I dag er en dag for fællesskabet

AGF-tilhænger, Frej Elbæk Schjeldal, opfordrer til, at fans i alle afskygninger står sammen efter en uge, der har budt på krisestemning på fanscenen.

Af Frej Elbæk Schjeldal

I dag er en dag for fællesskabet. Vær med til at sprede det budskab.

Alle ved, at det har været en uge fyldt med følelser omkring AGF og tribunekulturen. Og mange har nok med rette brug for lige at trække vejret lidt og lige huske på, hvad det egentlig er, der binder os sammen.

Og derfor har vi AGF’ere på Sjælland et særligt ansvar.

For i Roskilde er vi mange på tribunen, som har lidt kortere til stadion end vores medtilhængere fra Aarhus.

Lad os bruge det til at gå forrest. Vi kan være med til at give fællesskabet den næste gode oplevelse. Og sætte en retning, der rækker længere end én pokalaften.

Læs også: Samlet for Aarhus undskylder: – Ingen af os er større end klubben

Jeg synes, vi skal tage ordentligt imod den selverkendelse, Samlet for Aarhus er kommet med.

Det kræver noget at træde et skridt tilbage og erkende, at man ikke ramte rigtigt. Især når man har lagt så meget af sit unge liv, sin identitet og sin energi i AGF og i at skabe den stemning, vi andre holder så meget af og tager del i.

Når nogen tager det skridt, skal der også være nogen til at tage imod. Det er her, fællesskabet står sin prøve. Kan vi give hinanden plads til at lære, tage ansvar og finde tilbage til hinanden? Kan vi holde fast i vores fælles værdier og samtidig række hånden frem? Det håber jeg virkelig.

Og vi kan hver især gøre noget for, at det sker. Vi kan begynde i Roskilde. Med en hilsen til den, vi ikke kender. Et skulderklap. Lidt mere tålmodighed med hinanden. Og ved at skråle lidt mere med, end vi plejer. Også os, der efterhånden er blevet halvgamle og nemmere kan overlade både energien og lydniveauet til andre. Vi var jo også unge engang.

Med al den begejstring, stædighed og læring, der følger med. Det må vi gerne kunne huske, når vi møder dem, der i dag bruger deres ungdom på den klub, vi selv er blevet ældre med.

Og så kunne vi lade den samme generøsitet følge med ind på sociale medier. Give spydighederne en pause. Lade være med at lede efter den næste fejl eller den formulering, der kan læses i den værst tænkelige mening.

Der er langt hjem til Aarhus fra en udekamp i Roskilde en sen hverdagsaften, når vækkeuret ringer næste morgen. Det engagement fortjener altså også respekt.

Samtidig har vi alle et ansvar for, hvordan vi passer på hinanden og på klubben. Og nogle har med rette lært det på den mere hårde måde, men sådan er livet, man lærer og man kommer videre. Og i AGF gør vi det sammen.

Og prøv lige at huske, hvor vi står: Vi er danske mestre. Vi er med i Europa. Vi er med i pokalen. Og vi er ved at komme i gang i ligaen. Programmet er tæt. Det kan være svært at nå at restituere, både for spillerne og for os andre, der skal få arbejde, familie, transport og følelser til at hænge sammen mellem kampene.

Men hold nu op, hvor er det også et dejligt sted at være som AGF-tilhænger. Der er så meget af det, vi har længtes efter, lige foran os. Ja vi er faktisk midt i meget af det vi drømt om så længe. Det fortjener vores opbakning. Spillerne skal kunne mærke, at vi står bag dem. Og vi skal kunne mærke, at vi står sammen med hinanden. Vi behøver ikke være enige om alt for at synge den samme sang. Vi skal kunne favne forskellighederne og derigennem favne fællesskabet.

Nogle har brug for at blive grebet og hjulpet op igen. Andre har overskuddet til at række ud. Det skifter gennem et liv, også et liv med AGF.

Vores fælles ansvar er, at det store AGF-fællesskab altid er det sted, man har mest lyst til at høre til. Som ung, som halvgammel og som én, der har været med længere, end de fleste kan huske.

For ingen er større end klubben. Og den eneste måde at komme videre er som bekendt at slutte fred med det hele. Så lad os begynde i Roskilde. Og lad os ikke mindst tage det hele med videre til Brøndby på søndag.

Vi ses på tribunen!