmediet og samtidig nå ud til en målgruppe af passionerede AGF-fans.
Vi er derfor særdeles stolte af at kunne præsentere DecoFarver som en del af vores netværk.

Fra hobby til farveeventyr
Siden starten i 2013 har DecoFarver udviklet sig fra et lille hobbyprojekt i Ringe til Danmarks største online farvehandel med over 30 ansatte på hovedkontoret i Odense. Med ny butik i Aarhus på Katrinebjergvej 93A er de godt forankret lokalt – og selvom Jesper og Brian er fynboer, banker deres hjerter for De Hviie.
Mange vil genkende DecoFarver fra TV-programmet Løvens Hule, hvor Jesper og Brian i 2021 sikrede sig en investering fra blandt andre Coolshops medstifter Jacob Risgaard.
Deres vision er enkel: At gøre det nemt og fleksibelt at købe maling online – uden at bruge tid på dyre ture til byggemarkedet. Alt du skal bruge til dit malerprojekt finder du samlet ét sted, tilgængeligt på din computer eller mobil.

En farverig partner til et farverigt fællesskab
Hos KSDH.dk er vi selvfølgelig glade for at have etableret et samarbejde med en virksomhed, som sætter lidt kulør på den fagre hviie verden, og partnerskabet hjælper os til at fortsætte med at producere uafhængig fanjournalistik med kant, kærlighed og lokal stolthed.
– DecoFarver er en fantastisk medspiller at få på holdet. Deres store engagement og passion folder sig allerede ud, og de støtter blandt andet tifoarbejdet – nu kan vi også få gavn af deres støtte, og vi kan med DecoFarvers hjælp forhåbentligt få et stærkt samarbejde, der øger KSDH.dk’s og AGF’s synlighed i gadebilledet, siger chefredaktør og partner hos KSDH Aarhus ApS, Jonas Roulund.

Vil du også støtte KSDH.dk og vores arbejde med AGF og fanscenen? Som virksomhed eller privatperson kan du blive en del af vores Partnerklub og få adgang til eksklusive arrangementer.
Kontakt os på: 41 60 80 01
Eller skriv til: kontakt@ksdh.dk
Læs mere om Partnerklubben og vores øvrige samarbejdspartnere her.
Flere AGF Nyheder
-
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed