Uwe: – Godt at se Paddy score
Uwe Rösler havde flere ting at glæde sig over efter gårsdagens storsejr over Sønderjyske.
1-0, 2-0, 3-0… ja, minsandten om det ikke også blev til 4-0, da AGF mødte Sønderjyske i Superligaens 3. spillerunde i går.
Solen skinnede, fredagsfølelsen var god, og tribunen var ganske velfyldt.
Cheftræner, Uwe Rösler, var da også godt tilfreds med tingenes tilstand efter opgøret.
– Det var en god præstation. Jeg håbede, at vi kunne spille med samme intensitet som i de to første kampe. Det er ikke altid let, når man går fra at spille mod nogle af ligaens bedste hold til at møde oprykkerne. Det kan gå galt, men vi gik meget professionelt til kampen, og selvom jeg kræver meget af mine spillere, så giver de også alt, sagde Rösler til KSDH.dk.
Når holdet spiller godt som helhed, så kan det være svært at fremhæve enkelte profiler, men cheftræneren sendte alligevel lidt ekstra positive ord mod tre af sine offensive spillere.
– Det var godt at se Paddy score, det havde han brug for. Han har fået kritik, men det sidste man skal gøre er at afskrive ham. Han er en notorisk målscorer, men han vidste også godt selv, at der var brug for en god præstation. Derudover så vi Bech og Madsen i storform, men generelt var det bare en god holdpræstation, forklarer Uwe Rösler.

Et par minusser
Selvom weekenden blev indledt med en fredagsfest på- og udenfor banen, så var der også lidt mindre gode nyheder at tage med.
Kort før pause kollapsede Jonas Jensen-Abbew nemlig, og lægestaben blev med det samme kaldt ind til den 22-årige forsvarsspiller. Efter lidt behandlingstid kunne han rejse sig igen og forlade banen til klapsalver, mens Eric Kahl erstattede ham.
– AJ er en ung spiller, som var ude længe, så vi har passet på med at overspille ham. Han bliver mere og mere fit, han arbejder benhårdt, og i dag havde intet med fitness at gøre. Det var et hedeslag, så han blev svimmel og faldt til jorden. Han skulle gerne være klar igen, fortæller Rösler, som også måtte se Michael Akoto forlade banen i utide.
– Michael Akoto vred sit knæ, så vi må vente og se, hvor alvorligt det er, siger AGF’s cheftræner.

Trods disse to lidt nedslående nyheder, så håber Rösler at kunne fortsætte med at spille offensiv, energisk fodbold i den kommende tid.
– Vores fans er glade for vores spillestil. Vi er angrebsivrige, og jeg håber, vi kan fortsætte på den måde og tilføje lidt mere effektivitet, for når vi spiller på denne måde, så bliver det også sjovere for vores fans, siger Rösler.
Næste opgave for tyskeren og hans tropper er en udekamp mod Brøndby IF på søndag.
Flere AGF Nyheder
-
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed