To lokale talenter forlænger med AGF: – Et skulderklap til akademiet
AGF har forlænget aftalerne med to af klubbens unge talenter, Marius van der Raad og Stefen Erwan Tchamche, som begge nu er bundet til klubben frem til sommeren 2027.
De to U19-spillere Marius van der Raad og Stefen Erwan Tchamche har begge rødder i klubbens samarbejdsklubber, og det glæder fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at den aarhusianske talentlinje bærer frugt.
– Det er glædeligt, at to af vores lokale talenter forlænger deres kontrakter med AGF. Begge spillere har en fortid i vores samarbejdsklubber og kan nu fortsætte den positive udvikling, de er inde i sammen, siger CV til AGF.dk.
– Det er to hårdtarbejdende spillere med en stærk karakter, som er et godt sted i deres udvikling. Forlængelserne er også et skulderklap til det arbejde, der bliver lavet i dagligdagen omkring U19-holdet og i akademiet, og det er helt afgørende for AGF, at vi på den måde viser styrken af vores talentarbejde.
Fra Lyseng og Hørning til Fredensvang
19-årige Marius van der Raad kom til AGF i januar 2024 fra IF Lyseng og har tidligere spillet i Åbyhøj IF. Han fik for nylig debut på det danske U19-landshold og var med til at sikre EM-kvalifikation i en afgørende kamp.
Stefen Erwan Tchamche, ligeledes 19 år, skiftede til AGF fra Lyseng i 2022 og har også en fortid i Hørning IF. Også han spillede en rolle i U19-landsholdets EM-kvalifikation.
Hvis du er særligt interesseret i AGF’s talentudvikling og strategi på området, kan du lytte til Lyden AGF’s interview med Talentchef Marc Søballe Pedersen her:
Flere AGF Nyheder
-
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind