Ugens rygtebørs: Status quo i Aarhus og et spændende Højer-like
Det står forholdsvis stille i AGF’s januar-transfervindue, hvor fokus synes at være rettet mod at sikre nye kontrakter til truppens nuværende spillere. Her samler vi op på ugens rygter i AGF-regi.
Transfervinduet er i fuld gang, og mens der handles på livet løs i andre klubber, så er fokus primært rettet mod spillernes kontrakter i AGF.
En af dem, der står til at udløbe til sommer, er Patrick Mortensens aftale, og fremtiden skal drøftes på næste uges træningslejr, fortæller anføreren til Viaplay. Han åbner i samme omgang op for, at tankerne om et udlandseventyr ikke er helt forsvundet, og fremtiden er derfor stadig usikker for den 36-årige angriber.
Læs også: Mortensen i fin dialog med CV: – Jeg er åben for mange ting

En anden der også har kontraktudløb efter denne sæson er svenske Felix Beijmo. Han kom til AGF i 2023, og siden er det blevet til 104 kampe, 10 mål og 14 assists. Det vides endnu ikke, hvordan fremtiden ser ud for den svenske forsvarspiller, men i et interview med Viaplay, fortæller cheftræner Jakob Poulsen, at der god dialog mellem Beijmo og CV.
Læs mere her: Positiv dialog mellem Beijmo og AGF
Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Sebastian Jørgensen og Henrik Dalsgaard har også kontraktudløb efter denne sæson, men indtil videre er der ikke noget nyt om deres fremtid. Det samme gælder for den unge målmand Jonathan Hutters, der heller ikke har fremtiden på plads i AGF.

Fremtiden på plads
En der til gengæld har fået styr på fremtiden er den unge midtbanespiller Oskar Haugstrup. Den 18-årige midtbanespiller har fået kontrakt til sommeren 2028, og han har allerede vist sig frem i Superligatruppen, hvor det er blevet til fem kampe.

Han slutter sig til Jesper Hansen og Nicolai Poulsen, der kort før jul også skrev under på nye kontrakter med AGF.
Fra El Cambio-akademiet i Uganda har 17-årige James Bogere og Hamuza Sengooba skrevet kontrakt med AGF, og Jakob Poulsen kunne til torsdagens åbne træning berette, at de tager det stille og roligt med at køre talenterne ind i seniorsammenhæng – men at begge spillere kommer til at være en del af nogle af seniortræningerne i løbet af foråret – og hvis den positive udvikling fortsætter, får de også muligheden for at vise sig frem i kamp.
Læs også: Poulsen om James Bogere: – Han skal have lov at lande

Usikker fremtid
Selvom det primært er kontraktforlængelser, der fylder i Aarhus i dette transfervindue, så sker der alligevel lidt på rygtebørsen. Det norske medie Stavanger Aftenblad melder nemlig, at svenske Leopold Wahlstedt er på ønskelisten i Viking. De norske mestre har haft den tidligere AGF-målmand Kristoffer Klaesson i buret den seneste sæson, men han skulle angiveligt være på vej videre.
Leopold Wahlstedt har ellers kontrakt i AGF til sommeren 2029, men siden skiftet til De Hviie fra Blackburn i juli 2024, er det kun blevet seks optrædener for den 26-årige målmand.
Læs også: Avis: Wahlstedt i kikkerten hos de norske mestre

På rygtebasis kan det nævnes, at Bold.dk forbinder AGF med det finske midtbanetalent, Otto Ruoppi fra KuPS. En 19-årig offensiv, central midtbanespiller, som har optrådt for alle de finske ungdomslandshold. Han har endvidere været med til at vinde det finske mesterskab to gange og den finske pokaltitel en enkelt gang i karrieren, som har budt på 98 kampe, 18 mål og 14 assists for KuPS.
En anden ung mand, der kan være på vej til AGF er den 19-årige ivorianer, Mohamoud Fofana, som både sættes i forbindelse med Brøndby og AGF. Han er en hurtig, driblestærk højrekant, som spiller for JACA i den næstbedste række i Elfenbenskysten.
Læs også: Medie: Brøndby og AGF jagter ivoriansk kantspiller
Derudover spøger de velkendte navne som Jens Jønsson og Casper Højer fortsat i rygtekulissen. Begge de tidligere AGF’ere har kontraktudløb til sommer. Sidstnævnte har endda liket en kommentar på Lyden AGF’s opslag, hvor AGF-ambassadøren, Morten Breum, prøver at lokke den venstrebenede forsvarsspiller til Aarhus. Hvor meget, der skal lægges i det, kan diskuteres, men Højer har tidligere nævnt, at han stadig har AGF i tankerne, så spørgsmålet er, om tiden er inde til at vende retur?
Morten Breum er ved at lokke Casper Højer til ‘GF… og venstrebacken ka’ li’ det! 🤩#ksdh #ultratwitteragf pic.twitter.com/6l7wtjvPpD
— Lyden AGF (@LydenAGF) January 14, 2026
En anden tidligere AGF’er, som med sikkerhed kommer tilbage til sommer, er Luka Callø, der det seneste halve år har været udlejet til Aarhus Fremad. Den unge forsvarspiller får lov til at spille sæsonen færdig på Riisvangen. AGF havde ellers en klausul i kontrakten, der gjorde det muligt at tilbagekalde lejesvenden et halvt år før tid. Klubberne er dog blevet enige om, at lade Luka Callø spille sæsonen ud i Aarhus Fremad, hvilket passer den unge mand godt. Han har nemlig fået masser af spilletid og erfaring efter skiftet.

Til sidst skal vi selvfølgelig også runde angriberrygterne, som har gået på Mikael Uhre og Tonni Adamsen indtil videre. Begge spillere ser dog ud til at gå til anden Superligaside. Uhre er skiftet til FC Midtjylland, mens Brøndby IF forhandler med Adamsen om et skifte. Dermed skal CV altså kigge andetsteds hen, hvis han ønsker at tilknytte en konkurrent til Patrick Mortensen på 9’er-postionen.
KSDH.dk og Lyden AGF har givet bud på mulige nye tilføjelser til truppen her: Lad os lege ‘CV’: Her kommer bud på forstærkninger til hver kæde
-


GF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Børn
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 Hoodie – Hvid
349.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: Serras Park er åben! -
Udvidet stemningsafsnit til AGF – FCM -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Én AGF’er på Rundens Hold for 19. spillerunde -
Emmery: – Det viser virkelig en god mentalitet -
Jakob Poulsen: – Det viser fed moral -
Magnus Knudsen: – Klubben har sat spor i mit hjerte -
Følelsesladet Serra: – Jeg har været igennem helvede -
AGF – OB: Serras sneværdige scoring sikrer tre point -
AGF-truppen mod OB: Knudsen er tilbage – Solbakken mangler