Udsolgt på alle AGF-afsnit til fredagsfest mod FC Nordsjælland
Alle billetter til AGF-afsnit i opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland fredag den 10. april er nu afsat.
Der bliver igen gang i den, når De Hviie spiller på hjemmebane fredag den 10. april.
Her gæster FC Nordsjælland Ceres Park Vejlby klokken 19, og der er lagt op til lidt af en fredagsfest.
Tre point vil bringe hjemmeholdet et stort skridt hviiere mod det, man næsten ikke tør nævne – en titel som dansk mester.
Det er nummer 1 mod nummer 5. Det er spillerunde 25. Og det er med et fyldt stadion i ryggen – i hvert fald i AGF-lejren, hvor alle afsnit nu er udsolgt.
Sidst Farum-drengene gæstede Aarhus blev det 1-0 til AGF foran 8.593 tilskuere. Forleden blev rekorden på det midlertidige stadion sat, da 11.016 overværede nullerten mod Brøndby IF. Spørgsmålet er, om den rekord allerede kan falde på fredag?
Hvis du ikke nåede at sikre dig en billet til kampen, kan du muligvis finde billetter ved at søge i Facebook-gruppen “AGF Billetter – Køb/Salg/Bytte”.
Flere AGF Nyheder
-
Serra før FCN: – Vi skal vise karakter -
Camara rykkes permanent op i AGF’s førsteholdstrup -
AGF har indberettet racistiske tilråb mod Mikael Anderson -
Serra kæmper for sin plads på toppen: – Man ved aldrig, hvornår der bliver brug for en -
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026
