Uwe inden SIF: – Vi skal underholde alle igen
AGF møder søndag eftermiddag et formstærkt Silkeborg-mandskab, og cheftræner Uwe Rösler håber at kunne fortsætte de positive aarhusianske takter fra før landskampspausen.
FC Fredericia rendte fra Fredensvang med en 2-1 sejr onsdag formiddag, og selvom der blot var tale om en testkamp, så var cheftræner, Uwe Rösler, langt fra tilfreds med at tabe.
Han havde et stærkt roteret mandskab på banen i begge halvlege mod 1. divisionsholdet, og relationerne samt den taktiske forståelse havde visse mangler, hvilket altså udmøntede sig i et nederlag.
– Vi vil vinde hver gang, så det var skuffende, at vi ikke præsterede bedre mod Fredericia. Det bliver et anderledes hold, der kommer på banen på søndag. Foran et fyldt Ceres Park på søndag skal vi forhåbentligt underholde alle igen, fortalte Uwe Rösler efter testkampen.

Han gav i samme omgang en status på de skadede spillere, som nu har haft en landskampspause til at restituere.
– Gift Links blev skånet, og han bør være klar søndag. Dalsgaard er ude ligesom Mølgaard og Yakob fortsat er ude, sagde Rösler.
Også Tobias Bach og Michael Akoto må undværes søndag.
Her kan man til gengæld få fornøjelsen af nytilkomne Arnstad, Power, Badji, Wahlstedt, Gyamfi og Halsgaard – intet tyder dog på, at de har tilspillet sig en plads i Uwes startellever endnu.
Silkeborg indtager Superligaens tredjeplads, mens AGF er på andenpladsen efter syv spillerunder. Kampen spilles søndag på Ceres Park klokken 14.
Flere AGF Nyheder
-
Serra før FCN: – Vi skal vise karakter -
Camara rykkes permanent op i AGF’s førsteholdstrup -
AGF har indberettet racistiske tilråb mod Mikael Anderson -
Serra kæmper for sin plads på toppen: – Man ved aldrig, hvornår der bliver brug for en -
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026