FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF var tæt på et overraskende pokalexit, men De Hviie fik vendt skuffelsen til forløsning, da det blev til en 2-1-sejr over FC Roskilde efter at have været bagud 0-1. Dermed er aarhusianerne videre til kvartfinalen. KSDH sætter ord på de mest og mindst bemærkelsesværdige præstationer.
De Hviie måtte kæmpe hårdt for at undgå en pokaloverraskelse, da FC Roskilde længe truede med at sende AGF ud af turneringen. Men aarhusianerne fik vendt 0-1 til 2-1 og sikrede sig dermed en plads i kvartfinalen.
Efter en dramatisk anden halvleg sikrede AGF sig dermed en plads i kvartfinalen, da Markus Solbakken og Tobias Bech scorede med få minutters mellemrum og vendte kampen til en 2-1-sejr over FC Roskilde.
I Facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der stemt om kampens spiller, og her er det Daniel Gretarsson løb med titlen som kampens bedste AGF’er med 37 % af stemmerne. Gift Links tager andenpladsen med 24 %, mens Markus Solbakken runder top tre af med 10 % af stemmerne.

Iøjnefaldende spillerpræstationer
AGF havde 61 % af boldbesiddelsen i Roskilde, men det var ikke ensbetydende med, at FC Roskilde var uden muligheder. De Hviie dominerede dog klart på de offensive statistikker med 2,97 i xG mod hjemmeholdets 0,28. AGF havde samtidig 22 afslutninger mod Roskildes syv, hvoraf otte ramte målet mod hjemmeholdets to.
De Hviie havde også et markant overtag i modstanderens felt med 48 berøringer mod FC Roskildes 11. Samtidig skabte AGF tre store målchancer, hvoraf én blev brændt, mens hjemmeholdet ikke formåede at skabe en eneste stor målchance.
Daniel Gretarsson: Gretarsson blev fortjent kåret til KSDH’s Kampens Spiller efter opgøret mod FC Roskilde med 37 % af stemmerne. Den islandske forsvarsspiller leverede en solid indsats i defensiven og havde hele 15 defensive aktioner, herunder 14 clearinger, hvilket var med til at holde AGF inde i kampen. Han vandt desuden 75 % af sine luftdueller og ramte 87 % af sine afleveringer.
Gift Links: Han fik sin første start i lang tid efter en skadespause og viste flere lovende takter i de 45 minutter, han fik på banen mod FC Roskilde. Sydafrikaneren skabte to målchancer og leverede en xA på 0,33, mens han ramte 86 % af sine afleveringer. Han forsøgte sig også med to afslutninger, men uden at ramme målrammen. Links bidrog desuden med otte indlæg, hvoraf to fandt en medspiller. Det var dermed et positivt gensyn med Links i startopstillingen.
Markus Solbakken: Normanden spillede en afgørende rolle, da AGF vendte 0-1 til 2-1 mod FC Roskilde og sikrede sig billetten til kvartfinalen i Pokalen. Solbakken scorede det vigtige udligningsmål i det 67. minut og blev dermed en central figur i AGF’s comeback. Solbakken omsatte sin eneste afslutning til mål og havde en xG på 0,30. Samtidig ramte han 86 % af sine afleveringer og bidrog med syv tilbageerobringer i løbet af sine 90 minutter på banen.

Den knap så iøjnefaldende præstation
Rasmus Carstensen: Han havde en knap så god præstation mod FC Roskilde, hvor han blev pillet ud efter 60 minutter. Han kom ganske vist frem til to afslutninger og havde fem berøringer i modstanderens felt, men det offensive output var begrænset. Han skabte ingen målchancer, ramte blot 73 % af sine afleveringer og leverede ingen præcise indlæg. Dertil vandt han kun tre af sine otte dueller langs jorden og begik tre frispark. Samlet set blev det en anonym indsats fra Carstensen, som havde svært ved at sætte sit præg på kampen.
Flere AGF Nyheder
-
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen -
Tobias Bech: – Vi vinder fortjent -
Poulsen om Jønsson: – Får ikke den spilletid, han fortjener -
FC Roskilde – AGF: Pokaleventyret fortsætter -
Frederiks Emmerys drømmehug er Rundens Mål -
AGF-truppen mod FC Roskilde: Samlede skal vi stige -
I dag er en dag for fællesskabet